11.08.2012

Poul Erik Skammelsen er vært på TV2 News og tidligere Washington-korrespondent for TV2; Peter Kurrild-Klitgaard er professor ved Københavns Universitet og kommentator i Berlingske; David Trads er Berlingskes USA-korrespondent og fra nytår international direktør i Metro-koncernen; Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent og fast tilknyttet en række danske medier, blogger på USAnu.dk og med Peter Christian Brøndum forfatter til bogen “USA's Udfordringer”, der lige er udkommet.

1. Hvad fortæller Romney's valg af kongresmedlemmet Paul Ryan til sin vicepræsidentkandidat os om hvordan Romney ser valgkampen?
PETER KURRILD-KLITGAARD: At han er offensiv og har valgt at køre systematisk på det punkt, hvor han ved, at Obama står svagest – især hos de uafhængige midtervælgere: Økonomien.
POUL ERIK SKAMMELSEN: Romney har med valget af Ryan vist mod, og han må tro, at det er nødvendigt at vise en klar ideologisk profil frem for at ligne en politisk vindbøjtel.
DAVID TRADS: Romney ønsker at gøre valget til en afstemning om USAs fremtidige kurs: Skal det være endnu 'mere socialdemokratisme', som Obama står for? Eller retur til 'det, der gjorde USA stærkt, nemlig liberalisme, mindre stat og mindre skat'?
ANNEGRETHE RASMUSSEN: Valget af Paul Ryan viser, at Romney er fast besluttet på at fastcementere økonomi og saneringen af USA’s budget som valgets hovedemne. Økonomi er selvfølgelig allerede valgets vigtigste enkeltsag, men ved at vælge Ryan – der er kendt som budget-høgen par excellence – understreger Romney, at det felt, hvor han selv allerede står stærkest i forhold til Obama, også er det, der tæller mest for ham politisk. Vicepræsidenten er jo et personligt valg. Det er med andre ord, i hvert fald i teorien, Romney selv, som vælger sin nummer to. Men derudover vil valget også stille partiets højrefløj, som fortsat ser med skepsis på Romney som ny præsident, tilfreds. Over de seneste måneder har konservative kredse i USA, anført af Wall Street Journals lederskribenter og Bill Kristols tidsskrift, National Review, ført en heftig kampagne for valget af Ryan, der er relativt ukendt udenfor sin stat (Wisconsin) og østkystens magtcentre, Washington DC og New York, men som er lidt af en darling blandt politiske kommentatorer og analytikere, der ofte beskriver ham som “lynende intelligent” og som en “konstruktiv konservativ” grundet Ryans fremlagte, gennemarbejdede, alternative budgetforslag. Ydermere viser valget af Ryan, at Romney ikke agter at begive sig ind på
den værdipolitiske kampplads. For uanset at Ryan er katolik og givet modstander af fri abort f.eks. – og sikkert også modstander af homoægteskaber og stamcelleforskning og den slags – så er han, ligesom Romney, ingen kulturkriger.

2. Siden 2009 har Ryan argumenteret for omfattende offentlige besparelser, og fremlagt to forslag til finansloven. Hvad er principperne i hans plan for at reducere budgetunderskuddet – og hvordan placerer hans forslag ham ift. resten af det Republikanske parti?
PETER KURRILD-KLITGAARD: Hans plan er såmænd grundlæggende ukontroversiel: Styr på udgifterne og omlæg indtægterne fra skat til afgifter. Han er på GOPs økonomiske højrefløj men reelt på en meget realpolitisk snarere end “slash and burn”. Om noget kan man måske kritisere planerne for at være for løse.
POUL ERIK SKAMMELSEN: Ryan-planen er først og fremmest en ideologisk vejviser. Den skal få styr på de offentlige finanser ved at skære i store (og populære) programmer som Medicare, der ændres til voucher-system. Placerede oprindelig Ryan langt ude på den (fiskal-) konservative fløj, men nu har han partiet bag sig.
DAVID TRADS: Ryan er budgethøg, der tror på, at markant lavere offentlige udgifter og mindre skatter vil skabe dynamiske effekter, der vil øge USAs økonomi. Altså klassisk Adam Smith-liberalisme.
ANNEGRETHE RASMUSSEN: Ryans budgetforslag er ganske omfattende, men det, der i særlig grad har gjort ham ekstremt populær i konservative kredse, er hans gennemgribende forslag om radikale reformer af de sociale programmer, som de dårligst stillede og ældre amerikanere i dag har en lovbestemt ret til. Det gælder først og fremmest Medicare, der er det amerikanske samfunds sygesikring for de fattigste. Ryans fans – og der er som sagt mange – ser hans budgetforslag som modige og handlekraftige. Demokraterne mener derimod, at han er ude på simpelt hen at nedlægge Medicare; og nøjagtigt lige som der er glæde i den konservative base over valget af Ryan, er der også tilsvarende jubel i Det Hvide Hus og i det demokratiske hovedkvarter i Chicago. For nok er Ryan telegenisk [fotogen/tv-egnet, red.], dygtig og inde i sit stof, men han vil gøre det nemmere for Demokraterne at fremstille det Republikanske par som bannerførere for USA’s rigeste og som værende ude af trit med den økonomisk pressede middelklasse.

3. Hvordan vil Tea Party-bevægelsen se på Romney-Ryan?
PETER KURRILD-KLITGAARD: Med begejstring.
POUL ERIK SKAMMELSEN: Ryan er guf for tea party folket, og han gør Romney til en acceptabel kandidat.
DAVID TRADS: Te-bevægelsen tåler Romney, men den elsker Ryan, så den vil være glad.
ANNEGRETHE RASMUSSEN: Betydeligt mere begejstret nu. Romney vil aldrig blive det konservative Amerikas ønskedrøm, men nu kan de fiskalt konservative vælgere i hvert fald sove roligt med en viden om, at Republikanerne fortsat vil stå for skattelettelser samt dramatiske offentlige nedskæringer, hvis Romney vinder. Det ville de ikke have været lige så sikker på, hvis Romney havde valgt en mere moderat eller ukendt ‘running mate.’

4. Hvilke nye udfordringer giver Romney-Ryan-duoen Obama-lejren?
PETER KURRILD-KLITGAARD: At det bliver svært at køre “kulturkrig” eller spille på indre Republikansk splittelse, og at få styret dagsordenen væk fra de sidste fire år.
POUL ERIK SKAMMELSEN: Obama-kampagnen skal nu forsøge at fremstille Romney som for ekstrem til amerikanerne, frem for holdningsløs.
DAVID TRADS: Obamas fordel er, at Ryans plan er så konkret, at den er nem at angribe, men den giver også en stor udfordring, fordi Ryan måske kan mobilisere den begejstring i det Republikanske bagland, der gav partiet sejr ved Midtvejsvalget i 2010.
ANNEGRETHE RASMUSSEN: Det vil være en udfordring nu som før – men endnu mere nu med valget af Ryan – for Demokraterne at overbevise de amerikanske vælgere om, at de er i stand til ikke bare at skabe vækst og flere arbejdspladser, men også har en opskrift på, hvordan USA skal trimme sit enorme, og hastigt voksende, budgetunderskud.

5. Med mindre end 100 dage til valget: Hvad skal Romney gøre for at vinde?
PETER KURRILD-KLITGAARD: 1) Koncentrere sig om økonomi og sundhedsreform og 2) “get out the vote””-mobilisere kernevælgerne. Formår han det, kan han vinde.
POUL ERIK SKAMMELSEN: Gøre det til en folkeafstemning for eller imod Obamas økonomiske politik.
DAVID TRADS: 1) Han skal bede til, at arbejdsløsheden bliver ved med at stige, 2) Han skal minde om, hvilke løfter Obama stillede til økonomisk genopretning, 3) Han skal mobilisere egne (især dem i omegnen af Te-bevægelsen) vælgere til at stemme i især Ohio, Virginia og Florida.
ANNEGRETHE RASMUSSEN: Romney må – hvor perverst det end lyder – håbe på, at økonomien fortsætter sin svage nedtur. Der er ingen præsident, som har vundet, hvis de økonomiske nøgletal bevæger sig nedad hele året op til valget, og det kan Obama – trods sin svage føring pt. – heller ikke regne med. Romney vil aldrig kunne vinde slaget om de sorte vælgere og med valget af Ryan har han også vist, at han ikke agter at satse på den hurtigst voksende gruppe, de spansktalende vælgere. Der er heller ingen specifik appel til de kvinderne. Men der er trods alt fortsat flest hvide middelklassevælgere, som er dybt bekymrede over USA’s økonomiske fremtid. Hvis de kan overbevises big time om, at duoen, Romney og Ryan, er vejen ud af den aktuelle krise, så kan Romney sætte sig i Det Hvide Hus.

ILLUSTRATION: Paul Ryan (officielt foto)