03.05.2012

Den økonomiske krise står øverst på dagsordenen, når grækerne går til valg på søndag. Udenrigspolitiske satsninger, der kunne sætte Grækenland i førersædet i EU og på Balkan, kommer derfor til at vente. Det vurderer Loukas Tsoukalis, leder af den udenrigspolitiske tænketank ELIAMEP, der samtidig ser store muligheder i et udvidet græsk samarbejde med Rusland og Kina.

INTERVIEW af Helle Asbjørn Sørensen

Kortlivet græsk regering undervejs. Den økonomiske krise overskygger valget i Grækenland. Befolkningen har fået nok af nedskæringer og straffer de to store partier, PASOK og Nyt Demokrati, ved at strømme ud på fløjene. Eksperter vurderer, at valget alligevel munder ud i en koalitionsregering mellem de to, men spår den samtidig en kort levetid. RÆSON dækker valget gennem en række analyser og interviews.
– Græske valg: Udsigter til et splittet parlament
– Græske valg: Udsigter til et splittet parlament

RÆSON: Grækenland er i dag plaget af økonomisk krise og står svagt i EU. Efter Murens fald i 1989 blev mulighederne for samarbejde og -handel udvidet i Østeuropa. Det har specielt været synligt ved engagementet i Balkanregionen. Grækenland er i dag den største investor i Albanien, Makedonien og Bulgarien samt den tredjestørste i Serbien og Rumænien. I 1980’erne, inden europæiseringen slog igennem, var den græske udenrigspolitikken mere reaktionær og uforudsigelig end i dag. Kan vi fremover forvente et kriseramt Grækenland, der vender tilbage til 1980’ernes udenrigspolitik?

Tsoukalis: Den økonomiske krise kan påvirke græsk udenrigspolitik i begge retninger: Grækenland skal stabilisere offentlighedens tillid og opbygge konkurrenceevnen. Samtidig skal Grækenland blive mere aktivistisk udenrigspolitisk set. I dag er landet i forandring. Vi kan se en udvikling mod bedre konkurrencedygtighed, en stabil økonomi og en fornyet rolle som pioner i regionen. Men vi kan også se, at Grækenland vender sig indad. Det betyder, at landets geostrategiske position og diplomatiske evner ikke udnyttes til fulde. Krisen er dyb, og samfundet er frustreret. Det giver plads til populister med forsimplede løsninger og udenlandske syndebukke. Omvendt er der naturligvis også politiske stemmer, der taler for en fornuftig udenrigspolitik. Jeg ser gerne, at Grækenland atter bliver kilde til stabilitet i Balkanregionen, og at relationen til Tyrkiet forbedres. Det ville gøre en stor fordel, ikke mindst på energiområdet. Grækenland har tidligere gået foran, og skal genvinde sin position som et EU-medlem, der indgyder respekt og ikke behandles som et udskud. Sådan er det i dag, og det er ydmygende.

RÆSON: Men i øjeblikket skærer Grækenland i forsvarsbudgettet og eksperter efterlyser strukturelle reformer i udenrigspolitikken. De ønsker mere diplomati. Peger det ikke på en indadvendt udenrigspolitik?

Tsoukalis: I øjeblikket er alle fokuseret på den økonomiske krise. Derfor er der meget lidt snak om udenrigspolitik. Det er primært demagoger, der taler udenrigspolitik, som led i deres konspirationsteorier. Og med undtagelse af den minoritet, der lytter til demagogerne, så er befolkningen ikke interesseret i udenrigspolitik.

RÆSON: Hvis man tænker tilbage før krisen, havde Grækenland så ikke allerede dengang en tilbageholdende udenrigspolitik?

Tsoukalis: Jeg må svare både ja og nej. På den ene side så man en række fejl fra græsk side vis-a-vis regeringen i FYRUM (Som den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien kaldes, red.) i starten af 1990’erne. Det var udtryk for manglende udsyn. På den anden side spillede Grækenland en vigtig rolle i resten af Balkanregionen. Grækenland var fortaler for flere landes indlemmelse i EU, og man gjorde store investeringer i regionen: Græske banker, petroleums- og telekommunikationsvirksomheder var blandt de største investorer i Bulgarien, Rumænien og Albanien. Samtidig forsøgte Grækenland at forsone sig med Tyrkiet og støttede tyrkisk medlemskab af EU. Så jeg vil ikke mene, at Grækenland har været entydigt indadvendt, men der var tendenser til det. Især fra 2004 til 2009, hvor partiet Nea Demokratia regerede landet.

RÆSON: I øjeblikket ser vi et Grækenland i en nærmest ydmyget position i forhold til resten af det internationale samfund. Kan det betyde, at Grækenland enten bløder op i forhold til sine konflikter med andre lande eller omvendt bliver mere skinger og viser muskler?

Tsoukalis: Det kan i hvert fald få betydning. Hvis situationen bliver værre, kan vi komme til at se politikere, der ikke tænker sig om, før de handler. Hvis befolkningens desperation vokser og den økonomiske situation forværres, er det ikke usandsynligt, at landet mister sit greb om den indenrigspolitiske situation og begynder at vende blikket udad for at finde syndebukke – ikke mindst, fordi EU vil efterlade meget lidt økonomisk råderum til grækerne. Det er ikke det sandsynlige scenarium, men jeg kan ikke udelukke det.

RÆSON: Har det kommende valg betydning for, hvilken udenrigspolitik Grækenland kommer til at føre?

Tsoukalis: Mit gæt er, at næste valg bliver vigtigt, men ikke afgørende. Det næste parlament bliver rodet. Græsk politik er ikke vant til koalitionsregeringer og et parlament bestående af mange partier. Kompromis er et vanskeligt – endsige beskidt – ord i græsk politik. Og nu skal vi genfinde betydningen og værdien i netop kompromisset. Den åbenbaring kommer ikke med næste valg, og at det kommende parlament kommer derfor ikke til at sidde længe. Vi skal formentlig frem til næste valg igen, før vi får en permanent linje i udenrigspolitikken oven på krisen.

RÆSON: Vægter økonomiske interesser højere end ideologi, når Grækenland skal vælge sine internationale samarbejdspartnere i kølvandet på den økonomiske krise? Kan man forestille sig et allianceskifte væk fra EU og i retning af energirige Rusland eller forretningsdygtige Kina?

Tsoukalis: I øjeblikket har vi en teknokratisk regering, der ikke har et stort udenrigspolitisk råderum. Men efter valget vil både Rusland og Kina spille en større rolle. Det ser jeg dog ikke som et problem; Grækenland kan være medlem af EU, men samtidig åbne op for Rusland og Kina. Det er i Grækenlands interesse, og jeg er overbevist om, man vil gøre det i stadig større grad fremover.

RÆSON: Men skaber eventuelle modstridende interesser mellem EU på den ene side og Rusland eller Kina på den anden side ikke grobund for konflikt?

Tsoukalis: Inden for EU er der ikke en enstemmig politik. Grækenland går i front for at finde en modus vivendi, det vil sige et fredeligt kompromis mellem Rusland og EU. Grækenland har kompetencen på grund af tætte bånd med Rusland historisk, geografisk og på energiområdet. Omvendt har Grækenland naturligvis også interesse i at mindske sin afhængighed af energi fra Rusland. Med hensyn til Beijing, så gør alle kur til Kina – så hvorfor ikke også Grækenland?

RÆSON: Det forbedrer måske endda Grækenlands position i EU?

Tsoukalis: Absolut. Grækenland har sat gang i planer om privatisering, og Kina har allerede købt en stor del af den kommercielle havn ”Port of Patras”, der er et knudepunkt for græsk handel. Grækenland ligger favorabelt for både handel og kommunikation med store dele af Central- og Østeuropa. Derfor ønsker Kina at udvikle samarbejdet. Første prioritet for Grækenland er utvivlsomt Europa. Men når det er sagt, så ser alle gerne, at Grækenland styrker sin relation til nye magter som Rusland og Kina. De to ting er ikke uforenelige.

RÆSON: Men alligevel har forholdet mellem EU og Grækenland til tider været anstrengt. For eksempel med Grækenlands manglende anerkendelse af Kosovo, disputten med Tyrkiet eller navnestriden med Makedonien (Makedonien løsrev sig fra det tidligere Jugoslavien i 1991, og siden har Grækenland ment, at navnet Makedonien antyder, at makedonerne vil gøre krav på den græske provins med samme navn, red.). Vil vi se sådanne konflikter ændre sig i lyset af krisen?

Tsoukalis: Kosovo udgør i virkeligheden ikke et stort problem. Relationen til Tyrkiet har altid været problematisk, men er i dag under kontrol og helt udramatisk på områder som handel, turisme og kultur. Selv konflikten med FYRUM (Makedonien, red.) er et langt mindre fremtrædende emne. Folk har så meget andet at bekymre sig om. Det handler om overlevelse for en betydelig del af befolkningen.

RÆSON: Og den økonomiske krise vil ikke ændre forholdet mellem Grækenland og EU mærkbart?

Tsoukalis: Nej, ikke dramatisk. Hvis Grækenland bliver desperat nok, er der en mulighed for, at landet vil sælge strategisk ud til Rusland eller Kina. Men grundlæggende ser jeg forholdet til Rusland og Kina som komplementært til EU-medlemsskabet – ikke som en erstatning.

Helle Asbjørn Sørensen er bachelor i Statskundskab fra Aarhus Universitet. ILLUSTRATION: Græske demonstrant (Foto: Sotiris Farmakidis via flickr )