Indsættelsestale: Sådan skrev Obama sig ind i historiebøgerne

Indsættelsestale: Sådan skrev Obama sig ind i historiebøgerne

30.01.2013


Obama forsøgte at favne hele befolkningen med sin indsættelsestale, men skubbede samtidig flere fra sig med kontroversielle forslag om at holde fast i det dyre offentlige sundhedssystem og tillade homovielser. Det sikrer måske talen en plads i historiebøgerne.

ANALYSE af Annemette Isager Ahl og Kristine Borritz Milfeldt

LÆS OGSÅ
Obamas nye strategi: Miljøregulering frem for internationale klimaaftaler
Reportage fra valgaftenen: Obama har skuffet sig fri for høje forventninger


At samle nationen
Når en nyvalgt præsident skal tale til sit folk for første gang, forventer man, at han samler amerikanerne som ét folk. Det kan måske virke banalt, men efter en lang og splittende valgkamp, er det uhyre vigtigt, at præsidenten fremstår som en samlende figur. I mandags talte Obama derfor til og om USA i vi-form:

“Vi mindes, at dét, der binder den her nation sammen, ikke er vores hudfarve eller vores religiøse overbevisning eller oprindelsen af vores navne. Dét, der gør os ekstraordinære; dét, der gør os til Amerika, er vores troskab til en idé, der blev udtrykt i en forfatning for mere end to århundreder siden.”

Senere gentog Obama ikke kun vi’et, men brugte vendinger som ”vi, folket” og ”du og jeg”, som på samme måde implicerer et fællesskab og et ligeværdigt forhold mellem ham og folket. Men fællesskabsmarkøren har også en anden funktion. Obama bruger den til at opfordre befolkningen til at engagere sig i samfundet. Det ikke kun er politikerne i Washington DC, der har magten over landets fremtid: ”Du og jeg, som borgere, har magten til at vælge landets retning. Du og jeg, som borgere, har forpligtelsen til at forme vor tids debatter – ikke kun med de stemmer vi afgiver, men med de stemmer vi hæver for at forsvare vores ældste værdier og varige idealer”.


At definere fælles værdier
Præsidenten skal dog ikke kun samle befolkningen i indsættelsestalen. Han skal også definere landets fælles værdier og udstikke den nye administrations politik. Da Obama talte i mandags, var der tydelige eksempler på begge dele. De mange referencer han lavede til både den amerikanske forfatning og uafhængighedserklæringen fungerede som påmindelser om de fælles værdier, han deler med hele den amerikanske befolkning. Det er værdier som frihed, lighed og retfærdighed. Flere steder citerede Obama direkte den amerikanske forfatning og uafhængighedserklæringen:

”Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke”.

Det er et klogt træk, da Obama efterfølgende bruger de fælles værdier som argumenter for sine kommende politiske tiltag. Det gør det svære at kritisere præsidentens politiske kurs uden samtidig at bevæge sig ud i en kritik af forfatningen og uafhængighedserklæringen. Og det har de færreste amerikanere lyst til.

I det hele forsøgte Obama at basere sine politiske synspunkter på præmisser, der er svære at være direkte uenige i: ”For vi, folket, forstår, at vores land ikke kan lykkes, når et forsvindende mindretal har det godt, mens et voksende flertal knapt kan overleve”. Bag udtalelsen ligger selvfølgelig en klar politisk agenda om økonomisk omfordeling. Det er en politik, mange vil være imod. Men udsagnet bygger på et princip, som de fleste amerikanere er enige i: Det er ikke fair, at et lille mindretal har det godt, hvis størstedelen lider. Derfor er det svært at angribe præsidenten på baggrund af det talte ord.


At sætte politiske mærkesager på dagsordenen
Når det kom til den nye administrations politik, var der særligt tre emner, der i løbet af ugen har skabt debat i de amerikanske medier; sundhedsstøtte, klima og homoseksuelles rettigheder. Som argument for diverse social- og sundhedsprogrammer, henviste Obama til frihedsbegrebet: ”Når vi forpligter os over for hinanden gennem Medicare, Medicaid og Social Security, svækker det ikke vores initiativ. De gør os stærkere. De gør os ikke til en nation af folk, der bare tager. De frigør os, så vi kan tage de risikoer, som gør det her land stort.”

På elegant vis formåede Obama her at vinkle frihedsbegrebet til sin egen fordel. Det er ellers ofte blevet brugt af republikanerne som et argument for, at statens indflydelse skal være lille og ikke må begrænse folks frihed gennem skatter og reguleringer. Men i Obamas argument om effekten af statens velfærdsprogrammer, fik det den omvendte betydning: Når man ved, at der er statslige støtteprogrammer, som kan hjælpe, hvis det bliver nødvendigt, føler man sig mere sikker og dermed mere fri til at tage chancer. For eksempel til at starte egen virksomhed.

Udover retfærdighed og frihed, anser mange amerikanere også lighedsbegrebet som et grundvilkår. Derfor brugte Obama da også princippet om lighed til at argumentere for et så kontroversielt emne som legaliseringen af homoseksuelle vielser. ”Vores rejse er ikke fuldendt før vores homoseksuelle brødre og søstre bliver behandlet ligesom enhver anden under loven. For hvis vi i sandhed er skabt lige, så må den kærlighed, vi deler med hinanden, også være lige.” Udsagnet har skabt en del røre i USA, og det kan meget vel tænkes, at mandagens indsættelsestale vil blive husket mest for det.


Det siger talen om Obamas næste fire år
Overordnet set var indsættelsestalen en flot tale. Obama var i øjenhøjde med sit publikum og udviste forståelse og respekt for den amerikanske forfatning. Dog er der heller ingen tvivl om, at Obamas indsættelsestale også var mere kontroversiel og politisk, end hvad normen er. Egentlig er det den såkaldte State of the Union-tale, der har tradition for at rumme konkrete politiske visioner, mens indsættelsestalen oftest er mere generel og symbolsk. Til trods for at der blot er få uger til, at Obama skal holde sin State og the Union-tale, valgte han allerede i mandags at være relativ konkret i forhold til sin politiske agenda.

Obama har også grund til at være mere kontroversiel og give sine egne politiske visioner ekstra fokus. I og med et genvalg ikke kan komme på tale, gælder det for ham om at præge så store dele af det politiske landskab som muligt og blive husket som en progressiv præsident.

Da der stadig er mange amerikanerne, der ikke går ind for tiltag som offentlig sundhedsstøtte og homoægteskaber, har Obama unægtelig afskrækket og provokeret visse dele af befolkning ved at plædere for det fra talestolen foran Capitol Hill. Idet indsættelsestalen har mere til formål at være stemmesamlende, end stemmeflyttende har Obama formodentlig heller ikke formået ligefrem at flytte på folks stemmer. Og det er til trods for, at han både var snedig og omhyggelig i sin argumentation og sprogbrug.

Samtidig er talen også en god indikator for den Obama, vi vil opleve de næste fire år; en mand, der vil have sine politiske mærkesager igennem, og som har sin egen definition af frihedsbegrebet. Med indsættelsestalen i mandags formåede Obama i hvert fald at tage det første spadestik til sin nye præsidentperiode. Og hvem ved, om en sætning som ”If we are truly created equal, then surely the love we commit to one another must be equal, as well” kommer til at stå sammen med Roosevelts og Kennedys ord i historiebøgerne.


Annemette Isager Ahl (f.1990) er bachelorstuderende i retorik på Københavns Universitet. Hun har studeret amerikansk politik og retorik ved American University i Washington D.C. i efteråret og arbejder nu på sit bachelorprojekt om Obamas retorik.

Kristine Borritz Milfeldt (f. 1989) er bachelorstuderende i retorik på Københavns Universitet. Kristine studerer i øjeblikket amerikansk politik og retorik ved University of California, San Diego, mens hun skriver bachelorprojekt om Obamas retorik.

Foto: Pete Souz/Det Hvide Hus