Præsidentvalg: Her slås Obama og Romney om USA’s energipolitik

Præsidentvalg: Her slås Obama og Romney om USA’s energipolitik

01.10.2012


Nye metoder til udvinding af olie og gas har forandret amerikansk energipolitik siden sidste valgkamp. Obama kalder udviklingen en bro til fremtiden, mens Romney vil have energisikkerhed hurtigst muligt.
De vil begge to bore mere, men de er lodret uenige om, hvordan energiboomet skal reguleres.


ANALYSE af Esben Alslund-Lanthén, RÆSONs klimaredaktør

LÆS OGSÅ: Uffe Lembo: I de tre krisers tid

SEATTLE, WASHINGTON: Siden præsidentvalget for fire år siden har USA oplevet et boom i produktionen af olie og gas i egen baghave. Tjæresand i Canada og nye boringer dybt nede i havet ud fra de amerikanske kyster skal skyde produktionen af olie i vejret. Men den mest revolutionerende teknologiske udvikling er den såkaldte ’fracking’ metode. Flere kilometer under jordens overflade er det blevet muligt at bore horisontalt i jordlag, som indeholder enorme mængder naturgas. Metoden er en slags højtryksspuling med vand og kemikalier, som bryder de hårdt sammenpressede stenformationer og frigør gassen.

Obama og Romney er enige et stykke hen ad vejen: Der skal bores mere efter olie, og så skal potentialet for naturgas udnyttes. Fordelene er da også til at få øje på i en valgkamp, hvor økonomien spiller en altoverskyggende rolle; nye arbejdspladser, bedre betalingsbalance og en enestående chance for at eliminere afhængigheden af tvivlsomme energiproducerende regimer i Mellemøsten og Nordafrika.

Obama: Lidt af det hele
All of the above” er mantraet i Obama-lejren. Et udtryk som egentlig er stjålet fra republikanerne. Det betyder, at alle tilgængelige metoder for produktion af energi skal udnyttes – også fossile brændstoffer. I et interview til grist.org siger Obamas centrale rådgiver på klimaområdet, Carol Browner, at olie og gas er et nødvendigt onde for at skabe en ”bro” til en fremtid, hvor USA er selvforsynende og producerer mere ren energi.

Meget tyder da også på, at naturgas har gjort USA's energiproduktion renere på rekordtid. En overset klimanyhed fra maj var, at USA ifølge det internationale energiagentur har reduceret sin udledning af CO2 med 7,7 procent siden 2006. Det er mere end nogen anden nation i verden. Men vi kommer næppe til at høre Obama prale med bedriften i valgkampen. Reduktionen har to primære forklaringer; kul er blevet erstattet med naturgas, og recessionen har sænket efterspørgslen på elektricitet. Fracking er stadig kontroversielt i Obamas bagland, og recessionen er bestemt ikke noget, en siddende præsident har interesse i at fremhæve.

I stedet fremhæver Obama gang på gang, og senest i sin tale til konventet, at USA, siden han blev præsident, har fordoblet produktionen af vedvarende energi – dog fra et relativt lavt niveau. Gaseventyret ser ikke ud til at ændre kursen. Energieffektiviseringer er en anden vigtig del af Obamas energipolitik. Blandt andet lykkedes det i 2011 at lande en stor aftale med bilindustrien, der skal få den gennemsnitlige amerikanske bil til at køre dobbelt så langt per liter benzin inden 2025.

Romney: Selvforsynende inden 2020
I Romneys lejr lægger de også planer for energiområdet. Republikanernes præsidentkandidat vil gøre Nordamerika (inklusiv Canada og Mexico) selvforsynende med energi inden 2020. Det vil ifølge et 21 sider langt white paper skabe over tre millioner arbejdspladser i USA. Tallet er dog blevet kritiseret fra flere sider, da en stor andel af de nye arbejdspladser muligvis vil komme fra andre sektorer. Det er desuden værd at notere sig, at ordet klima ikke figurerer en eneste gang i det ellers meget grundigt gennemarbejdede white paper.

Romney vil øge produktionen af olie og gas ved hjælp af tre tiltag. Først og fremmest vil han åbne op for olie- og gasboringer i nye områder både til lands og til vands. De mest kontroversielle områder er dybhavsboringer ud fra Atlanterhavskysterne samt i en nationalpark i Alaska. For det andet vil Romney flytte reguleringen af boringerne fra det føderale niveau til de enkelte stater. Det vil ifølge Romney sætte en stopper for unødvendigt bureaukrati og skabe en større og mere effektiv produktion.

Det tredje tiltag er et tættere samarbejde og mere import af olie fra Canada og Mexico. Romney vil godkende den kontroversielle Keystone XL rørledning, der skal bringe olie udvundet fra tjæresand i Canada ind i USA. Et tættere teknologisamarbejde med Mexico vil desuden kunne sætte gang i Mexicos produktion af olie, der lider under forældede produktionsmetoder.

Så selvom både Romney og Obama er enige om, at USA skal arbejde for at blive selvforsynende og sætte produktionen af olie og naturgas i vejret, er der altså uenigheder. Helt konkret fire centrale af slagsen:

Uenighed 1: Hvor meget skal Miljøstyrelsen bestemme?
Den amerikanske Miljøstyrelse (Environmental Protection Agency) er en klassisk slagmark mellem demokrater og republikanere, og dette valg bliver ingen undtagelse. Romney vil fratage styrelsen betydelige beføjelser, mens Obama med en frisk retssag i ryggen kan udnytte styrelsen til at gennemtvinge en renere energipolitik.

Det blev beskrevet som en stor sejr for Obama, da en appeldomstol tidligere i år stadfæstede den højesteretsdom fra 2007, der gav Miljøstyrelsen i USA ret til at regulere CO2-udledninger. Obama havde forinden lidt et smerteligt nederlag, da hans klimalov i 2011 ikke kom igennem kongressen. Men med dommen kan Miljøstyrelsen alligevel sørge for, at store CO2-syndere såsom kulkraftværker, cementfabrikker og bilindustrien bliver tvunget til at sænke udledningerne.

Romney tror ikke på menneskeskabte klimaforandringer. Han mener, at regulering af CO2-udledninger vil skade USA's økonomi og koste arbejdspladser. Derfor vil han fjerne miljøstyrelsens ret til at regulere, inden den for alvor kommer i gang. Hvis Romney vinder valget, skal Miljøstyrelsens desuden fjerne en række reguleringer, som han mener underminerer videre udvikling af USA’s kulindustri.

Uenighed 2: Hvordan skal olie og gas reguleres?
Energiområdet har i Obamas første valgperiode været en balancegang mellem industriens energiinteresser og miljøorganisationers bekymring for konsekvenserne ved yderligere boringer og transport af olie og gas. Romney forsøger i valgkampen at udstille Obamas tilbageholdenhed, når det kommer til olie- og gasudvinding, som skadelig for USA’s økonomi og nationale sikkerhed.

Miljøstyrelsen er ikke den eneste institution i Washington, som Romney vil sætte skakmat på energiområdet. Han vil fratage Indenrigsministeriet retten til at udstede tilladelser til olie- og naturgasboringer. De enkelte stater skal selv bestemme, hvor og hvor meget der skal bores i deres jord og ud fra deres kyster. Det betyder, at alle land- og vandområder potentielt kan åbnes for boringer, herunder hele Stillehavs- og Atlanterhavskysterne samt nationalparken Arctic National Wildlife Refuge i Alaska. Miljøorganisationer frygter, at modellen vil gøre økonomiske interesser vigtigere end miljøhensyn.

Obama vil også åbne flere områder for olie- og gasboringer. Men det drejer sig om mindre kontroversielle områder såsom Virginias kyst samt forlængelse af allerede eksisterende boretilladelser i Alaska. Obama vil desuden holde fast i store dele af de borestop, som blev sat i kraft efter ulykken i den mexicanske golf. Samtidig støtter han prøveboringer i de arktiske vande i det nordlige Alaska, hvilket sender et klart signal om, at han vil gå langt for at sikre den hjemlige produktion af olie.

Obama støtter også brugen af fracking metoden til udvinding af naturgas, men han vil regulere i langt højere grad end Romney. Der skal udarbejdes nationale sikkerhedsstandarder, og Miljøstyrelsen skal sammen med industrien udarbejde forslag til regler for miljøbeskyttelse.

Uenighed 3: Hvad skal der ske med Keystone XL rørledningen?
Romneys position er klar: På den første dag af sit præsidentembede vil han godkende rørledningen og dermed lade canadisk olie fra tjæresand flyde ind i USA – helt ned til Texas. Obama har valgt en midterposition på spørgsmålet, hvilket gør ham sårbar for kritik fra begge sidder af sagen.

Det Hvide Hus har godkendt den sydlige del af rørledningen, men afventer en afgørelse fra Udenrigsministeriet, som skal vurdere, om rørledningen er i ’nationens interesse’. Afgørelsen kommer først i starten af 2013, og Obama slipper derfor for at tage stilling før valget. Alligevel bruger Romney spørgsmålet til at udstille Obama som nølende, når det kommer til at sikre USA’s energiinteresser og økonomi.

Uenighed 4: Grønne eller sorte fradrag?
Konflikten mellem de to kandidater er ligetil: Obama vil beholde skattefradrag til vedvarende energi, Romney vil beskære dem. Romney vil beholde skattefradrag til olie og gas, Obama vil fjerne dem.

I forslaget til budgettet for 2013 har Obama annonceret, at han planlægger at fordoble investeringer i vedvarende energi, primært sol og vind. Gaseventyret ser derfor ikke ud til at rokke ved Obama-lejrens støtte til vedvarende energiformer. Finansieringen er fundet ved at fjerne skattefritagelser til olie- og gasselskaber, som i alt løber op i 4 milliarder dollars. Romney vil beholde støtten til olie og gas men til gengæld fjerne en tyve år gammel skattefordel for vindenergiprojekter.

Esben Alslund-Lanthén (f. 1985) er RÆSONs klimaredaktør. Skriver speciale om grøn vækst på statskundskab ved Københavns Universitet, har studeret international klimapolitik ved Freie Universität i Berlin og er uddannet faglig formidler fra Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus. Esben har under sine studier arbejdet på Politiken og Mandag Morgen og været i praktik på DR2 Deadline. ILLUSTRATION: Obama taler til vindindustrien (Foto: White House Official)