Svar til Svensson fra Sofie Carsten Nielsen: De folkevalgte styrer stadig folkestyret

Svar til Svensson fra Sofie Carsten Nielsen: De folkevalgte styrer stadig folkestyret

27.03.2012


Finanspagten udvander IKKE folkestyret, som Palle Svensson skriver på RÆSON. Vi kan stadig føre vores egen økonomiske politik, og hvis vi vil, kan vi trække os fra den. Det skriver De Radikales Europaordfører Sofie Carsten Nielsen her i et svar til Svensson. Ideen med Finanspagten fra først i marts er at sikre stram budgetdisciplin i hele EU.

KOMMENTAR af Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre

Svenssons påstand #1: Danmark har nu endegyldigt afgivet muligheden for at føre ekspansiv finanspolitik
Finanspagten udelukker ikke muligheden for at føre ekspansiv finanspolitik. Men det kræver, at man har styr på sin gæld. Lande, som har en gæld på under 60 procent af BNP, har nemlig mulighed for at have et dobbelt så stort strukturelt underskud som lande, der har en uholdbart høj gæld. Danmark er ikke formelt bundet af finanspagtens krav. Vi er kun forpligtet til at indføre en budgetlov, som imødekommer kravene, men det er de danske politikeres ansvar, at budgetloven overholdes. Hvis det ikke sker, kan vi ikke blive straffet ved EU-domstolen. Derfor er det principielt også op til de danske politikere at beslutte, om en ekstraordinært vanskelig økonomisk situation kræver en anden finanspolitik end den, finanspagten foreskriver for eurolandene.

Svenssons påstand #2: Vi har de facto begrænset vores politiske handlerum betydeligt
Hvis en person har sat sig i bundløs gæld, bliver vedkommende underlagt strenge bånd fra kreditorernes side, hvis han eller hun ikke ønsker at blive erklæret personligt konkurs. Det samme princip gælder for stater. Stater, som ikke har styr på økonomien, vil automatisk miste suverænitet og politisk handlerum til finansmarkederne og andre kreditorer. Ved at tilslutte os finanspagten, viser Danmark, at vi er villige til at føre en ansvarlig økonomisk politik fremover. Dermed undgår vi at bringe os selv i en situation som Grækenland, der ufrivilligt har tabt sin suverænitet på grund af for stor gæld. Det har længe været Radikale Venstres holdning, at Danmark har brug for en budgetlov, som kan sikre, at kommunernes budgetter ikke skrider. Derfor ville regeringen have gennemført budgetloven – finanspagt eller ej.

Svenssons påstand #3: De demokratiske principper er blevet plukket ud af den økonomiske politik
Finanspagtens økonomiske kriterier gælder kun for eurolande. Ikke-eurolande er derimod kun forpligtede til at gennemføre en budgetlov eller lignende med automatisk gældsbremse. Det er ikke udemokratisk og det binder ikke fremtidige beslutningstagere i al fremtid. Tværtimod er det en måde, hvorpå beslutningstagerne kan sikre den suverænitet, som Grækenland har tabt til finansmarkederne som følge af en uholdbart stor gæld.

Svenssons påstand #4: Det vil i praksis være umuligt for Danmark at bakke ud af aftalen igen
Hvis der kommer et politisk flertal for det, kan Danmark anmode om at forhandle en udtrædelse af finanspagten. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Hvad det i øvrigt vil have af konsekvenser for vores EU-medlemskab er svært at spå om på forhånd. Danmark har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-marken og siden euroen. Hvis vi ændrede vores politik, ville det give en voldsom usikkerhed om Danmarks intentioner i forhold til inflation, offentlige underskud etc. Det ville med andre ord medføre markant højere renter for danske virksomheder og borgere. Tilslutningen til finanspagten ligger i naturlig forlængelse af vores fastkurspolitik. Hvis vi vælger at trække os ud på et senere tidspunkt, vil det kun kunne tolkes, som om vi ønsker at føre en uansvarlig økonomisk politik. Det vil markederne straffe os for. Det samme ville ske, hvis vi ikke tilsluttede os i første omgang.

Svenssons påstand #5: Udviklingen er sket uden dialog med den almene befolkning
Det danske folkestyre bygger på det repræsentative demokrati. Det vil sige, at befolkningen vælger politikere til at tage beslutninger på deres vegne. Det betyder selvfølgelig ikke, at politikerne kan regere efter forgodtbefindende. En løbende dialog med fagforeninger, erhvervsliv og interesseorganisationer er dansk tradition, og den er nødvendig for, at befolkningens opbakning fastholdes. Det er også sket i forhandlingerne om finanspagten. Der er blandt andet afholdt brede høringer i Europaudvalget og samråd i Folketingssalen for, at de forskellige synspunkter om finanspagten kunne tages med i Folketingets overvejelser. Jeg kunne godt ønske mig endnu mere dialog og endnu mere interesse for de beslutninger der træffes i EU fra danske medier. Men jeg synes, finanspagten har fået fin dækning og opmærksomhed, og jeg tror, folk ved, hvad finansloven handler om.

Sofie Carsten Nielsen er medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre, næstformand for folketingsgruppen, Europa-, forsknings- og ligestillingsordfører. ILLUSTRATION: Sofie Carsten Nielsen (pressefoto fra ft.dk)