Valg i USA: Kina en republikansk rød klud

Valg i USA: Kina en republikansk rød klud

16.01.2012


Republikanere er traditionelt for frihandel og en realistisk udenrigspolitik. Derfor har Kinas ledere siden Nixon været tryggest ved republikanske præsidenter. Demokrater ser kineserne som idealistiske og kamplystne – på handelsspørgsmål og på menneskerettigheder. Men i dag, hvor USA’s største konkurrent på verdensscenen er Kina, ser billedet anderledes ud, og republikanske præsidentkandidater kritiserer Kina heftigt. Den nuværende spidskandidat Mitt Romney (på billedet) er klar til at straffe Kina som valutamanipulatør; et skridt som den ellers ikke tilbageholdende Bush Junior aldrig seriøst overvejede i sin regeringsperiode. Nogle af Kina-truslerne er løst krudt og kampagneretorik, der næppe overlever primærvalgene, men alligevel vidner det om et skifte. USA’s forhold til verdens nummer to – Kina – er nu også en reel faktor i den amerikanske valgkamp.

RÆSON tager pulsen på de amerikanske republikanske kandidaters Kina-politik.

Af Andreas Antoni Lund

Læs også
– Newt Gingrich: Modsætningernes Kandidat
Ron Paul: Den evige dark horse
Herman Cain: Den afgørende outsider (GRATIS)
Rick Perry: Den nye favorit
Mitt Romney: Den stille favorit
Michelle Backmann: Den højlydte outsider (GRATIS)

Romney: Kina skal straffes for sit valutasnyderi
Den moderate Mitt Romney, der fører kapløbet om at blive republikanernes præsidentkandidat, er den kandidat, der ytrer flest holdninger til Kina, og til hvordan USA skal agere i forhold til Kina. Romney har kritiseret kineserne for at manipulere med valuta og bryde ophavsrettigheder. Og Romney lover at gøre noget ved det. Han mener, at Kina fastsætter unfair priser for deres varer, og til spørgsmålet om, hvad han – modsat foregående præsidenter – vil gøre ved det, svarer Romney, at “folk, der har kigget på det før, er blevet taget ved næsen af kineserne.” Det vil ikke ske for ham, hvis han bliver valgt til præsident, lover Romney.
Romney mener, at Kina vil blive en større økonomisk konkurrent, end amerikanerne er villige til at erkende, men advarer mod at lægge sig på maven for kineserne. Der hersker ikke en handelskrig, “der er tale om en handelskapitulation,” siger Romney. “Det er tåbeligt af os at frygte, at hvis vi slår ned på snydere, så bliver det et problem,” forklarer han videre og tilføjer, at kineserne griner hele vejen til banken.
Samtidig med sin kritik af Kina omtaler Romney kineserne i andre sammenhænge som hårdtarbejdende, markedsorienteret og smarte, ligesom han påpeger, at det kommunistiske land nogle steder endda har lavere skatter end amerikanerne.Ifølge Romney viser det kinesernes vilje til at vinde. Romney ser i det hele taget ikke Kina som en økonomisk fjende. Han påpeger derimod, at Kina har en interesse i, at USA’s økonomi er stærk, for at kineserne kan fortsætte med at øge deres eksportindtægter.
Romney mener også, at USA bør række hånden ud mod Kina og forsøge at påvirke kineserne til at indføre så frie markeder og så frit et samfund som muligt. Også hvad angår kinesernes overtrædelser af menneskerettigheder, går Romney ind for at bygge broer og ikke mure. Faktisk ser Romney ligefrem samarbejdsmuligheder, når det gælder sikkerhedspolitisk. Her kan Kina bidrage med at forhindre, at lande som Nordkorea og Iran får fingre i atomvåben.

Santorum: Bekæmp den gudsløse socialisme fra Kina
Den socialkonservative Rick Santorum, der overraskede ved valget i Iowa og trods et dårligt valg i New Hamshire stadig er Mitt Romney nærmeste forfølger, er yderst kritisk over for Obama-administrationens ageren i forhold til Kina. Rick Santorum opfatter den nuværende regering som frygtsom over for Kina og mener, at amerikanerne har en moralsk forpligtigelse til at bekæmpe Kinas gudsløse socialisme. “Vi bliver nødt til at slå en streg i sandet,” siger Santorum. Han betegner Kina som en trussel mod USA’s sikkerhed og en del af en “tiltagende storm”, som udover Kina omfatter blandt andre Iran og Venezuela. Men trods sine ideologiske forbehold har Santorum også øje for Kina som handelskonkurrent. Santorum bemærker hertil, at han “vil gå i krig med Kina og gøre USA til det mest attraktive sted i verden at gøre forretning”. Hvordan og med hvilke virkemidler har Santorum ikke afsløret.

Paul: En præsidentkandidat efter Kinas smag
Ron Paul er kendt for en usædvanlig sammenblanding af synspunkter. Over for den kinesiske regering er han gennemgående ukonfrontatorisk, og han må af samme grund betegnes som Kinas foretrukne republikanske kandidat. Han repræsenterer den isolationistiske fløj i det republikanske parti og vil lade USA’s rolle som global politimand – også i Asien – være fortid. Det passer Kina fint – Kina som gerne vil være den dominerende magt i sit nærområde. Han står for fortsat åbne markeder og vil ikke sætte Kina i skammekrogen som valutamanipulatør. Heller ikke USA’s økonomiske krise vil Paul bebrejde Kina. “Vi kan ikke bebrejde Kina, at vi har brugt for mange penge,” lyder det fra Paul, der forkaster ideen om en straftold på kinesiske varer som svar på kinesisk valutamanipulation. Den ultraliberale Ron Paul mener ikke, at USA’s samhandel med Kina skal blandes sammen med kinesernes forhold til menneskerettigheder. Også derfor ses Ron Paul som favorit blandt de republikanske præsidentaspiranter hos kineserne. Paul har desuden også erklæret, at han vil stoppe spionflyvninger og genoverveje USA’s Taiwan-politik.

Huntsman: Kinesisk spion – eller Kina-kender?
Jon Huntsman, der allerede er ude af løbet, har et helt særligt forhold til Kina. Han har været ambassadør i Kina fra 2009 til 2011, udnævnt af Obama. Trods sit nære kendskab til landet beskriver han USA’s forhold til Kina i generelle vendinger især om økonomiske spørgsmål med bemærkninger som, at Kina er i fremmarch, og at USA må reformere sig for at følge med. Huntsman er en pragmatiker, der godt ved, at der ikke er en nem formel til at håndtere USA’s mangefacetterede forhold til Kina. Til Piers Morgan på CNN erklærede Jon Huntsman ligefrem, at forholdet til Kina vil være USA’s vigtigste i det 21. århundrede. Men Huntsman kender også til Kinas store interne udfordringer, som ofte overses i glansbilledet af den opadstigende røde supermagt, og han har forudsagt bump på Kinas vej forude særligt mellem middelklassen og den politiske elite. Når ”man når 300 og 400 millioner mennesker, som er ved at blive den største middelklasse i verden, så bliver de nødt til at træffe nogle vanskelige valg om, hvordan man skal bygge bro over den økonomiske og politiske afgrund, hvilket ikke er let.” I takt med at levestandarten er stigende, øges den kinesiske befolknings bevidsthed om styrets fortsatte politiske kontrol. Middelklassen vil kræve politiske rettigheder. Selv om Kinas økonomi ifølge Huntsman er blevet mere åben, lakker landets indre politiske system nemlig langt bagefter. Blandt republikanerne deler Huntsman vandene. Nogle republikanske internetbrugere har langet ud efter Huntsman for ikke at tale korrekt mandarin, blandt andet i det satiriske talkshow The Clobert Report. I en kampagnevideo – der støtter modkandidat Ron Paul, men dog ikke lader til at være produceret af Ron Pauls kampagnefolk – bliver der stillet retorisk spørgsmål ved, om Huntsman har en svaghed for Kina, hvorefter han portrætteres i kinesisk kommunistisk uniform. Omvendt er Huntsmen af andre internetbrugere blevet kritiseret for netop sine mandarin-kundskaber – eller rettere mangel på samme, som han ifølge bloggerne udstillede i sin talkshow-optræden hos Colbert.

Perry: Fordømmer og handler samtidig med Kina
Texas’ guvernør, den selverklærede uafhængige kristne konservative Rick Perry, der blev en af bundskraberne i primærvalget, er blevet mest kendt for ikke at kunne huske sin egen politik. Det lader også til at gælde for Kina.
Retorisk har Rick Perry langet ud efter Kina. Ifølge Perry er “det kommunistiske Kina skæbnebestemt til at ende som en askebunke i Historien, fordi det ikke er et dydens land. Når man har 35.000 tvungne aborter om dagen i et land, når man har internetsikkerhed, som hæren står for, så har man store problemer både moralsk og sikkerhedsmæssigt, som skal håndteres nu.” Men på samme tid, som Perry angriber Kinas manglende moralske og sikkerhedsmæssige ambitioner, har Perry indgået en aftale med den kinesiske kommunikationsteknologi-gigant Huawei om investeringer i Texas. Huawei er imidlertid tre gange tidligere blevet nægtet adgang til forretningsmuligheder i USA på grund af sikkerhedstruslen, da firmet ifølge amerikanske vurderinger har forbindelser til den kinesiske hær. Perry har derimod rost Huawei for deres gode internationale omdømme. Han beskyldes samtidig for at have indgået lignende handler med andre kinesiske virksomheder.

Gingrich vil påvirke Kina med samhandel og dialog
Newt Gingrich er måske den republikanske præsidentkandidat, der lægger sig tættest op ad Obamas nuværende linje over for Kina. USA skal forsøge at påvirke Kina ved samhandel. Samarbejdet skal naturligvis foregå respektfuldt med den kinesiske regering, men samtidig skal USA også række ud mod Kinas magtapparat og opbygge et godt forhold til den kinesiske befolkning.

Andreas Antoni Lund (f. 1981) er cand. mag. i journalistik og cand. mag. i historie fra Roskilde Universitet. Han arbejder som journalist. ILLUSTRATION: (NewsHour via flickr)