Skipper om skattesvinestreg: Vi skal ikke kompenseres krone for krone alligevel

Skipper om skattesvinestreg: Vi skal ikke kompenseres krone for krone alligevel

06.08.2012


RÆSON: Begik Johanne Schmidt en strategisk fejl, da hun 22. juni sagde, at EL ikke stemmer for en finanslov, hvis ikke dem på overførselsindkomster kompenseres krone for krone? Pernille Skipper (EL): Ja, det var for firkantet sat op.

INTERVIEW af Lasse Marker, medlem af RÆSONs chefredaktion

RÆSON: 22. juni laver regeringen skattereformen med VK. Johanne Schmidt siger samme dag, at “EL ikke længere er støtteparti, og at EL nu er i opposition”. Er I stadig i opposition?
Skipper: Ja
RÆSON: Den blå opposition har som erklæret mål at vælte regeringen. Er det ikke det mål, som et oppositionsparti normalt har?
Skipper: Vi har det samme mål, som vi hele tiden har haft. Nemlig at trække regeringen til venstre. Forskellen er bare, at vi nu har mistet tilliden til, at regeringen vil det projekt, som de gik til valg på, og som vi støttede.

RÆSON: 8. Juli siger du i Deadline, at EL også er i krise, fordi EL ikke kan leve op til det, I lovede vælgerene, nemlig at trække regeringen i en mere rød retning. Hvis I havde underskrevet regeringens skatteudspil uden at få nogen indrømmelser, var skattereformen så blevet mere rød, end den er nu?
Skipper: Den var blevet mindre mørkeblå. Men det ændrer ikke på, at vi ikke ville kunne lægge stemmer til regeringens skatteudspil.
RÆSON: Har EL så ikke forsømt sine vælgere ved ikke at underskrive en skattereform selv uden indrømmelser. For så havde vi jo fået en mere rød skattereform.
Skipper: Vi vil ikke lægge stemmer til en skattereform, der er mere blå end det, som Løkke turde fremlægge, dengang han var statsminister.
RÆSON: Du siger selv, at EL’s succes skal måles på, hvor rød en politik I kan presse regeringen til at føre. Men så kan EL vel ikke andet end at have svigtet jeres vælgere ved, at I ikke underskrev regeringens skatteudspil. For nu er skattereformen blevet mere blå, end den ville have været.
Skipper: Din anke imod mig havde været god nok, hvis Bjarne Corydon havde ringet til os den fredag eftermiddag, hvor regeringen lige pludselig kunne indgå en skatteaftale med VK på 2-3 timer. Hvis han havde sagt, at regeringen var lige ved at have en aftale med VK klar, men at han ville give EL en sidste chance for at skrive under på regeringens oprindelige skatteudspil.
RÆSON: Bjarne Corydon ville sige, at regeringen havde forsøgt med EL, og at EL ikke ville rykke sig.
Skipper: Der er ingen tvivl om, at det er regeringen, der har truffet et politisk valg her. Det er bestemt ikke EL, der har truffet det valg.
RÆSON: Af frygt for, at regeringen ville underskrive en skatteaftale med EL, sprang Venstre til og skrev under. Det har Vestre fået ros for af deres vælgere. Bør EL så ikke få kritik af jeres vælgere for ikke at springe til, mens tid var?
Skipper: Der var mange, der prøvede at give os den kritik. EL og regeringen havde en stort set færdig aftale. Den var så færdig, at vores pressemedarbejdere havde aftalt, hvordan den skulle lanceres i pressen. Men det valgte regeringen fra.
RÆSON: EL’s vælgere er taberne i skattereformen. Har I ikke spillet jeres kort forkert?
Skipper: Men Corydon ringede ikke til os den eftermiddag og gav os valget, om vi ville lægge stemmer til regeringens oprindelige skatteudspil, eller se til, mens regeringen lavede en skattereform med VK.

RÆSON: 13. juli fremstiller EL sit krav til finansloven: 7 mia. ved nye skatter og afgifter for de rigeste. Har I ikke øget kravet: 9. Juli siger Johanne Schmidt: ”De svageste skal kompenseres krone for krone – med henvisning til de 3 mia. kroner, som overførselsindkomsterne skæres med. Nu kræver I 7 mia. kr.
Skipper: Det er ikke et ultimativt krav. Vi har ikke nogle ultimative krav til en finanslov.
RÆSON: Så Johanne Schmidt begik en strategisk fejl, da hun 22. juni sagde, at EL ikke stemmer for en finanslov, hvis ikke dem på overførselsindkomster kompenseres krone for krone?
Skipper: Ja, det var for firkantet sat op.
RÆSON: Så hun begår en strategisk fejl?
Skipper: Det, vi må holde fast i, er, at syge mennesker – som altså ikke kan motiveres til at rejse sig af kørestolen, selvom Mette Frederiksen bliver ved med at tale om det – de kommer til at betale for skattelettelser i toppen.

RÆSON: Du siger, at EL ikke vil vælte regeringen. Hvis ikke EL stemmer for finansloven, så vælter regeringen. Betyder det så, at I kommer til at skrive under på finansloven uanset hvad?
Skipper: Regeringen vælter sig selv, hvis den ikke kan finde sit eget flertal. Det er ikke EL. Hvis regeringen ikke kan fremstille en finanslov, som EL kan stemme for, så vælter de sig selv.
RÆSON: Er der ikke en risiko for, at I begår samme fejl som SF, der truede med at forlade regeringen, hvis betalingsringen ikke blev gennemført. SF turde ikke forlade regeringen, da det kom til stykket. Tør I gøre alvor af jeres trusler om at vælte regeringen, hvis ikke I får indrømmelser på finansloven?
Skipper: Lad os håbe, at vi ikke får testet det.
RÆSON: For ellers er jeres trusler jo tomme og kan ende med at udstille jeres manglende indflydelse, ligesom det udstillede SF’s manglende indflydelse?
Skipper: Ja.
RÆSON: Så det kan ende med, at I bliver presset til enten at underskrive en finanslov uden indrømmelser, hvilket vil udstille jeres manglende indflydelse – eller at vælte regeringen, som I heller ikke ønsker. Har Johanne Schmidts udtalelse om, at I skal kompenseres krone for krone i finansloven ikke presset jer op i et hjørne?
Skipper: Sandsynligheden for, at EL skriver under på en finanslov uden indrømmelser er lig nul.

RÆSON: DF og K har meldt sig klar til at lægge stemmer til en finanslov. EL kan vel ikke se til, at regeringen endnu engang laver aftaler med borgerlige partier uden om EL?
Skipper: Det er ikke os, der sidder i regering. Så det er ikke os, der skal træffe det valg.
RÆSON: Hvis EL ikke skriver under på finansloven, er der to scenarier: enten vælter regeringen, og vi vil få en ny borgerlig regering. Eller også indgår regeringen finanslov med K og DF. Begge dele vil betyde en mere blå politik.
Skipper: Ingen af delene er særligt rare scenarier.
RÆSON: Du har selv sagt, at EL’s succes skal måles på, hvor rød politik I kan få regeringen til at føre. Men hvis I ikke skriver under, så vil vi få mere blå politik. Svigter I så ikke jeres vælgere?
Skipper: Der er en grænse på midten af dansk politik, hvor det holder op med at være mindre rødt, og hvor det bliver decideret blåt. Det er den grænse, som EL ikke kan være med til at overskride. Du kan vende den om og spørge, om vi ikke snarere svigter vores vælgere, hvis vi holder hånden under en regeringen, der fører mere blå politik end Lars Løkke? Det mener jeg.
RÆSON: EL’s vælgere er de mest røde i dansk politik. Enig?
Skipper: Ja.
RÆSON: Og de har interesse i så rød politik som muligt. Enig?
Skipper: Ja.
RÆSON: Hvis EL ikke skriver under på en finanslov – selv uden indrømmelser – så vil vi få en mere blå politik. Har I så ikke skuffet jeres vælgere?
Skipper: Vi vil gøre alt, hvad vi kan for ikke at få Løkke tilbage til magten. Men vi stemmer ikke for en politik, som står i decideret modsætning til det, vi står for.
RÆSON: Men det vil stille jeres vælgere dårligere?
Skipper: Det ved jeg ikke.

RÆSON: 8. juli indleder EL en kampagne mod regeringen, der hedder ”regeringen tilbage på sporet”. EL vil på gaden i 100 byer og spørge danskerne, hvordan regeringen genvinder tilliden. Du siger i Deadline, at det er for at hjælpe regeringen. Hvordan hjælper den kampagne regeringen?
Skipper: Skattereformen betød et tillidsbrud med de vælgere, der har stemt på regeringen i håb om, at der ville komme en ny politik ud af det. Det betyder, at der ikke kun er en tillidskrise mellem EL og regeringen. Der er også en tillidskrise mellem regeringen og befolkningen.
RÆSON: Så hvordan er det præcis, at jeres kampagne hjælper regeringen?
Skipper: Vi hjælper regeringen ved at få dem tilbage på det spor, som de blev valgt på.
RÆSON: Hvorfor hjælpe en regering, som man er i opposition til?
Skipper: Vi har ikke et mål om at vælte regeringen, når der til efteråret skal forhandles finanslov. Vi har et mål om at få dem tilbage på sporet. Så det er et forsøg på at hjælpe regeringen.
RÆSON: EL vinder mange vælgere på regeringens krise. Er kampagnen ikke snarere et forsøg på at holde liv i krisesnakken, som gavner jeres mandattal?
Skipper: Men hvad skal vi bruge 24 mandater til, hvis Lars Løkke kommer til magten? Det kan vi ikke bruge til noget.
RÆSON: Så alle de skuffede S og SF-vælgere, der nu vil stemme på EL, betyder ikke noget for jer?
Skipper: Jo. Men jeg ville hellere have, at regeringen førte den politik, som den blev valgt på.

RÆSON: Arne Hardis skriver i WA, at ”EL baserer sin succes på at agere det sande Socialdemokrati, som står fast på den politik, som Thorning og Søvndal har svigtet”. Har han ret i, at I bygger jeres politikførelse på at stjæle de skuffede S og SF’ere?
Skipper: På mange måder, ja. Vi er ikke gået på valg på nøjagtig det samme. Men vi er gået til valg på det samme i forhold til lighed og solidaritet.
RÆSON: Så har Arne Hardis ret i, at EL forsøger at agere det rigtige socialdemokrati uden at være det?
Skipper: Du kan enten sige, at vi forsøger at agere det rigtige socialdemokrati – eller du kan sige, at vi forsøger at få regeringen til at gennemføre socialdemokratisk politik. Jeg er ligeglad med, hvordan du definerer det.
RÆSON: For EL er ikke de sande Socialdemokrater, vel?
Skipper: Nej, der er vi ikke.
RÆSON: Henrik Sass forsøger nu at vise, at EL ikke er de sande socialdemokrater. 9. Juli siger han, at ”S er træt af EL’s kritik af regeringen”, og at “EL er et ekstremt parti”. Hvad gør I, når det går op for de skuffede S og SF-vælgere, at de ikke kan få det, som de blev lovet af S og SF, hos EL.
Skipper: Målet er ikke at skaffe skuffede vælgere fra S og SF. Målet er at leve op til vores eget valgløfte om, at få regeringen til at føre en så rød politik som muligt.

RÆSON: 15. juli siger Per Clausen i Deadline, at EL ønsker en revolution, som vil komme inden for 20 år. Den vil betyde, at alle banker vil blive nationaliseret, alle større virksomheder vil blive nationaliseret. 2 dage efter meddeler EL, at I vil lave jeres principprogram om. Har EL mistet troen på revolutionen hen over natten, eller er det ren strategi: I har simpelthen indset, at de skuffede S og SF’ere vil smutte igen, når de hører, at I ønsker en revolution?
Skipper: Vi vedtog på vores årsmøde allerede tilbage i maj, at vi skulle skrive principprogrammet om. Så det er ikke noget, vi har fundet på hen over natten. Principprogrammet skal skrives om, fordi det er skrevet i en kontekst fra dengang, hvor EL var en samling af små venstrefløjsgrupperinger, som havde en masse teoretiske uenigheder. Og så er det skrevet i nogle vendinger, som på mange måder kan misforstås. For eksempel er der mange journalister, der tror, at EL vil nedlægge militæret og politiet. Det vil vi ikke.
RÆSON: Så når I vil lave jeres principprogram om, er det så et udtryk for, at EL er blevet mere moderate, eller er det et udtryk for ren strategi?
Skipper: Det er udtryk for, at vi har et principprogram, der er formuleret fjollet.
RÆSON: Men er det udtryk for, at EL er blevet mere moderate?
Skipper: Nej, det mener jeg ikke. Men det er klart, at jo større EL bliver, desto mere forstyrrende er det, når vi forsøger at formulere vores konkrete politik, at vi har en principprogram, som blandt andet kan forstås som om, at vi ønsker at nedlægge politiet.
RÆSON: Er det et udtryk for, at de nye, unge kvinder – Johanne Schmidt og dig selv inklusiv – mener, at principprogrammet er for ekstremt?
Skipper: Det er et udtryk for, at vi gerne vil kunne kommunikere vores konkrete politik uden at blive forstyrret af sådan nogle gamle formuleringer, som findes i principprogrammet.
RÆSON: Da vi i sidste uge skulle aftale, hvad vi skulle tale om, foreslog jeg, at vi skulle tale om nogle konkrete punkter i jeres principprogram. Dit svar var, at du “ikke ville tale om, hvad der skal nationaliseres, og hvad der ikke skal, og om alle skal tjene det samme, fordi det ikke har noget med virkeligheden at gøre”. Jeg kan ikke forstå det på anden måde, end at du her siger, at EL’s principprogram ikke har noget med virkeligheden at gøre. Det er jo interessant.
Skipper: Det var ikke det, jeg mente. Selvfølgelig har vores principprogram noget med virkeligheden at gøre. Men det har ikke noget med virkeligheden at gøre at spørge, hvad bankdirektøren skal tjene i Pernille Skippers ideelle socialistiske verden.
RÆSON: Men når Per Clausen i Deadline 15. juli siger, at der i den ideelle verden ikke findes løn, er det så ikke relevant at spørge, om bankdirektøren og gadefejeren skal tjene det samme?
Skipper: Det er et relevant spørgsmål. Jeg mener, at en sosu-assistent og en bankdirektør bidrager lige meget til vores samfund. Derfor synes jeg, at det er rigtig mærkeligt, at sosu-assistentens løn er så meget lavere.

Lasse Marker er medlem af chefredaktionen. Han har bachelorgrader i dansk og statskundskab og er kandidatstuderende på historie og specialeskrivende i statskundskab ved KU. Har desuden skrevet analyser til og været researcher ved Politiken. ILLUSTRATION: Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen møder pressen efter regeringen har indgået skatteaftalen med VK (Foto: Enhedslisten)