USA: Derfor slog Obamas tale fejl

USA: Derfor slog Obamas tale fejl

09.09.2012


I sin tale til Konventet forsøgte Obama at opstille et klart valg mellem to ”fundamentalt forskellige visioner for USA’s fremtid.” Det var et forsøg på at forhindre præsidentvalget i at blive en folkeafstemning om, hvorvidt Obama er lykkedes med at løse den økonomiske krise. Men talen slog fejl, fordi præsidenten konsekvent opstillede falske valg.

ANALYSE af Lasse Marker, medlem af chefredaktionen

LÆS OGSÅ:
RÆSON spørger: Er Obama en succes?
Amerikansk præsidentvalg: Tea Party-bevægelsen er forsvundet fra rampelyset
RÆSON Baggrund: Pseudovidenskab i amerikansk politik

Ved indgangen til august svarede blot 40 procent, at de kunne lide Romney, hvilket gør ham til den mest upopulære præsidentkandidat siden 1948. 53 procent svarede, at de kunne lide Obama. Når Romney og Obama alligevel står fuldstændig lige i meningsmålingerne (Obama 47,7 procent, Romney 47,7 procent) skyldes det, at amerikanerne er skuffede over Obama. De seneste måneder er Romney da også blevet ved med at gentage, at Obama ikke er lykkedes med at skabe jobs og sænke gælden, og at amerikanerne derfor skal ”prøve noget nyt”. Han bliver ved med at spørge amerikanerne: ”Er I bedre stillet i dag, end I var for fire år siden?” Det samme spørgsmål, Reagan i 1980 stillede i sin afsluttede debat mod Carter, og som mange mener var med til at vinde valget for ham. Romney vil gøre valget til en folkeafstemning om, hvorvidt Obama på fire år er lykkedes med at løse USA’s økonomiske krise – for her svarer mange ’nej’.

Obama har gennemført flere reformer på fire år end både Bush og Clinton gennemførte på otte år, men resultaterne overskygges af den høje arbejdsløshed. Da Obama rykkede ind i Det Hvide Hus i januar 2009, var ledigheden 8,2 procent. I juli 2012 var den 8,3 procent. Obama er ikke lykkedes med at nedbringe arbejdsløsheden. Hertil kommer, at ingen siddende præsident er blevet genvalgt siden 2. verdenskrig med så høj arbejdsløshed.

I sin tale til konventet forsøgte Obama at fortælle amerikanerne, at de står over for at skulle vælge mellem ”to fundamentalt forskellige visioner for USA’s fremtid”. Han blev ved med at gentage: ”now you have a choice”. Men de valg, han opstillede, var falske valg:

– “Vil I eksportere flere varer ”made in America” eller ej?” Der er ingen amerikanere, der ønsker mindre amerikansk eksport og mindre amerikansk produktion. Heller ikke Romney. Det er derfor et falsk valg. Romney har derimod lovet, at han dag 1 i det ovale kontor vil erklære Kina for valutamanipulator, hvilken vil give mulighed for øget told på kinesiske varer.
– “Vil I have skattelettelser for virksomheder, der outsourcer jobs, eller belønne virksomheder, der skaber jobs i USA?” Obama prøver at angribe Romney, der med sit firma Bain Capital har outsourcet, dvs. flyttet jobs ud af USA. Men som præsident vil Romney ifølge sit eget udsagn skabe jobs til og ikke tage jobs fra amerikanerne. Det er derfor igen et falsk valg.
– “Vil I have et USA, der er mindre afhængig af import af olie?” Det vil alle amerikanere, fordi energiimporten udgør et klassisk sikkerhedsproblem. Det er derfor igen et falsk valg.

Obamas problem er, at der ikke er mange, der ved, hvad Romney faktisk vil. Selvom Romneys mange meningsskift – om alt fra abort og homoseksuelle ægteskaber til våbenkontrol, klimaforandringer, Obamacare, økonomisk støtte til bilindustrien i Detroit – svækker hans troværdighed, så er det samtidig Romneys største styrke, at amerikanerne ikke ved, hvad han faktisk vil. For så længe vælgerne ikke ved, hvad Romney konkret vil gøre, så er det ikke et valg mellem to ”fundamentalt forskellige visioner for USA’s fremtid”, men et valg mellem, om man tror, at Obama med et ”second term” kan løse problemerne med arbejdsløshed og gæld, som ham ikke har kunnet løse de sidste fire år. Det er derfor ikke rigtigt, når kommentatorer har udstillet Romneys mangel på detaljer om, hvor arbejdspladserne skal komme fra, som en svaghed. Det er snarere hans styrke. Berlingske har ret, når de skriver på forsiden, at ’Obama er oppe imod Obama’ (3/9), med de har mindre ret i, at Obamas opgave består i at ”genopfinde sig selv”. Obamas opgave består snarere i at få Romney til at blive konkret. Ved de tre store præsidentdebatter 3. oktober i Colorado, 16. oktober i New York og 22. oktober i Florida vil vi derfor formentlig se Obama forsøge at presse Romney til at give konkrete svar på, hvordan Romney præcis vil skabe de 12 millioner arbejdspladser, som han hævder at kunne skabe på fire år, og hvordan han præcis agter at nedbringe USA’s gæld. Modsat vil vi formentlig se Romney, der vil undgå at blive konkret og hele tiden gentage spørgsmålet, om amerikanerne er bedre stillet i dag, end de var for fire år siden.

Obama vil forsøge at give Republikanerne – der ved midtvejsvalget i 2010 fik flertal i kongressen og siden har blokeret for stort set al politik – skylden for, at arbejdsløsheden fortsat er så høj, som den er. Dét lykkedes for Truman, da han mirakuløst blev genvalgt i 1948 efter at have tordnet mod en ”do-nothing-Congress”. Obama vil også blive ved med at minde amerikanerne om, at Republikanerne 2. august 2011 spillede hasard med verdensøkonomien, da de først gik med til at hæve gældsloftet få timer inden fristen udløb. Men spørgsmålet er, om det er nok for Obama, hvis ikke han lykkedes med at presse Romney til at blive konkret.

En ting er sikkert. Det er økonomien, der kommer til at afgøre valget. Roosevelt, Reagan og Clinton slog alle den siddende præsident på grund af økonomien. Det er Romneys plan. Ganske vist er det overordentligt sjældent, at en siddende præsident taber et valg. Det er kun sket fem gange tidligere i historien. Men at Romney er den mest upopulære præsidentkandidat i mere end 60 år, betyder ikke, at han ikke kan vinde. George Bush var ved indgangen af august 1988 næsten ligeså upopulær som Romney – kun 41 procent kunne lide ham, og alligevel vandt han stort.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han er BA i dansk og BA i statskundskab, specialeskrivende i statskundskab og kandidatstuderende i Historie ved Københavns Universitet. Har været researcher ved og skrevet analyser til Politiken. Desuden vært ved RÆSONs nye kulturtalkshow, Fredag Klokken Fem i Diamanten. ILLUSTRATION: Obama taler på konventet (Foto: Scout Tufankjian/The White House Press)