13.05.2012

Torsdag aften var egypterne vidne til den første tv-transmitterede valgdebat i landets historie. Faktisk i hele den arabiske verdens historie. Men der var ikke meget debat over debatten, som druknede i nye uroligheder i Kairos gader tidligere på ugen.

ANALYSE af Sebastian Juel Frandsen

DEMOKRATITEST: For første gang nogensinde har egypterne valgt deres egen præsident. Mohamed Mursi fra det Muslimske Broderskab. RÆSON dækker valget gennem analyser og løbende rapporter fra Kairo.
– RÆSON i Kairo: Jeg stemmer, inshallah
– RÆSON i Kairo: Islamisterne mister opbakning
– RÆSON i Kairo: Folket frygter, militæret vil klamre sig til magten

Det var et klassisk setup. De to førende kandidater ved hver sin pult. To veloplagte værter, der havde en række spørgsmål, som kandidaterne skulle igennem. I alt 24 spørgsmål, som hver kandidat havde to minutter til at svare på. Et stopur sikrede, at kandidaterne overholdte tiden, og gav samtidig debatten et snert af quizprogram. De sidste 10 sekunder blev tallene på stopuret alarmerende røde. Inspirationen var hentet fra vestlige valgdebatter. Det blev der ikke lagt skjul på i den næsten to timer lange optakt, som bød på klip fra den legendariske debat mellem Nixon og Kennedy fra 1960. Det var verdens første valgdebat på tv. Dagens debat den første i Egypten og i den arabiske verden i det hele taget. I oplægget til debatten mindede værterne det unge folkestyre om demokratiets regler: ”Hver kandidat vil forsøge at sælge sine idéer, men det er dig, der er dommeren, og dig, der skal vælge, hvor du vil sætte dit kryds.”

Mere eller mindre uafgjort
Ret skal være ret. Der var ikke frygtelig meget decideret debat i det, der alligevel formåede at vare fire en halv time, og sluttede klokken 2 om natten. Kandidaterne måtte ikke afbryde hinanden, og i optakten til anden runde af debatten, måtte værten Yosri Fouda irettesætte Amr Moussa, da han ikke skulle stille spørgsmål i sin svartid, men derimod svare på spørgsmålene. Efter hver tredje spørgsmål, havde kandidaterne dog mulighed for at konfrontere hinanden. Generelt kørte Amr Moussa på, at han mente, at Aboul Fotouh taler med flere tunger. ”Han er en salafist med salafisterne, han er midterorienteret med de midterorienterede, og han er liberal med de liberale.”

Modsat valgte Aboul Fotouh at forsøge at stille Amr Moussa i et dårligt lys ved at fokusere på dennes fortid som udenrigsminister under Mubarak. ”Vi er en revolution, der startede som et oprør mod et tyrannisk regime. De, der har taget del i at skabe problemet, kan ikke være en del af løsningen,” sagde Aboul Fotouh.

Uroligheder op til valget
Debatten skulle have løbet af stablen tidligere, men den blev udskudt på grund af urolighederne, der var blusset op i Kairo ugen forinden. Omkring 400 blev anholdt og 12 dræbt i forbindelse med demonstrationerne. Det er stadig uklart, hvad der præcist skete. Det begyndte som en demonstration på Tahrir-plasen. Demonstranterne var utilfredse med beslutningen om ikke at lade salafist-kandidaten Hazem Abu Ismael stille op til præsidentvalget. Han blev afvist, fordi hans mor angiveligt har amerikansk statsborgerskab. Demonstrationen bevægede sig mod forsvarsministeriet, som ligger i byens Abbasiya-området. Her endte den som en såkaldt sit-in. På et tidspunkt blev demonstranterne angrebet af lokale beboere. Der er delte meninger, om folkene var blevet betalt for at gå til angreb, eller om de gjorde det på eget initiativ (Abassiya er kendt for at være et område, hvor der er mange småkriminelle). I hvert fald følte militæret sig nødsaget til at træde ind. Derfra udviklede situationen sig, til den fik sit tragiske udfald.

I debatten sagde Aboul Fotouh, at urolighederne ikke ville være sket, hvis han havde været præsident. Han forsøgte at tage en landsfaderlig rolle på sig. Imens beskyldte Amr Moussa ham for at have været med til at opildne til kaosset. Fotouh havde nemlig været ude at besøge demonstranterne. Urolighederne var med til at starte rygter om, at præsidentvalget skulle udsættes. Det frygter de fleste, fordi det vil betyde, at militæret vil blive siddende på magten i endnu længere tid. Det viste sig dog at være en and. Men det siger en del om den usikre situation, Egypten stadig befinder sig i. Militærets fremtidige rolle er noget af det, der spekuleres allermest i. De fleste forventer dog, at SCAF (det øverste militærråd) overgiver magten som lovet senest den 30. juni. Men de fleste forventer også, at de vil gøre, hvad de kan, for at holde fast i trådene bag kulisserne. Derfor er det stadig ikke helt klart, hvor stort manøvrerum den nye præsident får. Alligevel er en række kandidater stillet op til valget. Der er 13 i alt, men det er langt fra alle, der har en reel chance for at blive Egyptens næste præsident.

Kandidaterne
Amr Moussa står som den midtsøgende kandidat, der vil forsøge at genskabe stabiliteten i landet. Som Abdoul Fotouh ikke var bleg for at påpege i debatten, har han dog en broget fortid med 10 år som udenrigsminister under Hosni Mubarak. Men netop posten som udenrigsminister kan vise sig at være hans redning. Han var af den grund ikke en del af selve regimet på samme måde som de øvrige ministre. I sin ministertid gjorde han desuden meget ud af at kritisere Israel, hvilket er en ren vinder sag i befolkningen. Og så skal det pointeres, at det er over 10 år siden, han forlod regeringen.

Aboul Fotouh er den kandidat, der indtil nu har formået at stå som en samlende figur. Han nyder opbakning hos såvel de yderligtgående salafister som nogle af de unge liberale. To grupper, der ikke normalt har høje tanker om hinanden. Mange revolutionære, der støtter ham, hæfter sig ved, at han i mange år har været kritiker af såvel Sadats som Mubaraks regimer. Han er tidligere frontfigur i det Muslimske Broderskab, men blev ekskluderet, da han erklærede, at han ville stille op til præsidentposten. Broderskabet ville nemlig oprindeligt ikke gå efter præsidentembedet. Alligvel valgte Broderskabet i sidste ende at stille op med Khairat Al-Shater. Valgretskommissionen ekskluderede Shater, fordi han havde været fængslet tidligere. Broderskabet har nu opstillet Mohamed Morsy, som står stærkt, selvom han ikke nyder samme folkelige opbakning som Shater. Men alene det at være Broderskabets kandidat giver vind i sejlene. De fik 45 procent af stemmerne ved parlamentsvalget tidligere på året.

Ahmed Shafiq stiller også op. Han blev i første omgang udelukket af valgretskommissionen, fordi han var premierminister i de sidste uger af Hosni Mubaraks regeringstid. Kommissionen har siden accepterede Shafigs appel og ændret sin beslutningen, så Mubarak-folk godt kan stille op til valget. Så nu fortsætter han sin færd mod præsidentpalæet. Med sin fortid i luftvåbnet er han den eneste præsidentkandidat med militærbaggrund. Og samtidig siges det, at han har stærke forbindelser til SCAF. Shafiq kan derfor trække en del stemmer fra de vælgere, som frygter et ustabilt og/eller islamiseret Egypten.

De forskellige meningsmålinger, der svinger en del og derfor skal tages med en vis forsigtighed, forudsiger mere eller mindre dødt løb mellem Amr Moussa og Aboul Fotouh stærkt forfulgt af Ahmed Shafiq. Samtidig må man ikke afskrive Broderskabets Mohamed Morsy. Der er stadig mange egyptere, der ikke har besluttet sig for, hvem de vil stemme på, og broderskabet står stærk blandt tvivlerne.

Ikke alle er tilfredse
Mens mange ikke har afgjort, hvor de skal sætte krydset, har andre tænkt sig at boykotte valget. Særligt hovedkræfterne bag revolutionen sidste forår er tilbageholdende, fordi de er bekymrede over udviklingen i landet. Det øverste militærråd (SCAF) sidder stadig på magten, og islamisterne i det Muslimske Broderskab og Salafist-partiet Nour vandt omkring to tredjedele af stemmerne ved parlamentsvalget i december og januar. Som en ung aktivist sagde til mig på dagen for debatten: ”Vi har kæmpet så langt for at nå hertil. Og så skal vi være vidner til det her. Jeg boykotter valget. Hvad er det, jeg kan vælge imellem? En islamist (Aboul Fotouh, red.) eller én, der tidligere har været en del af regimet (Amr Moussa, red.)”

Første runde af valget finder sted den 23. og 24. maj. Hvis ingen af kandidaterne opnår 50 procent af stemmerne i første runde (og det ser det ikke ud til på nuværende tidspunkt), er den sidste runde planlagt til den 16. og 17. juni. Det er herefter planen, at militærrådet skal overdrage magten senest den 30. juni.

SEBASTIAN JUEL FRANDSEN (f. 1985) er BA i statskundskab og skriver for tiden speciale i Analytisk Journalistik (cand.public) om de egyptiske medier efter revolutionen, og er i den forbindelse i Kairo. Han har tidligere været i praktik på DR’s udlandsredaktion og hos Mellemfolkeligt Samvirke i Palæstina på den besatte Vestbred. ILLUSTRATION: Uroligheder i Kairo, november 2011 (Foto: All Daires via flickr)