31.08.2011

”Hvis Vestager skal være statsminister, så skal det være resten af den borgerlige blok, der peger på hende efter valget. Det ville være alt for højt spil af Vestager at pege på sig selv,” siger Lars Hovbakke Sørensen til RÆSON. Skovbakke er ekstern lektor i historie ved Københavns Universitet, ekspert i dansk og nordisk politik og blogger for Berlingske.

Interview af David Jano

Ræson: Hvilke muligheder ser R og K i deres bebudede samarbejde?
Lars Hovbakke Sørensen: De to partier har de sidste ti år tilhørt hver sin blok, men de har et stort ønske om at lave politik sammen. De kan blive enige om økonomiske reformer, brugerbetaling og en lang række andre emner inden for finans- og økonomipolitik. VKO ser endvidere ikke ud til at få flertal efter valget, og derfor er det helt naturligt, at alle prøver at positionere sig bedst muligt.


Ræson: De Radikale og Konservative samarbejdede fra 1968-1971 under den radikale statsminister Hilmar Baunsgaard og fra 1983-1993 under den konservative statsminister Poul Schlüter. Men er der en reel chance denne gang for, at de kan skaffe sig indflydelse sammen?
Hovbakke: Jeg ser det ganske enkelt ikke som en reel mulighed baseret på de seneste mange meningsmålinger. En anden faktor, der gør sig gældende i modsætning til tidligere tiders samarbejdede mellem dem, er, at partierne er langt mindre i dag end tidligere. Derfor er mulighederne for et indflydelsesrigt samarbejde meget mindre nu.

Ræson: Radikale har klart sagt, at de peger på Socialdemokraternes leder Helle Thorning Schmidt som statsminister. Hvorfor peger de ikke på sig selv og ser hvor der er mest indflydelse efter valget?
Hovbakke: Det ville være alt for højt spil af de Radikale og deres leder Margrethe Vestager at pege på sig selv som statsminister. Der er ingen af de andre borgerlige partier, der åbenlyst peger på hende, så det ville være et åbenlyst prestigetab for at pege på sig selv, hvis det mislykkes. Hvis Vestager skal være statsminister, skal det være resten af den borgerlige blok, der peger på hende efter valget.

Ræson: Er der en reel mulighed for, at Radikale kunne finde på at danne regering med Venstre og Konservative efter valget, ligesom tilbage i Hilmar Baunsgaards dage fra 1968 til 1971?
Hovbakke: Muligheden er meget lille, da meningsmålingerne simpelthen på nuværende tidspunkt ikke bakker ligningen op. Ydermere er det mere end usandsynligt, at Dansk Folkeparti vil pege på Vestager efter valget, og de borgerlige er afhængige af støtten fra Pia Kjærsgaard.

Ræson: Har Radikale eller Konservative vundet mest på deres fælles udspil om samarbejde?
Hovbakke: Det er helt klart Radikale, der har vundet mest på dette mærkværdige udspil. Nogle af de konservative kernevælgere vil være meget skeptiske over for et samarbejde med Radikale og kan finde på at forlade partiet ved valget, fordi de mener, at Lars Barfoed har svigtet det borgerlige Danmark.

David Jano (f. 1985) har en BA i Historie fra Københavns Universitet. Han har læst på University of Haifa i Israel og er i øjeblikket ved at afslutte en kandidat i Mellemøstenstudier på Syddansk Universitet, hvor han skriver speciale om det mangeårige komplekse forhold mellem Israel og Tyrkiet. ILLUSTRATION: Margrethe Vestager (foto: Radikale).