Dansk udenrigspolitik i 2013: Tiden som USA’s kæledægge er forbi

Dansk udenrigspolitik i 2013: Tiden som USA’s kæledægge er forbi

13.12.2012


”Rollen som USA’s lille hjælper er på retur. Amerikanerne har mistet deres status som supermagt og med den deres indflydelse. Nu må Danmark satse på EU og Skandinavien”. Det siger professor fra DIIS Hans Mouritzen til RÆSON.

INTERVIEW af Christoffer Miguel Frendesen

LÆS OGSÅ:
Dansk klimapolitik i 2013: Medierne forsømmer klimadebatten

RÆSON: Hvilke udenrigspolitiske udfordringer står Danmark over for i 2013?
Hans Mouritzen: Danmarks tidligere rolle som USA’s lille hjælper i Europa er forbi. USA har mistet sin position som enevældig supermagt og blevet reduceret til en stormagt blandt mange. Her kan nævnes: Kina og de øvrige BRIKS-lande. Danmark leder derfor efter en ny international plads. Det blev understreget, da FN stemte om, hvorvidt Palæstina skulle have observatørstatus i samlingen. USA sendte et notat til blandt andre Danmark, som opfordrede til at stemme nej, men regeringen stemte ja. Et klart eksempel på, at Danmark ikke længere er USA’s kæledægge. En oplagt mulighed er nu, at Danmark identificerede sig mere med EU. Men med rabatkrav og forbehold ser det ikke umiddelbart ud til, at regeringen vil gå den vej. Det ligner mere, at Danmark går sammen med de øvrige nordiske lande. Blandt andet for at arbejde for, at også Island og Norge bliver medlemmer af EU. Danmark vil også forsøge at øge samarbejdet med BRIKS-landene.
RÆSON: Hvordan kan vi forbedre vores forhold til EU?
Hans Mouritzen: Det er vigtigt, at vi får rettet op på vores omdømme i EU regi. Vi har fortsat tre forbehold: fælles unionspolitik (euroen), fælles forsvar og et retsligt forbehold. Derudover vil regeringen have rabat på en milliard fra det samlede EU budget, hvilket også kan bidrage til at forringe vores renommé. Forsvarsforbeholdet er det nemmeste at slippe af med, og jeg kunne forestille mig, at det bliver sendt til folkeafstemning i 2013 eller 2014.
RÆSON: Danmark ser sig som en forkæmper for demokrati. Hvordan varetager vi den rolle nu?
Hans Mouritzen: Vi er ikke eksportører af demokrati i lige så høj grad som tidligere. Danmark tier i forhold til Rusland og Kina, fordi de er gode handelsforbindelser. Og den samme udvikling ser vi i Afrika. Danmark har traditionelt set brugt bistandspolitikken til at fremme demokrati, men de afrikanske lande er trætte af betingelserne for de bistandsmidler, de modtager. Kina er begyndt at investere uden at stille krav til demokrati. Det tager mange afrikanske ledere varmt imod.


Ser gennem fingre med brud på menneskerettighederne

RÆSON: Hvilke problematikker kan der være i samarbejdet med BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika)?
Hans Mouritzen: Danmark prøver at fremme sine økonomiske forhold til BRIKS-landene, fordi de er frembrusende økonomier med stort handelspotentiale. Det har Danmark gjort i noget tid, og det vil vi blive ved med. Indien har imidlertid lagt Danmark på is på grund af Niels Holck, som Indien anklager for at have smuglet flere tons våben ind i landet tilbage i 1995. De mener, at han er terrorist og vil have ham udleveret, men det nægter det danske retssystem. Jeg tror på, at landede finder en løsning. Specielt fordi, at det er rigtig vigtigt for dansk økonomi. Det er helt sikkert på agendaen. Danmark er dog ikke alene om at arbejde sig tættere på BRIKS-nationerne. Hele verden ser muligheder i dem. Derfor er konkurrencen om at samarbejde med de fem lande stor. Regeringen står over for en stor udfordring for at skabe attraktive muligheder for investeringer i Danmark og et generelt økonomisk samarbejde.
RÆSON: Hvordan vil Danmark forholde sig til brud på menneskerettigheder i Kina og Rusland?
Hans Mouritzen: Danmark vil blive ved med at se igennem fingre med Kinas og Ruslands tvivlsomme forhold til menneskerettigheder. Danmark vil ikke risikere at skade sit samarbejde med nogle af verdens største økonomier for at prædike menneskerettigheder. Det skader mere, end det gavner. Så er det bedre at holde lav profil. Til gengæld kan det tænkes, at det værdipolitiske inddrages i forhold til mindre magtfulde lande. Under formandskabet i første halvdel af 2012, var Danmark dog forbløffende passiv i forhold til den autoritære udvikling i Ungarn.
RÆSON: Hvordan skal Danmark forholde sig til Kina i forhold til deres relation til Grønland?
Hans Mouritzen: Kina investerer massivt i Grønland, hvilket Danmark skal holde et godt øje med. Der er en gråzone i sikkerhedspolitikken på Grønland. Danmark bestemmer Grønlands sikkerheds – og udenrigspolitik. Sikkerhedspolitikken bliver truet, fordi Kina vil have fat i strategisk vigtige metaller, som der er mange og meget af i området. Det kan være problematisk i fremtiden, hvis Kina bliver herre over størstedelen af naturressourcerne på Grønland. Derfor skal Danmark følge grundigt med i udviklingen.


Christoffer Miguel Frendesen studerer journalistik på SDU