RÆSON i Uganda: Museveni vinder præsidentvalget overraskende stort

RÆSON i Uganda: Museveni vinder præsidentvalget overraskende stort

27.02.2011

.

Trods 25 år ved magten, åbenlys korruption og faldende opbakning siden 1996, har Ugandas præsident, Museveni, vendt skuden og hevet en stor valgsejr i hus. Hvordan hænger det sammen? RÆSON er taget til Uganda for at finde svaret.

Af Esben Larsen Mikkelsen

Den tidligere oprørsleder Yoweri Museveni som har været Ugandas præsident siden 1986, fik sidste fredag vælgernes mandat til at sidde endnu fem år på præsidentposten. Valget har været det roligste siden 1996, hvor Museveni fik 75 procent af stemmerne. Siden er opbakningen til ham og hans parti faldet. Det kulminerede i 2006 med det dårligste resultat nogensinde, hvor han kun fik 59 procent af stemmerne.

Men ved dette valg har Museveni overraskende genvundet en stor del af den mistede opbakningen. Museveni og hans parti, National Resistence Army, NRM, fik 68 procent af stemmerne og har efterladt en skuffet og splittet opposition med Besigye Kizza i spidsen.

Det dyreste valg nogensinde
Den lave opbakning til NRM ved valget i 2006 rystede Museveni. Han reagerede ved at slå hårdt ned på oppositionens støtter, som blev banket og fængslet. Samtidig blev oppositionslederen Besigye Kizza anklaget for voldtægt og ført igennem en lang og ydmygende retssag.

Men ved dette valg havde Museveni ændret taktik. Han har ført en hidtil uset dyr valgkampagne. Andrew M. Mwenda er politisk kommentator for et af Ugandas største ugeblade, The Independent, og har fulgt valgkampen tæt.

”Museveni forstår sine svagheder. Han ved, at han har mistet den moralske troværdighed, han har haft som tidligere oprørsleder”, siger han til RÆSON. ”I vælgernes øjne repræsenterer han heller ikke længere et håb for en bedre fremtid, hvilket har været hans store styrke ved tidligere valg. Derfor har han valgt en politik, der appellerer til folks basale instinkter – penge.”

En halv amerikansk valgkampagne
Ifølge The Independent har Museveni brugt mere end 350 millioner amerikanske dollar på sin valgkampagne. Det er næsten halvdelen af, hvad Barack Obama brugte på at vinde præsidentvalget i USA i 2008. Og det skal ses i lyset af, at Ugandas BNP kun er omkring 0,1 procent af USA’s.

En stor del af pengene er kommet fra statskassen. NRM har sat offentlige programmer i værk i takt med, at Musevenis valgkampagne tog til i styrke. Samtidig har Museveni spædet penge til kampagnen af egen lomme.

Hver landsby har modtaget en million ugandiske shillings (lidt over 2000 danske kroner), tidligere soldater har modtaget 200.000 shillings, der er spredt fire millioner gule t-shirts med et billede af Musevani over hele landet, og folk der går med dem, bliver betalt for deres loyalitet til NRM. Og sådan bliver pengegaverne ved.

”Over hele Uganda mærker folk, at Museveni har skruet på det finansielle gashåndtag. Og de tager selvfølgelig godt imod Musevenis gaver. På den måde får han pengene fra statskassen til at støtte hans egen private valgkampagne,” siger Andrew M. Mwenda.

Kun penge til Musevenis støtter
De offentlige programmers penge bliver ikke givet ud, medmindre Museveni og hans parti får noget til gengæld. Igennem 15 år ved magten har NRM opbygget en koalition med stærke grupper i Uganda. NRM sørger for at fordele de offentlige programmer til fordel for de grupper og områder, som støtter Museveni. Andrew M. Mwenda mener, at det på den måde bliver dyrt at støtte oppositionen.

”Hvis en asfaltvej går igennem en landsby, som støtter NRM, men stopper lige før en landsby, som støtter oppositionen, tager det ikke lang tid, før beboerne i byen uden asfaltvej lærer omkostningerne ved at støtte oppositionen og belønningen for loyalitet til NRM.”

Lokalpolitiker eller statsmand
Men den store valgsejr kan ikke kun tilskrives Musevenis dyre valgkampagne. Det mener Joshua Kato, som er politisk analytiker på Ugandas største dagblad New Vision. Ifølge ham har det også været udslagsgivende, at Museveni og Kizza Besigye har meget forskellige måder at tale til vælgerne på.

”Museveni agerede nærmest lokalpolitiker. Under hans mange besøg rundt om i landet udtrykte han forståelse for de problemer, de lokale lever med i hverdagen. Besigye tog derimod nationale emner op som adgang til uddannelse og sygesikring. Han fremstod faktisk mere som en statsmand end Museveni, men vælgerne ville have en præsident, der tog lokale problemer seriøst,” siger Joshua Kato.

Det ironiske i valgkampen er, at Museveni og Besigye havde det samme hovedtema i deres valgkampagne. Begge kritiserede, at de offentlige ydelser ikke virker på grund af den udbredte korruption blandt Ugandas mange politikere og embedsmænd.

Besigye sagde, at korruptionen i hele regeringsapparatet er så udbredt, at det forhindrer forbedringer i den offentlige sektor og udviklingen af Ugandas økonomi. Men Museveni benægtede ikke korruptionen i sin egen regeringen.

”Museveni iscenesatte sig selv som et offer for korrupte lokalpolitikere og embedsmænd, der huggede de penge, han sendte til offentlige programmer rundt om i landet”, siger Andrew M. Mwenda. ”På den måde stod han på befolkningens side mod de store korruptionsproblemer i landet. Hvilket er meget paradoksalt, når det i høj grad er ham selv, der er skyld i problemerne.”

Foto: Ugandas præsident Yoweri Kaguta Museveni (Esben Larsen Mikkelsen)

Esben Larsen Mikkelsen (f.1985) studerer journalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Han har skrevet til Aarhusvest.dk, rejst i Sydamerika og for tiden bor han i Uganda.