RÆSONS RUNDE BORD OM SF: Brokkerierne skyldes vælgerflugten – ikke omvendt

RÆSONS RUNDE BORD OM SF: Brokkerierne skyldes vælgerflugten – ikke omvendt

13.04.2012


RÆSONS RUNDE BORD er en ny serie af artikler, hvor RÆSONs redaktører inviterer eksperter og iagttagere til meningsudveksling om dagsaktuelle emner. Svarene tilføjes løbende.

“Brokkerierne er først og fremmest et resultat af vælgerflugten. Ingen gider høre på brokkehoveder når det hele går godt”. CITAT: redaktør på Dansk Politik, David Troels Garby.


1. SANDT ELLER FALSK: SF er tilbage på det vælgerniveau, hvor partiet traditionelt har ligget. Det egentligt problem for regeringslejren er, at de mange vælgere som Søvndal for et par år siden lokkede over fra Socialdemokraterne nu hverken stemmer S eller SF.
NIELS KRAUSE-KJÆR [forfatter og journalist]: Sandt. Problemet er, at S er svagt på samme tidspunkt som SF. Et stærkt S lige nu ville have været i stand til at opsuge det meste af SF-frafaldet, som ikke går til Enhedslisten.
LARS TRIER MOGENSEN [kommentator og redaktør, Politiken]: Delvist sandt. Den store SF-plan, som den lille Godfather, Thor Möger, udtænkte om at vokse sig større end Socialdemokraterne er slået fejl. Fatalt. SF er blevet reduceret til en dårlig kopi af det gamle arbejderparti – til et ‘S2′ uden klar eksistensberettigelse. Og når de klassiske SF-holdninger pludselig mangler i debatten, ja, så søger folk andre steder hen, uden større vemod – ligesom kun få i dag savner CD og Retsforbundet.
RUNE STUBAGER [ph.d., lektor, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet]: Delvist sandt – så længe stemmerne bliver i blokken går det nok (om end det bliver mere besværligt). Det store problem er tabet af stemmer over midten.
DAVID TROELS GARBY [redaktør,www.dansk-politik.dk]: Falsk: Det er helt korrekt, at SF har afleveret hvad der ligner en ret stor gruppe vælgere, primært til Enhedslisten og De Radikale, i mens Socialdemokraterne har sendt deres vælgere tilbage over midten. Derfor er det ikke SF, der primært er et problem for regeringen, selv om det naturligvis svækker det samlede indtryk, at et af partierne er i opløsning, men så længe stemmerne bliver på “den røde side”, kan regeringen jo godt leve med at tabe lidt til Enhedslisten. – Problemet for Søvndal er, at hans autoritet som partiformand er blevet svækket, i takt med at vælgerne er forsvundet. Og det gør det umådeligt svært at kommunikere eventuelle resultater ud eller bare komme med politiske udmeldinger, fordi det hele drukner i næstformandsopgør og sure, anonyme kommentarer fra desperate MF’ere, der kan se frem til en plads i arbejdsløshedskøen efter næste valg, hvis kursen fortsætter.

2. SANDT ELLER FALSK: Socialdemokraternes vælgerflugt og lederkrise er mindst lige så alvorligt for regeringslejren som SF’s.
NIELS KRAUSE-KJÆR: Sandt – S-problemet er det mest alvorlige på sigt. Regeringen står og falder med et stærkt socialdemokrati.
LARS TRIER MOGENSEN: Sandt. Socialdemokraternes krise er identisk med SF’s krise – ganske enkelt fordi begge partier i dag ligger samme sted i det politiske landskab. Både S1 og S2 kæmper om de samme 25 procent af vælgerne. Fiaskoprojektet med ‘Fair Løsning’ – som skatteminister Thor Möger (SF) og finansminister Bjarne Corydon (S) var ophavsmænd til – har indsnævret de to partiers folkelige appel til en helt utilstrækkelig målgruppe.
RUNE STUBAGER: Den er alvorligere: Det er statsministerpartiet, og stemmerne forsvinder formentlig over midten.
DAVID TROELS GARBY [redaktør,www.dansk-politik.dk]: Falsk: Det er MERE alvorligt. Det er vælgerne på midten, der afgør valg.

3. ENTEN-ELLER: Er vælgerflugten et resultat af brokkerierne eller er brokkerierne et resultat af vælgerflugten?
NIELS KRAUSE-KJÆR: Brokkerierne er et resultat af vælgerflugten. Der har hele tiden været utilfredshed, men med gode meningsmålinger havde brokkerierne ingen gødning.
LARS TRIER MOGENSEN: Eller. Det er forvrøvlet at påstå, at S1 og S2 i dag er præget af store interne debatter. Historisk set har det aldrig været så larmende tavst som nu. Hvis partierne i centrum-venstre-landskabet igen skal nå op og kunne appellere til mere end 25 procent af vælgerne er det ikke mere partidisciplin, de har akut brug for – men flere politiker-personligheder, som tør sætte markante dagsordener og gøre sig selv til omdrejningspunkter for samfundsdebatten.
RUNE STUBAGER: Både-og. Brokkerierne er formentlig ansporet af vælgerflugten, men de forstærker den også i anden omgang.
DAVID TROELS GARBY: Brokkerierne er først og fremmest et resultat af vælgerflugten. Ingen gider høre på brokkehoveder når det hele går godt.

4. ENTEN-ELLER: Handler diskussionen mellem “arbejderisterne” og “brokkehovederne” mest om i) politik – partiets højredrejning eller ii) magt, herunder centraliseringen af magten hos få beslutningstagere (i et traditionelt meget decentralt parti med en tidligere meget magtfuld hovedbestyrelse)?
NIELS KRAUSE-KJÆR: ‘All of the above’ – det er derfor, det er så besværligt for Villy at løse det.
LARS TRIER MOGENSEN: Både/og. Selvfølgelig vil et parti, der har mistet sin identitet, uden at vinde indflydelse på regeringens politik, og som derfor styrtdykker i meningsmålingerne, få ballade, brok og bøvl. Villy Søvndal er efterhånden en ‘dead man walking’ – men uden en oplagt efterfølger. Desperationen kan ikke forløses. Blandt SF’s græsrødder er det få, som intuitivt forstår, hvad de egentlig kæmper for lige nu. Magtkoncentrationen i toppen er kommet til at blokere for en ellers tiltrængt idéudvikling.
RUNE STUBAGER: Det ved jeg ikke, men jeg vil tro i).
DAVID TROELS GARBY: Det er en helt grundlæggende diskussion om hvad SF bør være for et parti og hvilke vælgergrupper man skal appellere til. Det der med magtfuld hovedbestyrelse, det er vist noget der hører en meget, meget fjern fortid til.

5. KAFFEGRUMS 1. Hvor er de vælgere, som er for røde til S, for røde til SF – men ikke røde nok til Enhedslisten? Er de (også) blevet blå?
NIELS KRAUSE-KJÆR: De er rent faktisk gået til Enhedslisten. Der er IKKE knap 10 procent af vælgerne, som kan tilslutte sig Enhedslistens program.
LARS TRIER MOGENSEN: Det gamle vælgersegment vil langsomt forsvinde. SF er ingen politisk grundfarve, og partiet kan derfor forsvinde lige så hurtigt som det opstod. Som udviklingen viser i Norge med Socialistisk Venstreparti kan et regeringssamarbejde koste dyrt for et lillebrorparti. Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil SF blive spist op i løbet af nogle år – i nogen lige store stykker af Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne.
RUNE STUBAGER: Mit bedste bud vil være, at de er hos Enhedslisten, der formentlig opfanger en god del protest/taktisk adfærd fra S- og SF-vælgere, der mener, regeringen trækker for meget mod højre.
DAVID TROELS GARBY: Sikkert i vildrede over hvorfor de er så helt enestående, at der ikke er noget til netop dem. De fleste målinger og undersøgelser viser, at de fleste vælgere opfatter sig som enten røde eller blå og så vælger et eller andet indenfor den blok. Men det kan da godt være, at der findes flere Helle Joof-typer som ligger og svinger imellem Enhedslisten og Liberal Alliance. Men det er vist her, at man skal mindes Churchills ord om at det bedste argument imod demokrati er en fem minutters samtale med den almindelige vælger.

6. KAFFEGRUMS 2. Hvis Enhedslisten ikke ændrer sine regler, må Johanne Schmidt-Nielsen ikke genopstille efter at have været valgt i syv år – dvs.: hvis næste valg udskrives efter 3 eller valgperiodens fulde 4 år, mangler partiet sin frontfigur. Hvad betyder det for den gruppe af vælgere, vi her diskuterer?
NIELS KRAUSE-KJÆR: Hun kan lige nå det, hvis valget udskrives senest i maj 2014. Og det bliver det. Og ja, hun er ganske afgørende for denne gruppe. Det er ikke Frank Aaen, de stemmer på.
LARS TRIER MOGENSEN: Johanne Schmidt-Nielsens stjernestatus vil under alle omstændigheder være nedadgående ved næste valg, hvor hun dog teknisk set (formentlig) vil kunne genopstille. Men hvis Enhedslisten samtidig formår at bringe deres nye unge kvinder, f.eks. Pernille Skipper og Stine Brix, bedre i spil i offentligheden, kan det blive endog meget giftigt for et blodfattigt SF, ikke mindst i guerillakrigene om universitetsbyerne. Slagkraftige personer spiller en afgørende rolle for at sætte dagsordener i medierne. Og hvem har SF overhovedet til at kunne ersatte Villy Søvndal i venstrefløjsslaget om København? Umiddelbart ingen.
RUNE STUBAGER: Det kan betyde noget, men en større udfordring for Enhedslisten er, at mange af de nye vælgere ikke for alvor støtter partiets politik, men hovedsagligt ønsker at trække regeringen mere mod venstre, end den aktuelt er. Dvs. Enhedslisten skal passe på ikke at overspille deres kort.
DAVID TROELS GARBY: Jeg tror den gruppe vælgere, der er skitseret i spørgsmål 5 er ret lille, men det kommer da helt sikkert til at betyde noget í forhold til de troløse unge vælgere, der ved de sidste tre valg er hoppet fra de radikale, til SF, til Enhedslisten og ved næste valg sikkert stemmer på noget helt fjerde.