RÆSON spørger Torsten Schack (V): Var jeres skattereform mere blå?

RÆSON spørger Torsten Schack (V): Var jeres skattereform mere blå?

05.06.2012


Torsten Schack Pedersen (skatteordfører, V): ”Det afgørende for, om skattereformen bliver blå, er, om skattetrykket sænkes”. RÆSON: ”Jeres skattereform i 2009 sænkede ikke skattetrykket. Var den så rød?”

Schack Pedersen: ”Regeringens skattereform er udsigtsløs, fordi den blot flytter pengene fra den ene lomme til den anden”. RÆSON: ”Det samme gjorde VK’s skattereform i 2009. Var den udsigtsløs?”


INTERVIEW af Lasse Marker, medlem af chefredaktionen

Læs også: Kommentar: Skattereformen skal formentlig forhandles igennem med DF

RÆSON: Du kalder regeringens skattereform ”udsigtsløs”, fordi den blot flytter pengene fra den ene lomme til den anden. I 2009 flyttede VK-regeringen med forårspakken 2.0 rundt på 30 mia. skattekroner uden at sænke skattetrykket. Var jeres skattereform i 2009 udsigtsløs?
Torsten Schack Pedersen: Nej. Den var i omfang betydelig mere ambitiøs. Beløbet var større. Vi gennemførte den største sænkning af indkomstskatten siden, at indkomstskatten blev indført i 1903. Vi løftede 100.000 ud af topskatten, vi afskaffede mellemskatten, og vi sænkede bundskatten.
RÆSON: Men Jeres skattereform i 2009 flyttede kun rundt på skattekronerne ligesom S-R-SF-regeringens skattereform gør. Hvorfor er regeringens skattereform udsigtsløs, når jeres skattereform i 2009 ikke er det?
Schack Pedersen: I 2009 flyttede vi rundt på skattekronerne, og vi tog al den finansiering, som, vi mente, ikke var problematisk. Vi skal gerne indrømme, at noget af den finansiering, som vi lavede, ikke var så problemfri, som vi dengang håbede på. Men når man har været igennem den øvelse, så nytter det ikke noget at fortsætte af det spor.
RÆSON: Jeg går ud fra, at I mener, at det spor, der er lagt med forårspakken 2009, er et godt spor. Hvorfor så ikke fortsætte?
Schack Pedersen: Sporet er udtømt.
RÆSON: Regeringen sænker indkomstskatten, og de finansierer det på nøjagtig samme måde, som I gjorde i 2009. Ved øgede afgifter og skatter. Hvad er problemet?
Schack Pedersen: Fx omfanget af grænsehandel tyder på, at vi allerede er gået alt for langt.
RÆSON: Så lad mig omformulere spørgsmålet. Er regeringens skatteudspil bedre eller dårligere end den skattestruktur, vi har i dag?
Schack Pedersen: Det afhænger af, hvilken finansiering, man lægger på bordet.
RÆSON: Men finansieringen er jo lagt på bordet.
Schack Pedersen: Jeg vil ikke sætte karakter på skatteudspillet. Det afgørende for os er, at der kommer en reel skattesænkning. Det er nu, der er mulighed for at sænke skattetrykket. Og den mulighed skal man gribe.
RÆSON: Er muligheden for at sænke skatten større i dag end den var i 2009?
Schack Pedersen: Ja.
RÆSON: Løkke sagde før valget, at der ”ikke er plads til nogen skattelettelser overhovedet”. I dag forlanger I reelle skattelettelser for 13 mia. kr. Hvad er der sket i økonomien, som gør, at I pludselig har råd til at give skattelettelser for 13 mia. kr.?
Schack Pedersen: Regeringen har peget på, at der er 22 reformmilliarder. Det er vi enige i. Og vi er enige i en vækst i den offentlige sektor på 0,8%, som vi selv gik til valg på. Det, der ligger ud over en vækst på 0,8%, vil vi bruge på skattelettelser.
RÆSON: Jeg har lige talt med tidl. overvismand Torben M. Andersen. Han siger, at der ikke er råd til 0,8% vækst i den offentlige sektor og skattelettelser for 13 mia. kr. Han mener, at Venstre skatteudspil mangler omkring 5 mia. kr.
Schack Pedersen: 2020-planen viser, at der er 22 reformmilliarder. En vækst på 0,8% i den offentlige sektor koster 9 mia. kr. Dvs., at der er 13 mia. kr. tilbage til skattesænkninger.
RÆSON: Financial Times’ Martin Wolf siger til RÆSON, at der ikke kommer gang i væksten i Europa før 2020’erne. Hvordan kan der så være råd til at give skattelettelser for 13 mia. kr.?
Schack Pedersen: Det er et politisk valg. Det koster 9 mia. kr. at sikre en vækst i det offentlige på 0,8%. De resterende 13 reformmilliarder vil vi bruge på skattelettelser frem for på nye offentlige investeringer.

RÆSON: Er regeringens skattereform blå?
Schack Pedersen: Der er elementer i alle retninger. Jeg vil ikke kommentere på delelementerne.
RÆSON: Er regeringens skattereform mere blå end rød?
Schack Pedersen: Det bliver svaret ikke meget anderledes af.
RÆSON: Så du vil ikke vurdere, om regeringens skattereform er rød eller blå? Du må vel vide, om den er rød eller blå?
Schack Pedersen: Det afgørende for, om skattereformen bliver blå, er, om skattetrykket sænkes.
RÆSON: Jeres skattereform i 2009 sænkede ikke skattetrykket. Var den så rød?
Schack Pedersen: Vores skattereform i 2009 lavede den største sænkning af indkomstskatten siden indkomstskattens indførelse i 1903.
RÆSON: Du svarer ikke. Du siger, at regeringens skattereform er blå, hvis den sænker skattetrykket. Jeres skattereform sænkede ikke skattetrykket. Det må jo så betyde, at jeres skattereform var rød?
Schack Pedersen: Meget kan man vist sige, men at vi blev beskyldt for, at vores skattereform i 2009 var rød, der erindrer jeg ikke. Det var en skattereform, der sænkede indkomstskatten. Vi løftede 100.000 ud af topskatten. Vi sørgede for, at det bedre kunne betale sig at arbejde, og at det bedre kunne betale sig at uddanne sig.
RÆSON: Det er nøjagtig det samme, som regeringen vil gøre nu. Så hvis jeres skattereform var blå, så må regeringens skattereform vel også være blå?
Schack Pedersen: Svarene bliver de samme uanset, hvordan du spørger.
RÆSON: Du siger, at regeringens skattereform er blå, hvis den sænker skattetrykket. Regeringens skattereformudspil, som det foreligger nu, sænker allerede skattetrykket med omkring 4 mia. kr. Det må betyde, at den er blå?
Schack Pedersen: Men vi vil sænke skattetrykket med 13 mia. kr.

RÆSON: I vil ikke være med til at sænke rentefradraget. I gjorde det selv i 2009. Hvad har ændret sig, som gør, at rentefradraget i dag er fredet?
Schack Pedersen: Jamen, regeringens forslag følger bare samme spor, som vores reform i 2009. Men vi har været der. Og så kan man ikke bare lægge ovenpå.
RÆSON: Hvorfor ikke. Hvis du mener, at det i gjorde i 2009 virkede, hvorfor kan man så ikke gøre noget mere af det?
Schack Pedersen: Vi sænkede rentefradraget til det niveau, som vi synes, det kunne bære. At gå videre af det spor vil betyde, at man tipper. Det er det samme, som da vi havde diskussionen om momsafgiften. Regeringen henviser til, at Venstre indførte momsafgiften. Men det betyder jo ikke, at man bare kan femdoble momsafgiften.
RÆSON: Løkke siger til Jyllands Posten 3. juni, at ”den eneste skat, der i realiteten kan hæves, er boligskatten, men bare ikke på nuværende tidspunkt”. Men mig bekendt var boligmarkedet i mindst ligeså stor krise i 2009 som i dag. Hvorfor var der så råd til at sænke rentefradraget i 2009, men ikke i dag?
Schack Pedersen: Jeg har ikke set, hvad Løkke har sagt. Det er derfor svært for mig at kommentere på.
RÆSON: Men du ved vel, hvad din chef mener?
Schack Pedersen: Boligmarkedet er langt mere presset i dag end i 2009. Derfor er der ikke råd til at øge beskatningen på bolig i dag.

RÆSON: I har vist jer parate til at stemme jeres egen politik ned for at vælte regeringen. Det så vi i efteråret 2011 med forslaget om at ændre regler for spindoktorerne. Den 17. november skar Løkke det ud i pap: ”Vi vælter regeringen, hvis vi kan”. Hvordan kan regeringen stole på, at I ikke indgår et forlig for herefter at stemme jeres egen politik ned i folketingssalen, hvilket vil vælte regeringen?
Schack Pedersen: Hvis vi sidder ved forhandlingsbordet og indgår en aftale, så står vi ved det. Man kan ikke lave en aftale og så løbe fra den i folketingssalen. Sådan fungerer politik ikke.
RÆSON: I vil sandsynligvis kunne gøre det uden at miste tillid hos vælgerne ved at henvise til Svend Auken i 1988, hvor han i folketingssalen løb fra en aftale, hvilket tvang Schlüter til at udskrive valg.
Schack Pedersen: Det har Svend Auken også fået ualmindelig mange klø for. Hvis man laver en aftale, så står man ved den. Men det er klart, at hvis vi kunne vælte regeringen i morgen, så gjorde vi det. Men ikke ved at løbe fra en aftale i folketingssalen.
RÆSON: Så Venstre bliver ikke det parti, der hjælper regeringen med at gennemføre en skattereform. Hvis regeringen ikke kan blive enige med andre partier, så vil Venstre heller ikke?
Schack Pedersen: Hvis vi kan lave en aftale med regeringen, som vi synes er god, så gør vi det.
RÆSON: Så det passer ikke, når Løkke siger, at Venstre aldrig kommer til at hjælpe regeringen igennem med noget?
Schack Pedersen: Altså. Det ville være skingrende vanvittigt at løbe fra en aftale i folketingssalen. Det kommer vi aldrig til at gøre.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han er BA i dansk og BA i statskundskab, kandidatstuderende i statskundskab og i Historie ved Københavns Universitet. Har været researcher ved og skrevet analyser til Politiken. ILLUSTRATION: pressefoto.