Torben Mark Pedersen: Fremrykkede offentlige investeringer vil skade dansk økonomi

Torben Mark Pedersen: Fremrykkede offentlige investeringer vil skade dansk økonomi

21.11.2011


Helle Thornings finanslov håber at kickstarte dansk økonomi med sine fremrykkede offentlige investeringer. Men det vil kun lykkes, hvis der er kommet gang i den globale økonomi inden 2014, hvad der næppe er, og ellers blot øje gældsproblemerne. Det siger den liberale økonom Torben Mark til RÆSON. ”Det er derfor meget sandsynligt, at fremrykningen af de offentlige investeringer viser sig at være direkte skadeligt for dansk økonomi”.

INTERVIEW af Lasse Marker

Læs også
Jesper Jespersen: Fremrykkede offentlige investeringer en god idé – også hvis krisen fortsætter efter 2014 (GRATIS)

RÆSON: Er det klogt af regeringen at fremrykke offentlige investeringer for 18,7 mia. i 2012 og 2013?
Torben Mark Pedersen: Nej, det er det ikke. For det første er der ikke et presserende behov for at fremrykke offentlige investeringer i øjeblikket. Ledigheden i dag er på 5,6 %. Det er måske 1,5 procentpoint over den strukturelle ledighed. Det er ikke en særlig høj arbejdsløshed i en tid, hvor vi befinder os i efterdønningerne af den måske mest alvorlige økonomiske krise siden 1930’erne. Politikerne burde i stedet fokusere på de strukturreformer, der kunne sætte gang i væksten på længere sigt.
RÆSON: Har regeringen ikke en pointe i, at fremrykningen af offentlige investeringer, som alligevel skulle laves, er en god ide i en tid, hvor arbejdsløsheden er relativt høj inden for bygge- og anlægssektoren?
Pedersen: For det første må man forstå, at en fremrykning af offentlige investeringer alene har den effekt, at der flyttes produktion og beskæftigelse fra 2014-2015 frem til 2012-2013. Der bliver ikke samlet set skabt én eneste ekstra arbejdsplads af den grund. Fremrykningen vil skabe 21.000 ekstra jobs i 2012 og 2013, men når fremrykningen stopper, og vi tilmed skal betale gælden tilbage – fordi det er lånefinansieret – så vil vi miste 42.000 arbejdspladser i 2014 og 2015 sammenlignet med 2012 og 2013. Kun i den helt usandsynlige situation, at der kommer så meget gang i økonomien i 2014-15, at der vil opstå flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet, kan der være en idé i at fremrykke offentlige investeringer.

RÆSON: Men hvis der kommer gang i den globale økonomi inden 2014, så vil der blive skabt flere arbejdspladser i 2014?
Pedersen: Ja, men den negative beskæftigelseseffekt af de lavere offentlige investeringer i 2014-15 vil stadig sænke beskæftigelsen i de år i forhold til alternativet, og der er ikke noget, der tyder på, at der skulle komme så meget gang i økonomien i 2014-15, at der ellers ville opstå kapacitetsproblemer med flaskehalse på arbejdsmarkedet. Det forekommer helt usandsynligt. Den europæiske gældskrise vil ikke være forbi. Der er behov for at stramme op på de offentlige finanser næsten overalt i Europa, også i Danmark, og det peger på, at vi i de kommende år vil have lavvækst i Europa. Der er derfor en oplagt fare for, at konjunkturerne også i 2014-15 er sådan, at politikerne ikke vil spare af hensyn til ledigheden, og så står vi blot tilbage med en større offentlig gæld men ikke mindre ledighed i 2014-15 end ellers.

RÆSON: Så regeringen tager fejl i deres vurdering af, at der kommer gang i den globale økonomi inden 2014, hvilket er forudsætningen for, at deres kickstart vil være vellykket?
Pedersen: Der er ikke nogen økonomer, der kan spå om økonomiens tilstand 3-4 år ud i fremtiden, men hvis vi ser på tidligere opsving, så er der ingen grund til at tro, at vi hurtigt skulle løbe ind i flaskehalsproblemer, og så er forudsætningen for en kickstart ikke tilstede. Men som økonom vil man først og fremmest kigge på, hvad man alternativt kunne opnå med et råderum på 18,7 mia. kr. Spørgsmålet må være: Kunne de samme penge gøre mere gavn ved en alternativ anvendelse?
Det største problem ved den danske økonomi er ikke konjunkturarbejdsløsheden, som under regeringens optimistiske forudsætninger under alle omstændigheder ville være forsvundet om to år. Nej, det er den produktivitet- og vækstkrise, som Danmark har befundet sig i de seneste 15-20 år.
RÆSON: Så fremrykningen af de offentlige investeringer er ikke en god idé, fordi vi ikke kan være sikre på, at den globale økonomi er kommet i gang i 2014?
Pedersen: Ja. Politikerne bør i stedet fokusere på, hvordan de kan skabe bedre rammebetingelser for det private erhvervsliv, så vi kan få gang i væksten igen.

RÆSON: Oppositionen er enige i, at fremrykning af offentlige investeringer er en god ide. De mener blot at tidspunktet er forkert – at man hellere skulle vente, til krisen er ved at ebbe ud, fordi det vil give større effekt. Er du enig i det?
Pedersen: Man skal generelt passe meget på med at forsøge at fintune økonomien, fordi der ikke er nogen af os, der ved, hvornår krisen er ved at ebbe ud. Det tager tid at gennemføre offentlige investeringer. Der er et tidslack, før de kan blive gennemført og får en effekt på økonomien. Så det med at forsøge at fintune økonomien, skal man for så vidt muligt holde sig fra. I stedet burde politikerne fokusere på de strukturproblemerne, der er i dansk økonomi, som betyder noget på lang sigt.

RÆSON: Så fremrykning af offentlige investeringer er ikke noget, man bør bruge som økonomisk instrument?
Pedersen: Nej, hvis man endelig skal føre en ekspansiv finanspolitik – og det er et stort hvis – så vil det være at foretrække, om skatten på arbejde eller selskabsskatten sænkes, således at der bliver skabt produktion og beskæftigelse i den privat sektor i stedet for i den offentlige. Det har tilmed den fordel, at der er dynamiske effekter af skattelettelser.
RÆSON: Så er fremrykningen af de offentlige investeringer direkte skadeligt på dansk økonomi?
Pedersen: Det kan meget vel være tilfældet. Hvis man eksempelvis renoverer bygninger, før det er optimalt at gennemføre renoveringen, så får man ikke det optimale samfundsøkonomiske afkast af investeringerne, og i den forstand er det skadeligt for dansk økonomi. Offentlige investeringer bør gennemføres ud fra en kalkule af deres samfundsøkonomiske afkast og ikke bruges som et konjunkturinstrument.
Den største fare ligger nok i, at der er en tendens til, at hver gang man øger de offentlige udgifter, får man ikke strammet ligeså meget op i gode tider. Det er grundlæggende det, der er årsag til en europæisk gældskrise. Kombinationen af en meget kortsigtet keynesiansk politik, som Jesper Jespersen foreslår, og så den underskudsbias, som ligger i det politiske system, hvor politikere lover kortsigtede forbedringer for at vinde politisk opbakning blandt vælgerne, men ikke gennemfører de nødvendige skatteforhøjelser eller besparelser i gode tider for ikke at skræmme vælgerne væk. Der er stor risiko for, at fremrykningen af offentlige investeringer vil bidrage yderligere til underskuds- og gældsproblemerne for dansk økonomi – og det på et tidspunkt, hvor Danmark står til at overtræde EU’s konvergensregler, og hvor der er stigende nervøsitet på de finansielle markeder over for lande, der ikke har styr på finanspolitikken

RÆSON: Jesper Jespersen vurderer, at den danske økonomi er robust nok til at fremrykke yderligere offentlige investeringer i 2014, hvis ikke der er kommet gang i den globale økonomi til den tid. Har han ret?
Pedersen: Hans argumentation er overraskende for at sige det pænt. For hans argument er, at vi har stort overskud på handelsbalancen. Men det, der er det virkelige problem, er, at vi har stort underskud på de offentlige budgetter og en stigende gæld. Har man i det lys virkelig råd til at lave yderligere fremrykninger af offentlige investeringer også i 2014 og 2015? Nej. Det vil blot give øget underskud og en øget gæld, som man skubber foran sig.

RÆSON: Jesper Jespersen argumenterer for, at det private opsparingsoverskud er årsagen til stigningen i arbejdsløsheden og dermed til det store budgetunderskud. Derfor skal det private opsparingsoverskud aktiveres, siger han. Har han ret?
Pedersen: Det er en måde at tale om økonomi på, som er mig meget fremmed, og det er nok her, at forskellene på Jesper Jespersens og mit syn på økonomi kommer tydeligst frem. Jesper Jespersen er keynesianer af den gamle skole, og han forkuserer alene på beskæftigelsen på det helt korte sigt, hvorimod jeg er mere optaget af betingelserne for at skabe vækst og velstand på den lange bane. En anden forskel er, at Jesper Jespersen tænker i kollektive kategorier som den samlede produktion og beskæftigelse på et givet tidspunkt, hvorimod jeg tænker over økonomi ud fra, om det øger den individuelle velfærd.
Det er rigtigt, at den private opsparingskvote er steget, og forbruget er faldet. Det har isoleret set ført til lavere produktion og beskæftigelse, men modstykket hertil er et større overskud på betalingsbalancens løbende poster. Er det skidt? Keynesianere vil svare ja, fordi ledigheden på kort sigt er højere. Mainstream økonomer vil svare, at det kan man ikke sige, fordi vi må gå ud fra, at de private agenter træffer de beslutninger, der er bedst for dem i den givne situation. Skulle der ske et permanent skift i retning af en øget opsparingstilbøjelighed, fordi borgerne er mindre utålmodige mht. at forbruge i dag frem for senere, så vil det øge investeringerne og den økonomiske vækst i en periode, og resultatet vil være højere velstand for kommende generationer.
Problemet er ikke den private sektor. De træffer de beslutninger, der er bedst for dem i den givne situation. Problemet er, at staten forvrider de privates opsparings- og investeringsbeslutninger gennem skattesystemet. Lønindkomst beskattes højt, så borgerne vælger at arbejde mindre end ellers, opsparing beskattes højt, så private sparer mindre op som fri opsparing end ellers, og afkast af kapital beskattes, så virksomhederne investerer mindre, og det betyder et mindre kapitalapparat og lavere produktivitet. Det er de generelt høje skatter, der er den virkelige hindring for større vækst og velstand.

RÆSON: Har Jesper Jespersen ret i, at det ville være sundt for dansk økonomi at aktivere det private opsparingsoverskud i dag?
Pedersen: Det kommer helt an på, hvordan det gøres. Det ville være sundt at sænke selskabsskatten til eksempelvis 15 eller 10 pct. I øjeblikket er den danske selskabsskattesats markant højere end i gennemsnittet af de andre små og mellemstore EU-lande, og hvis selskabsskatten sænkes, så vil det øge virksomhedernes investeringer i ny kapital. Det vil øge produktiviteten og reallønningerne. Samtidig vil det tiltrække udenlandske investeringer til Danmark og gøre det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig.
RÆSON: Så Jesper Jespersens forslag om politisk at øge virksomheders incitamenter til at investere deres penge i dag – for eksempel med forslaget om straksafskrivninger for erhvervslivet i 2012 og 2013, som er gledet ud af finansloven – ville være godt for dansk økonomi?
Pedersen: Ja, enhver skattesænkning er godt, og der er gode argumenter for straksafskrivninger, især af meget IT-udstyr. Ikke som konjunkturinstrument, men som en generel og permanent forbedriing af skattesystemet. Så jeg undrer mig over, at forslaget er gledet ud af finansloven.
RÆSON: Så dit forslag ville simpelthen være, at straksafskrivninger for erhvervslivet burde være en permanent mulighed.
Pedersen: Ja, det er generelt en god ide, og nu og her vil det øge virksomhedernes likviditet.

RÆSON: Betalingsringen skal finansieres af pensionskasser og ATP. Det vil aktivere noget det private opsparingsoverskud. Er det en god finansieringsmodel?
Pedersen: Det er af mange grunde en tvivlsom finansieringsmodel. For det første er der betydelig politisk usikkerhed. Bliver betalingsringen tilbagerullet, hvis der kommer et regeringsskifte? Det betyder, at pensionskasserne skal have en merrente i forhold til den rente, som staten ville kunne låne penge til, hvis staten selv finansierede betalingsringen. Så det er møg dyrt. Den eneste fordel, der er, er, at man laver noget regnskabsfifleri, hvor investeringen ikke kommer til at optræde som statens gæld. Men i virkeligheden er det blot en måde at skjule en gældspost på, som kommer til at koste borgerne flere penge. Så fra skatteborgerens synspunkt er det en rigtig dårlig finansieringsmodel.

Lasse Marker (f. 1986) er medlem af RÆSONs chefredaktion. Han har to bachelorgrader fra Københavns Universitet – en i Dansk og en i Statskundskab – og er kandidatstuderende på Statskundskab og Historie på KU. Lasse Marker er desuden ansat på Politiken. ILLUSTRATION: Helle Thorning (pressefoto).