Det tyske valg: Valgresultatet kom bag på de fleste

Det tyske valg: Valgresultatet kom bag på de fleste

24.09.2013


Det overrasker ingen, at Angela Merkel også fremover vil være kansler i Tyskland. Men valgresultatet kom alligevel bag på de fleste, og nu venter en vanskelig regeringskonstellation.

ANALYSE af Lukas A. Lausen


Inden søndagens valg i Tyskland var næsten alle klar over, at Angela Merkel ville blive siddende som kansler. Der var ingen, der drømte om, at CDU/CSU ville gå tilbage, og det var en selvfølge, at det for FDP – efter at de i Bayern røg ud af parlamentet – ville blive en skæbnesvanger aften. Alligevel kommer resultatet bag på næsten alle kommentatorer i Tyskland. Mere end rammende for de chokerede ansigter rundt omkring i landet er da også, at ARD’s kommentator indledte aftenens første talrunde med ordene: ”Hold nu godt fast!”

Angela Merkel havde skabt en historisk aften i tysk politik. Hendes parti, CDU, der lå højt i meningsmålingerne de sidste mange uger, overgik selv de bedste forventninger og missede til sidst kun et absolut flertal med få marginaler. I lyset af at hendes parti tabte regeringsmagten i de sidste mange landdagsvalg i Tyskland, må dette resultat primært tilskrives kanslerens præstation.

Hele 38 procent af CDU-vælgerne gav da også udtryk for, at de satte deres kryds ved partiet på baggrund af den kvindelige kansler. Om man så kan lide det eller ej, havde Peer Steinbrück måske en pointe, da han i valgkampen tilskrev hende en fordel ved at være kvinde.

Hårdt arbejde med ny regeringskoalition
For første gang siden partiets etablering for mere end et halvt århundrede siden er Merkels tidligere koalitionspartner, de liberale i FDP, ikke repræsenteret i den tyske forbundsdag. Partiet tabte ti procent af stemmerne siden valget i 2009 og nåede lige akkurat ikke at tage springet over spærregrænsen.

Et kommende regeringssamarbejde bliver derfor nu en hård opgave, hvad enten Merkels regeringspartner bliver rød eller grøn. Hos De Grønne, et parti, der er kendt for ikke at lægge skjul på interne stridigheder, startede udredningen af valgresultatet i mandags med et hav af tilbagetrækninger.

Både forbundsstyrelsen og gruppeformændene nåede i løbet af de første dage efter valget at aflevere alle deres poster som reaktion på et resultat, der ligger op til fire gange under, hvad partiet opnåede i meningsmålingerne for nogle måneder siden. Det er nu op til De Grønnes meget livlige kongresser at finde vejen ud af den interne krise. Sikkert er det dog, at der er en del nye (og gamle) navne, der allerede har kørt sig selv i stilling.

SPD fik sit næstdårligste resultat
SPD’s lille fremgang skygger kun lidt over, at det er partiets næstdårligste resultat nogensinde, og utilfredsheden i partiet er enorm. Interessant er det at bide mærke i, at Steinbrück i løbet af valgaftenen opfordrede sit parti til ikke at støtte Merkel, hvis hun alene skulle opnå absolut flertal. Hvis der manglede et par stemmer, lod han det dog stå åbent, om partiet vil indgå i en regering med den magtfulde kansler. Mange andre magtfulde stemmer i partiet har efterhånden også tilkendegivet, at de ikke ønsker en koalition med Merkel. Disse udmeldinger kan være oprigtige, men kan på den anden side også bare være et udtryk for taktiske tanker om at gøre en deltagelse i regeringen så dyr for Merkel som muligt.

For kanslerkandidaten Steinbrück er tiden kommet til at trække sig ud af tysk politik. Det har han antydet flere gange, og det kan forventes, at det især er gruppeformanden i forbundsdagen, Frank-Walter Steinmeier, og forbundsformanden, Siegmar Gabriel, der vil præge de næste dages og ugers billede af partiet. Især Gabriel forventes at ville trække SPD i en mere venstreorienteret retning, måske ved udnævnelse af en ny generalsekretær og placering af nære venner på centrale poster. Han vil dermed forsøge at opnå en strategisk fordel, da tyskerne i dag har svært ved at se forskel på de forskellige partier, og SPD mangler en samlet, stærk linje.

Indgår SPD i en kommende regering hen over midten med CDU/CSU, ser tiderne langt mindre lyse ud for partiet og også personen Siegmar Gabriel, da en distancering fra den førte politik med kansler Merkel i spidsen vil være nær det umulige.

Ny formand i FDP
I FDP har det dårlige resultat også fået hovederne til at rulle. Allerede mandag stod det klart, at formanden gik af, og at den unge Christian Lindner i stedet trådte frem på scenen. Den unge mand, der i længere tid har været partiets mere eller mindre hemmelige formand og chefideolog, er meget vellidt både inden for og uden for partiet. Med stærke støtter som gruppeformanden i Slesvig-Holsten, Wolfgang Kubicki, som støtte, ser han det som sin opgave at genrejse partiet.

Det er da også sjældent før set, at en valgfest blev ryddet så hurtigt som hos FDP. Allerede få timer efter, at tallene viste, at partiet ryger ud af forbundsdagen, var lokalerne tomme, og det må formodes, at partiets mest fremtrædende medlemmer har tilbragt det meste af natten i diverse samråd.

Alligevel er det tvivlsomt, i hvor høj grad tyskerne kommer til at savne partiet, når de ikke længere har forbundsdagen som platform og også er røget ud i mange landdage.

Pres på EU-politikken
Ved siden af FDP’s katastrofevalg var der en anden spiller, der i løbet af aftenen plantede store spørgsmålstegn i tyskernes ansigter. Alternative für Deutschland, det euroskeptiske parti, forpassede kun indtoget i forbundsdagen med 0,3 procent. Partiet lå i de fleste målinger op til valget betydeligt under spærregrænsen og overraskede derfor mange.

Ser man på sammensætningen af partiets vælgere, dannedes der et diffust billede, der spænder over hele det politiske spektrum fra det yderste højre til det yderste venstre. Skulle partiet være rykket ind i parlamentet, ville det nok have været et spændende syn at se, hvilken politik partiet ville føre.

Det stærke resultat er en advarsel til de etablerede partier om, at der er vælgere, der føler sig forbigået, og holdninger i de enkelte partier, der undertrykkes og ikke bliver hørt. At partiet kommer til at spille en afgørende rolle fremover virker ikke sandsynligt. Der mangler de ganske enkelt en platform og en gennemgående politik. Men holdningerne og kravene til den EU-politiske linje bil nok blive taget mere alvorligt i de etablerede partier.


Lukas A. Lausen (f. 1990) studerer statskundskab ved Københavns Universitet og skriver om Tysk- Europæisk- og Økonomisk politik og har tidligere arbejdet i både danske og tyske partier. ILLUSTRATION: Angela Merkel på valgnatten (foto: Michael Trippel via CDU/Presse).