Mette Bock (LA) om Syrien: Jeg tror ikke, Assad holder et år

Mette Bock (LA) om Syrien: Jeg tror ikke, Assad holder et år

11.04.2012


“Konflikten er af en helt anden karakter end hvad vi i øvrigt har set i området. Der er ingen samlet opposition,” siger Liberal Alliances udenrigspolitiske ordfører Mette Bock. Hun forventer ikke, at Assad vil overholde våbenhvilen, men ønsker ikke økonomisk eller militær støtte til oprørerne: “Oppositionen er diffus og man kan tvivle på anvendelsen af de eventuelt tilførte midler. Støtten bør primært være diplomatisk og humanitær.”

Mandag blev ifølge oprørskilder den hidtil blodigste dag under opstanden, da regeringens overgreb kostede flere end 100 mennesker livet. I teorien træder en våbenhvile mellem regimet og rebellerne i kraft imorgen torsdag. Men kan vesten leve med Assad? RÆSON spørger de udenrigspolitiske ordførere.

INTERVIEW MED METTE BOCK (LA):


1. Ifølge aktivister var mandag (9. april) en af de blodigste dage under oprøret med flere end 100 dræbte, skriver Politiken. Samtidig erklærer Assad-regimet idag, at de vil trække sig fra byerne. Forventer du, at Assad vil overholde den våbenhvile, der ifølge planen skal træde i kraft over de næste dage? Vil en indsættelse af udenlandske observatører kunne finde sted under de nuværende forhold i landet?
METTE BOCK:: Jeg har mine stærke tvivl om Assads vilje til at overholde våbenhvilen. Alle muligheder for at indsætte udenlandske observatører skal undersøges. Men er det forbundet med overhængende livsfare er muligheden udelukket.

2. Tyrkiet har reageret kraftigt på, at syriske tropper mandag beskød en flygtningelejr på den tyrkiske side af grænsen. Bør vi støtte NATO-landet Tyrkiets ret til i givet fald at svare igen? Hvordan? Har Tyrkiet med sin beskyttelse af/støtte til oprørerne ikke gjort sig selv til en direkte fjende af det syriske regime?
METTE BOCK: Inden Tyrkiet eller andre griber til våben skal ALLE politiske og diplomatiske forsøg på en løsning af konflikten være udtømt. Krisen har en karakter, der gør hele området ustabilt. Udbryder der væbnet konflikt mellem to stater i området, risikerer vi at hele regionen destabiliseres yderligere. Alene tanken herom er jo katastrofal i sit perspektiv.

3. Hvilken betydning har begivenhederne i Syrien for resten af regionen?

METTE BOCK: Situationen destabiliserer hele området. Konflikten er af en helt anden karakter end hvad vi i øvrigt har set i området. Der er ingen samlet opposition og det er vanskeligt at forudse, hvordan det hele udvikler sig. Men det, der sker i Syrien, vil få betydning for udviklingen i resten af regionen.

4. Følger FN/det internationale samfund/NATO den rigtige politik overfor Assads regime? Hvis nej, hvad burde vi gøre?
METTE BOCK: LA støtter de initiativer, der er taget indtil nu. Vi har dog længe ønsket, at Danmark trækker sin repræsentation i landet hjem.

5. Flere lande herunder USA har diskuteret muligheden for at støtte oprørerne økonomisk. Bør vi gøre det? Hvad er, som NPR spurgte i en udsendelse forleden, forskellen på at støtte rebellerne med våben og med penge, der kan bruges til at købe våben?
METTE BOCK: Det forholder vi os skeptisk til. Oppositionen er diffus og man kan tvivle på anvendelsen af de eventuelt tilførte midler. Støtten bør primært være diplomatisk og humanitær.

6. Kan der tænkes en handling fra Assad-regimets side, som ville kræve indgriben fra vestlige lande, fx i NATO-regi – med eller uden velsignelse fra FN, Rusland og Kina?
METTE BOCK: Det er vanskeligt at sige noget begavet om. Overgrebene er i forvejen helt uacceptable.

7. Før Libyenkrigen var det afgørende for NATO-aktionen at den Arabiske Liga besluttede sig for at gå imod Gadaffi. Hvis Ligaen i dag vendte sig mod Assad, burde NATO så kunne gribe ind uden et FN-mandat? Med FN-mandat?
METTE BOCK: Et NATO-indgreb I Libyen og i Syrien kan ikke sammenlignes pga landenes helt forskellige forhold. Vi ønsker derfor ikke et NATO-indgreb, da det kan optrappe situationen.

8. “It’s quite distressing to see two permanent members of the Security Council [Kina og Rusland] using their veto while people are being murdered — women, children, brave young men — houses are being destroyed. It is just despicable and I ask whose side are they on? They are clearly not on the side of the Syrian people.” Så hård en kritik rettede Hillary Clinton 24. februar mod Rusland og Kina. Har hun ret?
METTE BOCK: Ja.

9. Forleden advarede Hillary Clinton desuden Assad i hidtil uhørt skarpe vendinger: ”We cannot sit back and wait any longer”. Er Clintons advarsel udtryk for at USA overvejer konkrete tiltag, eller skal retorikken tværtimod kun dække over det faktum, at USA’s mulighed for og lyst til at gribe ind er ekstremt begrænset?
METTE BOCK: Jeg tvivler meget stærkt på USA’s vilje til at gribe ind – bl.a. af indenrigspolitiske hensyn til det forestående valg.

10. Er Assad ved magten om et år? Hvis nej, hvordan bliver han væltet? Hvis ja, hvordan bliver han siddende?

METTE BOCK: Jeg tror ikke Assad holder et år. Og jeg håber han selv træder tilbage som følge af dels det interne oprør, dels det internationale pres.

Artiklen opdateres løbende med flere svar. ILLUSTRATION: Demonstration mod Assad i Istanbul, Tyrkiet [arkivfoto: Shutterstock]