Præsidentvalg: Derfor vandt Romney den første TV-duel

Præsidentvalg: Derfor vandt Romney den første TV-duel

05.10.2012


Romney vandt ikke, fordi han tog teten, havde en bedre udstråling, eller fordi han talte mere direkte til amerikanerne. Han vandt, fordi han undgik at blive konkret.

ANALYSE af Lasse Marker, medlem af chefredaktionen

LÆS OGSÅ
USA: Ambassadeangrebet i Libyen kan sikre Obama genvalg
Valgkampsretorik: Obama vil hellere tale om før og efter end nu og her

Meningsmålinger udråber Romney som vinder af den første TV-duel mod Obama. 46-67 procent af seerne mener, at Romney vandt, mens kun 22-25 procent svarer, at Obama vandt. Romney, der har været i valgkamp de seneste seks år, og som ifølge mange vandt de fleste af de 20 TV-dueller under primærvalget, fremstod som en dygtigere debattør end Obama, der ikke har været i duel siden valgkampen mod McCain for fire år siden. Men Romney vandt ikke, fordi han havde de bedste argumenter. Romney vandt, fordi han slap af sted med aldrig at blive konkret.

Problemet for Obama er, at så længe Romney forbliver ukonkret, står amerikanerne ikke over for et valg mellem ”to fundamentalt forskellige visioner for USA’s fremtid”. I stedet skal de stemme om, hvorvidt Obama er lykkedes med at løse den økonomiske krise de seneste fire år. Og her svarer mange amerikanere ’nej’.


Ukonkret politik og politiske angreb

Præsidenten havde ellers alle muligheder for at tegne forskellene mellem ham og Romney op. TV-duellens ordstyrer, Jim Lehrer, åbnede hver debatrunde med spørgsmålet: ”Hvad er den største forskel på jer i forhold til at skabe jobs/håndtere gælden/social sikkerhed/den føderale regerings rolle?” Og han afsluttede hver runde med at spørge, om de to kandidater står for ”to fundamental forskellige visioner for USA’s fremtid.” Men selvom Obama og Romney hver gang svarede ja; og selvom alle dørene stod åbne for Obama – så lykkedes det ham ikke med at gøre valget til et valg mellem to fundamentalt forskellige visioner. Og selvom Romney helt åbenlyst ikke fremlagde konkret politik, så udstillede det ham ikke som en mand uden en plan. Faktisk stod han tilbage som en stærkere præsidentkandidat end forventet.

”Jeg vil afskaffe alle offentlige udgiftsposter, hvis ikke de består følgende test: Er programmet så vigtigt, at det er værd at låne penge fra Kina for at betale for det? Hvis ikke, så vil jeg afskaffe det,” sagde Romney. Han sagde aldrig, hvilke programmer han vil afskaffe, og han slap af sted at slå på den høje gæld, der er steget under Obama, og på Kina, som mange amerikanere mener, at Obama er for blød overfor.

Senere sagde Romney: ”Spanien bruger 42 procent af deres økonomi på government. USA bruger i dag 42 procent af vores økonomi på government. Jeg vil ikke gå samme vej som Spanien”. Romney undgår at fortælle, hvor meget mindre stat han ønsker, og hvor han vil skære, og lykkes samtidig med at angribe Obamas politik for at være inspireret af socialdemokraterne i Europa. Fører man politik som i Europa, så går det som i Europa: Man ender i dyb gældskrise.


Romney og Reagan

Obama forsøgte flere gange at få Romney til at blive konkret: ”Romney siger, at han vil lukke skattefradrag og -smuthullerne for at finansiere skattelettelser, men vi kender ikke detaljerne. Han siger, at han vil erstatte dele af Dodd–Frank Wall Street-reformen, men han vil ikke fortælle os hvilke dele. Nu siger han, at han vil erstatte Obamacare med noget, men vil ikke fortælle med hvad”. Men hver gang lykkedes det Romney at undvige, og det overraskende var, at Romney faktisk kom til at fremstå mere troværdig efter end før Obamas angreb:

”Min erfaring som guvernør er, at hvis man fremlægger en detaljeret plan og siger ”It’s my way or the highway”, så får man ikke gennemført noget. Jeg gør det samme, som Reagan gjorde. Han fremlagde principperne, som han ville lede landet efter. Det samme gør jeg. Jeg vil sænke skatten og fremme væksten. Men det kan gøres på mange måder.”

På en gang lykkedes det Romney at forbinde sig selv med den populære Reagan og tegne et billede af, at netop fordi han IKKE fremlægger en detaljeret plan, så vil han kunne lykkedes med det, som Obama gik til valg på i 2008, men som ikke er lykkedes for ham. Nemlig et bredt samarbejde mellem demokraterne og republikanerne. Men det var ikke kun Romney, der var dygtig. Obama mislykkedes også med de oplagte modangreb på Romney. Siden midtvejsvalget i 2010, hvor republikanerne fik flertal i kongressen, har de spærret for stort set al politik. Men i stedet for at slå på en ”do nothing congress”, sådan som Trumann gjorde, da han mirakuløst blev genvalgt i 1948, så snakkede Obama vagt om, at der har været fremskridt, selvom republikanerne har haft flertal i kongressen. Og selv på det emne, som Obama talte mest om, uddannelse, vandt Romney eftertrykkeligt. Obama angreb Romney for ikke at prioritere uddannelse nok. Til det svarede den tidligere guvernør i Massachusetts: ”Skolerne i Massachusetts rangerer som de bedste i USA. Det gør de ikke, fordi jeg IKKE har prioriteret uddannelse. Det er fordi, jeg netop HAR prioriteret uddannelse”.

Romney var fire procentpoint efter Obama før TV-duellen. Den afstand er blevet mindre. Det har bragt ny spænding ind i valgkampen. Men i 2004 vandt demokraternes John Kerry stort over den republikanske præsident George W. Bush i den første TV-duel. Kerry havde været otte procentpoint efter Bush, men efter TV-duellen stod de igen lige. Alligevel tabte Kerry til Bush.

De sidste to TV-dueller mellem Obama og Romney er 16. oktober i New York og 22. oktober i Florida.


Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han er BA i dansk og BA i statskundskab, specialeskrivende i statskundskab og kandidatstuderende i Historie ved Københavns Universitet. Har været researcher ved og skrevet analyser til Politiken. Har vundet Cordua & Stenos fidusbamse og er desuden vært ved RÆSONs nye kulturtalkshow, Fredag Klokken Fem i Diamanten. ILLUSTRATION: Romney og Obama i duel (Foto: White House)