Koreakrisen: Sådan kan den løses

Koreakrisen: Sådan kan den løses

11.04.2013


Med den seneste tids aggressive udmeldinger fra Nordkorea er konflikten på den koreanske halvø endnu engang blusset op. Konflikten truer med at udvikle sig til krig i Nordøstasien, men håbet er stadig, at Nordkorea af sig selv vil begynde en kinesisk inspireret reformproces og åbne sig for omverdenen. Intet tyder dog på, at det er under opsejling, og derfor bør alternative strategier overvejes. Her er fire mulige løsninger på konflikten.

ANALYSE af Mikael Bomholt Nielsen


LØSNING 1: AMERIKANSK LEDET INVASION

HVAD? En amerikansk ledet invasion med bidrag fra Sydkorea og eventuelt Japan fjerner det nordkoreanske regime og genforener de to Koreaer.

HVORFOR? Det vil én gang for alle gøre en ende på ustabiliteten og risikoen for krigsudbrud samt gøre en ende på undertrykkelsen af den nordkoreanske befolkning. Den militære sejr vurderes af eksperter at være sikker. Ved at tage initiativet kan de civile tab i Sydkorea begrænses, da Nordkoreas konventionelle våben ikke vil kunne nå at forårsage ødelæggelser i samme omfang, som hvis det er Nordkorea, der starter krigen. Det vil samtidig være en fordel at foretage en invasion, inden Nordkorea måtte lykkes med sit atomprogram. Efter invasionen vil det være Seoul og Washington, som er i førersædet, når den fremtidige politiske indretning af Korea-halvøen skal fastlægges.

HVORFOR IKKE? En invasion vil medføre store tab af menneskeliv og enorme fysiske ødelæggelser. Seouls mere end 10 mio. indbyggere vil være udsat for bombardementer fra nordkoreansk artilleri. Nordkorea vil formentlig kunne sammensætte en ’dirty bomb’, som kan forårsage stor skade, ligesom Nordkorea også menes at besidde kemiske våben. De ødelæggelser, som Nordkoreas konventionelle våben er i stand til at forårsage, var i 1994 tilstrækkelige til, at Clinton afveg fra planerne om bombardementer, da man for første gang fik nys om det nordkoreanske atomprogram. Tilmed er det tvivlsomt, om man kan få Kina til at acceptere en invasion. I Beijing ønsker man mindst af alt regional ustabilitet, enorme flygtningestrømme over grænsen til Manchuriet og en koreansk genforening, som fjerner den nordkoreanske buffer til de amerikanske styrker på Koreahalvøen.


LØSNING 2: BILATERAL FREDSAFTALE

HVAD? Amerikanerne indgår en bilateral fredsaftale med Nordkorea, som indebærer, at USA fjerner sine tropper fra Sydkorea, mens Nordkorea standser sit atomprogram og normaliserer sit forhold til omverdenen.

HVORFOR? Vigtigst af alt undgås de tab af menneskeliv og fysiske ødelæggelser, en invasion indebærer. Begge parter vil kunne få opfyldt deres målsætning og dermed opnå fordele ved en aftale. Amerikanerne vil have indstillet Nordkoreas atomprogram og stabilitet i regionen – mål, som desuden deles af Kina. Nordkorea vil endelig få en bilateral fredsaftale og øget sikkerhed mod en amerikansk invasion. Sydkorea er efterhånden vokset til ét af verdens rigeste lande og vil udmærket kunne afskrække Nordkorea på egen hånd. Den nuværende situation er uholdbar, og en aftale vil være et stort første skridt på vej mod en nordkoreansk åbning mod verden og en fredelig løsning på konflikten.

HVORFOR IKKE? En forhandlingsløsning er forsøgt adskillige gange uden held. Hver gang har nordkoreanerne ikke levet op til aftalen, og heller ikke amerikanerne har efterlevet alle forpligtelser. Selv hvis aftalen formelt overholdes, vil den formentlig ikke virke efter hensigten, da Nordkorea vil fortsætte strategien med at udløse kriser, der styrker landets forhandlingsposition og sikrer dem yderligere indrømmelser. Desuden vil USA ikke acceptere at fjerne sine tropper fra den koreanske halvø, da de ikke kun tjener som inddæmning af Nordkorea, men også spiller en afgørende rolle i forhold til Kina, Taiwan og den østasiatiske magtbalance. Samtidig vil en aftale styrke regimets holdbarhed og forlænge den nordkoreanske befolknings lidelser.


LØSNING 3: REGIMET PRESSES TIL KOLLAPS

HVAD? Al logik og erfaring tilsiger, at et regime som det nordkoreanske før eller siden vil falde sammen. Processen kan hjælpes på vej ved at sætte Nordkorea under økonomisk, politisk og militært pres.

HVORFOR? Et regimesammenbrud vil indebære langt færre omkostninger end en invasion og kan understøttes af vesten uden at lægge beslag på nær de samme ressourcer. Ved at sætte regimet under pres slipper man for besværlighederne og usikkerheden ved en forhandlingsløsning, ligesom man heller ikke forstyrrer relationerne til Kina. Når regimet falder, kan de to Koreaer genforenes og en genopbygningsindsats igangsættes. Når Sovjetunionen kunne presses til kollaps, kan det samme lykkes med Nordkorea.

HVORFOR IKKE? Konflikten risikerer at forblive uløst, da det er umuligt at vide, hvilket regime der kommer i stedet. Transitionen kan i sig selv blive blodig og langstrakt. Pres og indblanding fra Vesten kan fremprovokere desperation i Pyongyang og eskalere til et krigsudbrud. Det kan vare længe før regimet bryder sammen. Der vil være moralske skrupler i forhold til den fortsatte undertrykkelse og udsultning af den nordkoreanske befolkning. Samtidig vil ustabiliteten i regionen fortsat være et grundvilkår, så længe regimet består. Nordkorea er totalitært og ekstremt lukket, og oppositionsgrupper kan ikke understøttes på samme måde som i andre autoritære regimer.


LØSNING 4: EKSIL TIL KIM & CO. OG REFORMER A LA KINA

HVAD? En løsning gennem Beijing, hvor de nordkoreanske ledere tilbydes en exit-mulighed i form af eksil. Der indsættes en ny regering, som igangsætter en reformproces efter kinesisk forbillede.

HVORFOR? Omkostningerne ved en invasion undgås, og Korea-konflikten vil relativt hurtigt afspændes. Økonomiske og institutionelle reformer vil gavne den nordkoreanske befolkning, og selvom der ikke vil være tale om demokratisering, vil undertrykkelsen være langt mindre end under Kim-dynastiet. Tilliden og den fremadrettede stabilitet i Nordøstasien vil blive styrket, da der fortsat vil være en nordkoreansk buffer mellem Kina og de amerikanske styrker i Sydkorea. En løsning, som både USA, Kina og Sydkorea kan leve med og som skaber mulighed for gradvist tættere koreansk integration.

HVORFOR IKKE? Det vil give store moralske skrubler at se nordkoreanske spidser leve luksuriøst i eksil og ikke som anklagede ved den internationale straffedomstol i Haag. Der er ingen vished for, hvilket regime der kommer i stedet, eller for at kinesisk-inspirerede reformer vil virke efter hensigten. Det vil styrke Kina i den regionale magtbalance i Østasien, hvilket er af større betydning end en løsning på Korea-konflikten. Kina har ikke tilstrækkelig indflydelse på Pyongyang, og de nordkoreanske ledere vil kun finde eksil-strategien attraktiv, hvis de føler sig alvorligt truet. Før de føler sig så truede, skal de sættes under pres, hvilket har sine ulemper (se ovenfor).


Mikael Bomholt Nielsen er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet med speciale i international politik og særligt kinesiske og østasiatiske forhold. Han arbejder som politisk konsulent og er tidligere praktikant ved den danske ambassade i Haag. ILLUSTRATION: Nordkoreansk soldat (Foto: Shutterstock).