Ugen ifølge: Dan Jørgensen, Brian Mikkelsen, Mette Bock [opdateres]

Ugen ifølge: Dan Jørgensen, Brian Mikkelsen, Mette Bock [opdateres]

15.05.2013


UGEN IFØLGE… Hver uge beder RÆSON et panel af skiftende politikere – fra både rød og blå blok – vurdere konsekvenser og implikationer af en række aktuelle begivenheder. Svarene offentliggøres løbende. I denne runde spørger vi bl.a.:


I.
RØD LEJR. “Det er afgjort forkert at betragte Socialdemokraterne som et venstrefløjsparti” fastslog Bjarne Corydon (S) på forsiden af RÆSON KOMPAKT i marts. Har han ret? Er den nuværende ledelse – anført af Thorning og Corydon – ifærd med at ændre grundlæggende på Socialdemokraternes placering på det politiske spektrum?

■ BRIAN MIKKELSEN (K): Det er nødvendighedens lov, der gælder nu. De økonomiske udfordinger for Danmark er så store, at reformerne foreslået af K gennem årene er nødvendige for at finansiere velfælrdssamfundet. Det er derfor endnu alt for tidligt at vurdere, om S er i færd med at ændre deres placering på det politiske spektrum. Det, de er i gang med lige nu – at gennemføre reformer sammen med os og andre borgerlige partier – er alene et udtryk for, at realiteterne langt om længe er gået op for Socialdemokraterne: nemlig at den eneste måde at sikre et godt og sundt Danmark, der er parat til at tage udfordringerne op, er ved at gennemføre reformer. Noget som K har slået til lyd for meget længe. Hvis det fortsætter også i fremtiden, kan man måske begynde at tale om, at Socialdemokraterne har ændret deres ståsted. Jeg håber på det – for det vil være godt for Danmark at vi får S tilbage som et økonomisk ansvarligt parti. Det vil gøre dansk politik mindre polariseret til gavn for det samarbejdende folkestyre som jeg personlig tror er bedst for Danmark.
Planen er udtryk for, at regeringen endnu engang viger tilbage for at gennemføre og fastholde nødvendige reformer. Den nye ordning vil formentlig få den negative effekt, at flere fastholdes på offentlig forsørgelse i længere tid. De milliarder, der anvendes på ordningen. Burde i stedet anvendes til at forbedre de rammevilkår, der kan sikre investering i nye rigtige arbejdspladser.
■ METTE BOCK (LA): Den klassiske venstrefløj/højrefløj-skala er forældet og ubrugelig. Socialdemokraterne er blevet et reaktionært, konservativt parti og det samme er SF. For dem handler det først og fremmest om at bevare og de ser konsekvent bagud. De burde finde tilbage til deres eget ideologiske udgangspunkt, som helt indtil slutningen af 1960’erne indebar et primært fokus på at skabe rigtige arbejdspladser og gode rammer for industrien – og herefter sætte det ind i en ny tids behov. Nu handler det desværre mest om at sikre overførselsindkomster for de flere end 800.000 danskere, vi har parkeret udenfor fællesskabet. Det er synd for alt og alle. Desværre er de fleste danske partier blevet socialdemokratier. Også Venstre, Konservative og ikke mindst DF. Der er mildt sagt behov for politisk nytænkning – i hele det politiske spektrum. Og behov for, at kommentatorer og journalister udvikler nye approaches i den politiske analyse.
■ DAN JØRGENSEN (S): Vi socialdemokrater har altid kæmpet for social retfærdighed og muligheder for alle. Høj som lav skal kunne komme frem i verden gennem arbejde og solidaritet i den fælles kamp for bedre vilkår for de brede lag. Det er det bærende for mig. For at kunne sikre det på langt sigt og på trods af en krise, der stammer fra 10 års uansvarlig borgerlig politik og den største finansielle nedsmeltning siden sorte fredag i 1929, kræver det hårde beslutninger. Beslutninger, der strækker sig ind over midten, så de er fremtidssikret. Derfor er jeg også stolt over, at den socialdemokratisk-ledede regering har formået at skabe så solide og visionære resultater, som den har. Særligt set i lyset af, at den er oppe imod en opposition, der bruger alle sine vågne timer på christiansborgfnidder, spin og blå luft.

II.
DAGPENGEPAKKE. Er regeringens dagpengepakke et udtryk for at Socialdemokraterne siden valget HAR ført en politik, der trods alt har været længere til højre end selv partiets mest reformivrige ledelsesmedlemmer ønsker det? Burde man bruge pengene anderledes? Hvis ja, hvordan?

■ BRIAN MIKKELSEN (K): Dagpengeforslaget viser at sosserne mangler strategi, de hopper fra tue til tue for at forsøge at overleve. De har hårdnakket forsvaret dagpengestramningerne og fastholdt at der ikke var brug for flere midlertidige løsninger. Og det er så alligevel løsningen! Så jeg mener ikke at man kan tolke det ind i om de er gået for langt til højre. De mangler snarere et politisk kompas til at holde dem på sporet. Dagpengelapperiet koster 2 mia. kr., et mindre arbejdsudbud – og er en slags midlertidig borgerløn. Så det er den helt forkerte medicin. Hvis man havde 2 mia. kr. burde de bruge til at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne – ved f.eks. at sænke selskabsskatten yderligere og fremskaffe reelle varige jobs til de arbejdsløse i stedet for at fastholde folk på passiv forsørgelse. Det giver en usund samfundsmoral, at der altid er nogle andre til at betale.
■ METTE BOCK (LA): Planen er udtryk for, at regeringen endnu engang viger tilbage for at gennemføre og fastholde nødvendige reformer. Den nye ordning vil formentlig få den negative effekt, at flere fastholdes på offentlig forsørgelse i længere tid. De milliarder, der anvendes på ordningen, burde i stedet anvendes til at forbedre de rammevilkår, der kan sikre investering i nye rigtige arbejdspladser.
■ DAN JØRGENSEN (S): Vi socialdemokrater overtog en dagpengereform, der var opfundet af Kristian Thulesen Dahl i nattens mulm og mørke og gennemført af VK-regeringen. En reform, som vi gerne ville have rullet tilbage. Det gik vi faktisk til valg på. Men flertallet af danskerne stemte ikke på partier, der ville den vej. Det har dog ikke holdt regeringen tilbage fra gang på gang at kæmpe igennem, at de arbejdsløse ikke skulle lades i stikken. Først forlængede vi dagpengeperioden med et halvt år. Så indførtes en akutpakke med arbejdsmarkedets parter om jobrotation og øget indsats for at finde jobs til folk i risikozonen. Dernæst kom akutjobpakken, som giver op til 25.000 kroner til en virksomhed, der ansætter en person, som er i risikozonen for at miste dagpengene. Før i dag var det seneste skud på stammen, at vi gav de personer, der alligevel faldt ud af dagpengesystemet, mulighed for at få, hvad der svarede til et halvt års kontanthjælp. Det eneste, det krævede, var, at de tog opkvalificerende efteruddannelse – uanset dens længde. Derfor mener jeg, det er helt forfejlet, når nogle påstår, at udspillet i dag er udtryk for en ny linje. Det er misforstået og forkert. Tværtimod er dagpengeløsningen udtryk for, at vi socialdemokrater igen giver en håndsrækning til de mennesker, der er allerhårdest ramt af krisen. De mennesker, der kan stole på, at Socialdemokraterne hjælper dem, når de har brug for det. Lige så trygt som de kan stole på, at de borgerlige ikke vil røre en finger for dem – det viser den samlede borgerlige oppositions reaktion på pakken med al tydelighed.


III.
BLÅ LEJR. Både V, K og LA lover i disse dage en fuldtonet reformkurs under en blå regering. Man kunne sige: ‘En klar liberalistisk valgplatform – med tydelig kan til den nuværende regering – kan koste Løkke stemmer men vil sikre ham manøvrerum, når magten er hans’. Ville du være enig i dén betragtning?

■ BRIAN MIKKELSEN (K): Fra Det Konservative Folkepartis side ligger der ikke nogen taktiske overvejelser bag vores ønske om en fortsat reformkurs. Når vi er så stærke fortalere for, at vi skal videre ad reformvejen, hænger det ene og alene sammen med, at det er helt og aldeles nødvendigt, hvis vi skal sikre vores samfund i fremtiden. Det er en holdning, som vi igennem mange år har givet udtryk for, og det vil vi blive ved med. Vi har verdens højeste skatter – mere end 2 millioner danskere lever af det offentlige – vi er ikke produktive og innovative nok. Der er brug for flere reformer. Kun godt at andre partier er enige med os. Tror ikke at den dagsorden vil koste stemmer. Vælgerne higer og søger efter klar tale, ikke alle mulige pragmatiske forbehold for sin egen politik.
■ METTE BOCK (LA): Jeg tror, Løkke har opdaget, at befolkningen er mere reformvillig end han i mange år troede. Det opdagede han, da han annoncerede en reform af efterlønsordningen. Derfor tror jeg ikke en klar reformkurs vil koste stemmer. Det vil blive opfattet som et rent trut i trompeten – i modsætning til de falske trut, den nuværende regering præsterede før det seneste valg. Løkke vil for alt i verden styre udenom en ny løftebruds-situation. Bortset herfra, er det mit håb, at en ny, borgerlig regering ikke blot vil handle liberalistisk i forhold til den økonomiske politik – men også løfte hovedet og formulere en åben, liberal værdipolitik. Vi er blevet alt for lukkede, angste og indadvendte. Både på venstrefløjen og hos V, K og O. Danmark er altså ikke en ø og alt ukendt og nyt er ikke ondt!
■ DAN JØRGENSEN (S): Jeg tror man skal erkende, at det borgerlige Danmark har samlet sig om en rentonet liberalistisk platform. I deres samfund er det en dyd at være sig selv nærmest. De arbejdsløse er deres egen ulykkes smed. Tag Venstres næstformand Kristian Jensen. Han kappes i denne tid med Joachim B. Olsen om at sige de mest foragtende ting omkring mennesker, der er arbejdsløse. Mange af hvem har familie og arbejdet hårdt hele deres liv, men tilfældigvis står uden job. For nylig sagde han, at det “provokerer mig”, at de ikke vil tage et hvilket som helst arbejde, til en hvilken som helst løn. Eller Brian Mikkelsen. Han sagde i sidste uge direkte “ja”, da han blev spurgt: “Så du var ligeglad med, hvor mange mennesker, der ville falde ud af dagpengesystemet?” Hvis nogen havde sagt det i Uffe Ellemanns, Poul Schlüters – eller for den sags skyld Foghs – tid, så var der ikke blevet tiet samtykkende fra ledelsen af partierne. Det gør der nu.


IV.
DE DANSKE JOBCENTRE. I dagpengedebatten insisterer regeringen på at mange initiativer forlængst er igang. Mette Frederiksen (S) har varslet store ændringer i Jobcentrenes arbejde. Hvad mener du: Er det pr. definition en opgave for den offentlige sektor at hjælpe arbejdsløse i job? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvorfor ikke?

■ BRIAN MIKKELSEN (K): Det er så absolut ikke pr. definition en opgave for den offentlige sektor alene at hjælpe arbejdsløse i job. Indsatsen med at få arbejdsløse i job ude omkring i Jobcentrene har helt tydeligt været utilstrækkelig. Det er naturligvis en opgave, der skal løftes, men det bør helt sikkert ske sammen med eksempelvis private aktører. Det vil være sundt med konkurrence også på det område. Senest viser tal fra DA mandag, at Danmark har verdens dyreste beskæftigelsespolitik. Det skal vi gøre bedre og billigere.
■ METTE BOCK (LA): Det er statens opgave at sikre økonomiske rammevilkår, der skaber vækst, investeringslyst og dermed arbejdspladser. Det kan vi gøre ved at sænke skatten på arbejde til 40 procent og fjerne en lang række hæmmende afgifter. Hvis ikke vi går til problemets rod, vil arbejdspladserne fortsat flytte udenlands og investeringerne gå udenom Danmark. Og så kan jobcentrene hoppe og springe, for hvis jobbene ikke er der, nytter det ikke. Vi skal skabe rigtige produktionsjob. Ikke opfinde kortsigtede lappeløsninger og pseudo-job, der ikke ændrer den grundlæggende situation.
■ DAN JØRGENSEN (S): Vi socialdemokrater har et mål frem for alt: Alle skal have en chance. Derfor skal vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe de arbejdsløse – særligt dem, der har været det i lang tid – i jobs. Og selvfølgelig skal vi bruge det offentlige; det er jo trods alt det, det er til for: at hjælpe mennesker i vores samfund. Regeringen har en vision om at skabe jobs, som den forfølger målrettet: Kickstart, energiforlig, vækstplan – og inden længe også en kæmpe satsning på offentlig trafik med Togfond DK. Det er historisk store investeringsplaner, som vil give jobs i mange mange tusindvis; til håndværkeren og ingeniøren, HK’eren og AC’eren. Men det handler også om at motivere virksomheder til at tage de arbejdsløse, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet igen efter en periode udenfor. Og her er akutjobbene faktisk – modsat hvad det generelle mediebillede giver et indtryk af – et af de mest effektive midler, vi overhovedet har til det. Langt fra effektivt nok; det er vi alle enige om. Men for den her gruppe af mennesker, som har været uden for arbejdsmarkedet i op mod to år, er det faktisk ikke så dårligt endda, når fx 191 har fået jobs bare i regionerne.