Slovakiet: Socialdemokraternes jordskredssejr

Slovakiet: Socialdemokraternes jordskredssejr

10.04.2012


Det er ikke hver dag, socialdemokrater i Europa kan melde om jordskredssejre, men det er virkeligheden i Slovakiet, efter slovakkerne afholdt parlamentsvalg i utide. Den borgerlige blok var splittet og stærkt kompromitteret, og Robert Ficos Smer-SD var det eneste parti, der i de slovakiske vælgers øjne kunne sikre stabilitet.

ANALYSEN af Søren Riishøj

Det slovakiske socialdemokratiske parti Smer-SD har ved parlamentsvalget den 10. marts sikret sig et solidt flertal i det slovakiske parlament. Smer-SD har fået godt 44 procent af stemmerne, og det betyder, at partiet nu sidder på 83 mandater ud af 150. Ficos’s Smer-SD fik flertal alene med 44 procent af stemmerne, fordi flere partier, for eksempel det ene af de ungarske partier (SMK), Slovakiets Nationale Parti (SNS) og Bevægelsen for det Demokratisk Slovakiet ikke klarede spærregrænsen. De borgerlige partier står dybt splittet og uden en fælles leder tilbage efter valget. Det største borgerlige parti blev lidt overraskende det helt nye liberale, populistiske ”Almindelige Borgere” ledet af Igor Matovic. Før valget blev han ekskluderet fra partiet Frihed og Retfærdighed på grund af lav partidisciplin.

Spliden om hjælpepakken
Frem til valget sad en borgerlig overgangsregering på magten i Slovakiet. Den borgerlige koalitionsregering ledet af Iveta Radicova’s kristelige centrum-højreparti SDKU var fire måneder forud, i efteråret 2011, blevet tvunget til at træde tilbage og udskrive valg på grund af uenighed om slovakisk deltagelse i det økonomiske hjælpeprogram til Grækenland, betegnet som ”euroval”. Slovakiet var i 2009 overgået til euroen og var således bundet til at tage del i de forskellige økonomiske hjælpepakker til de sydeuropæiske eurolande. Men den form for solidaritet, som ”euroval” repræsenterede, var bestemt ikke populær. Den liberale koalitionspartner Frihed og Retfærdighedspartiet (SaS) nægtede at støtte det slovakiske økonomiske bidrag til hjælpepakken. De tre andre regeringspartier, SDKU, KDH og Most-Hid gik med, dog kun under stærkt pres udefra. Det slovakiske problem blev et problem for hele EU. Robert Fico’s parti, oppositionspartiet Smer-SD ville godt træde til og skaffe de nødvendige mandater, dog kun på den betingelse at regeringen trådte tilbage og udskrev valg. Den interne splid mellem de borgerlige partier fortsatte imidlertid under valgkampen og kom i højeste grad Robert Rico’s Smer-SD til gavn på valgdagen den 10. marts.

Ingen store forandringer i horisonten
Valget og Smer-SDs sejr bringer næppe de store forandringer i Slovakiet. Vægten lægges på ”stabilitet”, de små skridt og dermed afvisning af radikale reformer. I den henseende minder det to foregående valg om hinanden. Da Robert Fico overtog regeringsmagten i 2006 kom det kun til mindre justeringer i den økonomiske og sociale politik, og det vil med meget stor sandsynlighed gentage sig efter valget i marts 2012. Der vil givetvis blive gennemført flere offentlige investeringer, ligesom regeringen vil kræve større kontrol over de strategiske beslutninger på energiområdet med det formål at mindske energisårbarheden. Der kan også forventes justeringer i skattesystemet, så de højeste indkomster skal betale mere i skat.

En uriaspost i regeringen bliver formentlig sundhedssektoren, som er i en meget ringe forfatning, både når det gælder økonomi og kvalitet. Succes eller fiasko vil afhænge meget af, om der også sker fremskridt her, og om den ny regering kan undgå at blive tvunget til at gennemføre upopulære nedskæringer. Spørgsmålet er, om forventningerne hos vælgerne er for store. Arbejdsløsheden er høj og utilfredsheden blandt især offentlig ansatte som lærere og sundhedspersonale er meget høj. Strejker truer i horisonten, også blandt de privatpraktiserende læger. Afgifts- og skatteforhøjelser og større effektivitet i skatteopkrævningen er nødvendige, hvis nedskæringer og omlægninger skal undgås.

To fokuspunkter
Den nye regering har to ting i kikkerten. Robert Fico har luftet mulighed for at nedbringe antallet af medlemmer i parlamentet. Fra 150 til 100. Meningsmålingerne har vist stor opbakning til forslaget i befolkningen. Heller ikke i Slovakiet er parlamentet i høj kurs hos flertallet. En ændring her vil kræve et kvalificeret flertal i parlamentet, og det borgerlige Frihed og Solidaritet (SaS) har tidligere stillet forslag om det samme.

Samtidig vil Fico knytte sig tættere til EU. Slovakiet er siden 2009 med i eurosamarbejdet og er som sådan bundet via finanspagten til at holde et budgetunderskud på højst 3 procent af BNP og gennem lov eller forfatningsændringer at holde den samlede offentlige gæld på højst 50 procent af BNP. Modsat den tidligere regering er Smer-SD villig til at acceptere mere integration i EU og dermed også en større rolle for EU-institutionerne.

Svag opposition
Succes eller fiasko vil afhænge af, om de borgerlige partier vil være i stand til at samarbejde i opposition og formulere attraktive alternativer til regeringens politik, Og det bliver ikke let. Op til valget mindede den borgerlige blok om det synkende ”Titanic”. De borgerlige oppositionspartier er meget forskellige og omtrent lige store. Igor Matovic’s parti er uberegneligt og afviser selv at støtte sig til ideologi, men til ”sund fornuft”. De kristelige demokrater står derimod for traditionel konservatisme, Frihed og Retfærdighed for nyliberalisme og individualisme og det fjerde oppositionsparti, det ungarske Most-Hid, lægger naturligt nok stor vægt på de nationale spørgsmål. Det socialliberale SDKU, der mistede 2/3 af sine vælgere, står over for et formandsskift. De borgerlige partier har derfor brug for rundbordsamtaler, der kan sikre noget, der minder om enighed og sammenhold. Sker det ikke, er udsigterne til en valgsejr ved næste valg små, uanset at Smer-SD i den kommende valgperiode vil stå over for meget svære beslutninger.

En erfaren mand ved roret
Med svære beslutninger forude er det godt, at Robert Fico ikke er nogen nybegynder i slovakisk politik. I 1990erne var han en fremtræden figur i det socialdemokratiske Venstredemokratisk Alliance (SDL). Men han kom i et modsætningsforhold til partiledelsen, dels fordi han følte sig forbigået, dels fordi han ikke kunne støtte SDLs deltagelse i en bred koalition. Derfor forlod han partiet og oprettede i 1999 sit eget parti kaldt ”Smer” (Retning). Fra start fremstod det nye parti nærmest uden ideologier,. Højre og venstre havde ingen betydning.

Men efterhånden antog Smer en mere socialdemokratisk profil, og den blev endnu tydeligere efter sammenlægningen af Smer og Socialdemokratiet. Partibetegnelsen blev derefter Smer-SD eller Smer-Socialdemokratiet, og partiet opnåede medlemskab i Socialistisk Internationale og hos de europæiske socialdemokratier (PES).

Søren Riishøj (f. 1947) er lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, hvor han særligt har fokus på politiske og økonomiske transformationer i de tidligere kommunistiske lande i Centraleuropa. ILLUSTRATION: Regeringsleder Robert Fico mødes med EU’s præsident Van Romney tilbage i november 2011 (Foto: EU via flickr)