Ulla Holm: Tør EU nu støtte demokratiet? Tør EU støtte det Muslimske Broderskab?

Ulla Holm: Tør EU nu støtte demokratiet? Tør EU støtte det Muslimske Broderskab?

30.01.2011


Interview af RÆSONs chefredaktion

Ja eller nej: Er vi vidner til en protestbølge, der vil forandre Mellemøsten?
De store ændringer kan finde sted, hvis bevægelserne organiseres med et politisk program og hvis EU – betingelsesløst – støtter alle former for grupperinger, som ønsker forandring. Det gælder også nødvendig støtte til det Muslimske Broderskab i Egypten, som er en yderst vigtig faktor. Hvis EU ønsker at være eksportør af demokrati, er der nu en enestående chance for at EU viser at Unionen mener noget med sine skåltaler. Jeg mener ikke at Mubaraks regime kan ændre sig, med mindre militæret presser på for ændringer.

Er det en samlet opposition, der står bag Mohamed ElBaradei? Er det sikkert, at Det Muslimske Broderskab bakker ham op? Hvad er i givet fald deres analyse af situationen?
Det Muslimske Broderskab er ikke interesseret i et kaos, som vil reducere dets rolle som civil samfundsaktør. På den anden side kan det heller ikke implicit støtte Mubarak fordi oprøret mod regimet er så stærkt i byerne. Broderskabet vil miste legitimitet hvis ikke det er i opposition. Der er ikke i noget arabisk land en samlet opposition, fordi regimerne konstant har spillet de tilladte partier ud i mod hinanden – og dermed er partipolitik oftest også blevet til personrivalisering i forhold til at være tæt på magten. – Det er svært at sige, hvordan oppositionERNE vil kunne finde fælles fodslag om demokratisering og økonomiske reformer. De er enige om at Mubarak og hans støtter – men hvad der så skal ske er et spørgsmål om der er tilstrækkelig tid og sikkerhedspolitisk ro til at udarbejde forslag til ændringer.

Hvis USA trækker støtten til Mubarak, falder han øjeblikkeligt, mener professor Karim Makdisi (interview med RÆSON dd). Har han ret? Under hvilke omstændigheder ville USA overveje at gøre det?
Jeg er tilbøjelig til at være af samme mening som Makdisi. Obama har endnu ikke sagt noget om situationen men overladt det til Hillary Clinton. Hvis Obama opfordrer militæret til at holde sig i ro og lytte til protesterne vil det få enorm indflydelse på udviklingen. Samtidig hænger Obamas mulige opfordring til militæret om at forholde sig neutralt sammen med spørgsmålet om hvorvidt militæret selv begynder at skifte side. – USA har en interesse i stabilitet i Egypten pga. Israel-Palæstina-problematikken men stabilitet er ikke længere ensbetydende med status quo. Derfor er Obama i en kattepine.

Hvem ville vinde et helt frit demokratisk valg i Ægypten?
Det er simpelthen ikke til at vide. I Europa og USA er man bange for at det er det Muslimske Broderskab, der vil sætte sig på et flertal af parlamentsæderne, hvis der kommer frie og fair valg. Men det er slet ikke sikkert. Det kommer helt an på hvorvidt det lykkes andre oppositionsbevægelser at arbejde sammen og hvorvidt de også vil arbejde sammen med Broderskabet, hvad der er nødvendigt set med demokratiets briller.

Har Obama haft en sammenhængende Mellemøstpolitik fra 2009 til idag? Hvor stor en indflydelse har USA på de begivenheder, der nu udspiller sig i Ægypten/regionen?
Obamas tale i Cairo var vigtig – og det samme var hans åbning over for Syrien. Men siden da er alt gået i stå fordi han ikke kan/vil kritisere Israel hårdt for dets politik. Hvis Obama i ord og handling støtter oppositionen i Egypten vil det få betydning for palæstinensernes krav om at USA forholder sig mere kritisk til Israels politik over for Gaza og Vestbredden.