Lars Krarup (V): Budgetloven er et misfoster i dansk lovgivning

Lars Krarup (V): Budgetloven er et misfoster i dansk lovgivning

31.10.2013

.

“Det er en usund kultur, som budgetloven dyrker. Den er tænkt af nogle regnedrenge i Finansministeriet, hvor man tror, at man både kan og skal styre kommunerne med pisk. Den er et misfoster i dansk lovgivning.” Det siger Hernings borgmester, Lars Krarup (V), der understreger, at loven har ført til et brud på kommunestyret.

INTERVIEW af Rasmus Elm


RÆSON: Venstre går til valg på nulvækst – hvilken betydning vil det have for Herning?
Lars Krarup Så har vi de rammer at arbejde med, som vi havde forrige år. Ved nulvækst korrigerer man også for pris- og lønudviklingen. Det er snævre rammer, men sådan er det også i dag – en kommune, lige meget om den er blå eller rød, fører en stram budgetpolitik. Når kommunalbestyrelsen sidder og skal få enderne til at hænge sammen, kræver det benhård prioritering, men det mener jeg allerede, at det gør i dag. Hvis vi gerne vil prioritere mere til handicapområdet eller til den nye folkeskolereform, så skal vi prioritere – og konsekvensen er allerede i dag, at pengene skal gå fra noget andet. Om det er 0,3 pct. i vækst eller nulvækst, det er der meget få borgere, der vil opleve en forskel på.
RÆSON: Hvis vi antager, at en borgerlig regering vinder valget, hvad bør den så foretage sig af konkrete initiativer?
Lars Krarup Udfordringen ville være den samme som for en rød: at sætte langt større fokus på konkurrenceevne og rammevilkår. Det vigtigste er at anerkende, at der forsvinder arbejdspladser ud af landet, og det er vigtigt at fokusere på rammevilkårene, så virksomhederne igen kan skabe arbejdspladser. Hver eneste gang, der er en industriarbejder, der ryger fra privat beskæftigelse over til offentlig forsørgelse, mister det offentlige omtrent 300.000 kr. Derudover er der omkring 15 pct. af de unge under 25, der ikke er i enten arbejde eller under uddannelse. De får lige nu dårlige vaner med, at man bare kan gå på offentlig forsørgelse. Ungdomsarbejdsløsheden er tæt på at være en national katastrofe. Det kommer en ny regering også til at kigge på, uanset om den er rød eller blå.
RÆSON: Kan du uddybe, hvad du mener med konkurrenceevne og rammevilkår?
Lars Krarup Man går galt i byen, hvis man måler Danmark op imod BRIK-landene. Det er ikke der, hvor vores marked er i dag. Det er i Tyskland og de øvrige nordiske lande. I Sverige har man de sidste år evnet at sænke skattetrykket ud fra en strategi om, at rammevilkårene skal forbedres i forhold til dem, man måler sig op imod, nemlig Danmark. Konkurrenceevne afhænger derfor af mindre bureaukrati og færre afgifter og skatter målt i forhold til dem, vi konkurrerer med på vores primære eksportmarkeder. Det er også relevant at overveje den regulering, vi har foretaget af banksektoren. Da det buldrede frem i 00’erne, var der nogle meget frie rammer for bankerne, og det gik så galt. Nu, hvor vi er i en krise, er der kommet meget stramme regler. Fra min position her i det midtjyske, så burde det være omvendt. Når det går godt, skal man stramme reguleringen, mens man nu burde løsne lidt.
RÆSON: Kan vi have et Danmark, hvor industriproduktion forsvinder ud af landet?
Lars Krarup Mange har sagt, at vi skal have mere uddannelse, og det, synes jeg, er en rigtig tilgang. Men man glemmer, at der er rigtig mange industriarbejdspladser, som er presset, når der bliver lagt flere og flere byrder på dem. Jeg er eksempelvis tilhænger af, at man skal lade være med at være duks i EU inden for de strengeste krav til vores virksomheder. Jeg er fortaler for, at bureaukratiet mod virksomhederne skal være mindst muligt, og der skal man skrælle nogle lag af.
RÆSON: Hvordan kan du få mere industriproduktion tilbage til Herning?
Lars Krarup Vi har stadigvæk stor industriproduktion inden for træ, landbrug, jern- og metalindustrien. Det jeg taler om er, at vi ikke skal miste flere af dem. Da tekstilindustrien forsvandt fra Herning, og vi mistede en masse arbejdspladser, da formåede de andre sektorer at suge den arbejdskraft ind i deres sektorer. Således oplevede vi ikke en vækst i arbejdsløsheden. Men hvis vi også mister meget inden for landsbrugsindustrien, så tror jeg ikke, at vi er gearet lige nu til at tage imod dem i andre sektorer. Derfor er det vigtigt, at man har konstant fokus på konkurrenceevnen.


Jeg har ikke aktivt forfulgt de liberale teser i Herning

RÆSON: Du var med til at formulere de ti liberale teser i sin tid. Hvorfor var de nødvendige at formulere dengang, og er de stadig nødvendige i dag?
Lars Krarup Jeg har ikke lyst til at bruge meget af mit krudt i dag på de teser.
RÆSON: Hvordan har du arbejdet med dem i din politik i Herning?
Lars Krarup Jeg har som sagt ikke lyst til at bruge så meget krudt på at snakke om dem. Det er ikke noget, jeg fortryder – jeg var glad for at være med til det. Derfor vil jeg heller ikke gå med på din præmis om, at det er noget, jeg aktiv har skulle have forfulgt i Herning.
RÆSON: Men det er vel ikke helt forkert at antage, at du skulle orientere dig efter de teser, når du har skrevet dem. Når jeg kigger på Herning, så ser jeg, at der er blevet bygget et nyt stadion, museum, nye folkeskoler, et messecenter osv. Hvordan flugter det med en liberal tankegang om, at det er vigtigere, at den private sektor vokser end, at den offentlige sektor vokser?
Lars Krarup I forhold til de enkelte elementer i det, du ridser op, så vil jeg gerne gå ind i, hvordan de er kommet til verden. Men i en tesekontekst, så synes jeg ikke, det er noget, jeg har brugt krudt på. Hvis det ikke er i en tesedagsorden, så vil jeg gerne forklare dig, hvordan de her projekter er kommet frem.
RÆSON: Det må du gerne.
Lars Krarup Det er rigtigt, at de mange ting, du ridsede op, er kommet til verden under mig som borgmester, og det er jeg stolt af. Sådan er det i en stor kommune, og det er også godt for beskæftigelsen, at det offentlige sætter nogle ting i gang. Der er også bygget rigtig meget i privat regi. Vi solgte over 300.000 kvadratmeter erhvervsjord, da det gik rigtig godt. Så der er også rigtig mange private initiativer i Herning. Tag Kunstmuseet HEART – der er 2/3 kommet fra private fonde, mens stadionet er bygget af private aktører.
RÆSON: Det lyder lidt som opskriften på en socialdemokratisk udgave af gode rammevilkår for erhvervslivet, hvor der ikke nødvendigvis er et fokus på at sænke skatter og afgifter, men på offentlige investeringer, uddannelse og infrastruktur?
Lars Krarup Hvorfor kan de to ting ikke gå hånd i hånd? Hvorfor skulle man ikke kunne lave gode rammevilkår, samtidig med at man investerer i det offentlige. Jeg forestiller mig ikke en fremtid, hvor kommunerne ikke kan være med til at sætte en dagsorden ved at investere.
RÆSON: Det er vel ikke klassisk liberalt at forstå gode rammevilkår for erhvervslivet sådan, at staten og kommunerne skal være en stærk partner i at investere i offentlig anlæg? Det, der har virket i Herning, er vel netop, at man ikke har haft et ensidigt fokus på at sænke afgifter og skatter, men også har ladet det offentlige investere?
Lars Krarup Jeg forstår godt din tilgang med spørgsmålet. Men det er jo ikke sådan, at Venstre har det synspunkt, at der ikke skal være et stort offentligt anlægsbudget. Nu siger du, at det ikke er særlig liberalt. Venstre definerer sig selv som Danmarks liberale parti, og det har altid været Venstres politik. Jeg forstår godt, du prøver at stille det op sådan på et teoretisk plan, men i den praktiske verden er det ikke sådan, det fungerer.
RÆSON: Man kunne jo også med rette sige, at grunden til, at du oprindeligt formulerede de ti liberale teser, var, at Foghs regering havde en socialdemokratisk tilbøjelighed. Men det, du så har praktiseret i Herning, flugter med den udgave af Venstre, som Fogh praktiserede?
Lars Krarup Det er jo din præmis.
RÆSON: Som du ikke anerkender?
Lars Krarup Ja, som jeg ikke anerkender, og som under sådan en tesediskussion er irrelevant. Men så bliver du også nødt til at anerkende, at din teoretiske tilgang til, hvad liberal politik bør være, ikke er den, som Danmarks liberale parti har stået for de sidste ti år. Nu har jeg siddet i byrådet i 16 år, og der har den praktiske virkelighed ikke stemt overens med din teoretiske tilgang til, hvad liberal politik er.


I landspolitik handler det oftere om at spænde ben for hinanden end at finde løsninger sammen.

RÆSON: Til Information har du udtalt, at hvis Venstre ikke kan overtale et eneste andet parti i byrådet, så er det nok heller ikke det rigtige for Herning. Du ligger hermed op til, at du altid går efter et bredt flertal bag din politik. Bør en eventuel ny regering gøre op med blokpolitikken og føre en mere Lars Krarup-agtig stil i Folketinget med brede flertal?
Lars Krarup I den ideelle verden, ja. Lige meget om det er en blå eller rød regering. Noget af det, jeg konstaterer, når jeg kigger på landspolitik, er, at der er stor forskel mellem dét og den måde, man fører politik på i det kommunale, hvor konsensus præger. I landspolitik handler det oftere om at spænde ben for hinanden end at finde løsninger sammen. Det handler om at putte knive i ryggen på hinanden og drille med paragraf 20-spørgsmål – og det er lige meget, om det er en rød eller blå regering. Jeg synes, man bør forhandle bredt, men jeg anerkender også, at det måske er en lidt naiv Lars Krarup-virkelighed.
RÆSON: Men anerkender du, at den nuværende regering har lavet flere brede flertal end den foregående borgerlige regering, eksempelvis med vækstpakken og skattereformen?
Lars Krarup Jeg anerkender, at Venstre har haft den tilgang, at de gerne ville gå ind og finde nogle løsninger, mens det er kendt for enhver, at for Socialdemokraterne som opposition gjaldt det om ikke at være med. Det er jo derfor, der er lavet flere brede forlig i dag.
RÆSON: Men du måtte alligevel opfordre Lars Løkke til at gå tilbage til Energipakke-forhandlingerne for snart halvandet år siden?
Lars Krarup Ja, det brev er jeg helt vildt træt af. Det var et brev fra seks borgmestre fra vores del af landet, som gjorde det, vi er valgt til, nemlig at sikre arbejdspladser, hvilket jeg synes, er en helt legitim dagsorden. Brevet til Lars Løkke var lige pludselig i medierne, og det var ment som et internt brev. Reaktionen, der kom fra rådgivere og ordførere, var en overreaktion. Men når nu skodderne på Christiansborg er så utætte, så mener jeg den dag i dag, at det brev ikke burde være sendt.
RÆSON: Den forrige borgmester i Herning hed Helge Sander. Sidst en borgerlig regering vandt magten smuttede han for at blive minister. Hvis de borgerlige vinder næste valg, vil man så se dig som minister?
Lars Krarup Nej, det vil man ikke. Jeg befinder mig rigtig godt som borgmester i Herning. Hvis jeg vinder valget i Herning den 19. november, så er min ambition at blive her yderligere fire år. Hvis jeg taber valget, og Lars Løkke ringer og spørger, om jeg vil være minister, så kan det da godt være.


“Budgetloven er usympatisk og baserer sig på mistillid”

RÆSON: Hvad betyder budgetloven konkret for den måde, man fører politik på i Herning kommune – er den positiv for kommunernes udvikling?
Lars Krarup Budgetloven har i den grad været et anslag mod kommunernes frihedsgrader. Og den er udtryk for en usund mistillid til kommunestyret, som jeg er uforstående over for. Det er en usund kultur, som budgetloven dyrker. Den er tænkt af nogle regnedrenge i Finansministeriet, hvor man tror, at man både kan og skal styre kommunerne med pisk. Den er et misfoster i dansk lovgivning.
RÆSON: Er der behov for strammere værktøjer over for kommunerne – taget de mange kommuner som overskrider deres budgetter i betragtning?
Lars Krarup Det er der muligvis, men man skal i stedet styre kommunerne på indtjeningssiden, fx via bloktilskuddet. De sidste 12 år har der reelt kun været et år, hvor kommunerne samlet set gik over deres budgetter, og det var året efter kommunesammenlægningen. Kommunerne har jo normalt kun de penge, som de får via skatter – som er låst via skattestoppet, bloktilskud og udligningsordningen. Så det er jo meget enkelt, at de indtægter, vi får, skal vi have lov til at bruge. Hvis man vil have kommunerne til at bruge mindre, bør man sørge for, at vi har mindre at bruge på indtjeningssiden.
RÆSON: Bør en borgerlig regering fjerne budgetloven?
Lars Krarup Jeg tror, at en eventuel borgerlig regering vil beholde den. Det var jo Claus Hjort, der opfandt den og sanktionssystemet. Ifølge min mening bør man fjerne budgetloven som det første.
RÆSON: Frarøver budgetloven de kommunale politikere deres muligheder for at føre selvstændig politik?
Lars Krarup Sådan vil jeg helst ikke se på det. Men jeg forbeholder mig retten til at være fornærmet over det brud på kommunestyret, som budgetloven har ført til. Jeg synes, at budgetloven er usympatisk og baserer sig på mistillid.


Rasmus Elm (f. 1992) studerer statskundskab på Københavns Universitet. Foto: Herning Kommune