25.07.2011

Fra 2011: RÆSON spørger en række danske iagttagere om begivenhederne i Norge: Christopher Arzrouni, debatredaktør på dagbladet Børsen, Lars Trier Mogensen, redaktør for lederkollegiet på dagbladet Politiken, Trine Pertou Mach, folketingskandidat for SF og Kasper Støvring, forfatter og kommentator:

Interview af RÆSONs chefredaktion

1. Har den offentlige debat om islamisme mm bidraget til den forbrydelse vi har set i Norge?
KASPER STØVRING: Det er jo et spørgsmål, vi også har diskuteret herhjemme i mange år. Modstandere af en åben debat om bl.a. islam har hævdet, at en fri debat fører til en forråelse, der i sidste ende kan ende med vold, drab og den slags terror som den norske psykopat på så bestialsk vis har udført. Jeg støtter derimod selv det synspunkt, at en fri debat kan kanalisere menneskers frustrationer ind i det offentlige rum og dermed tæmme disse følelser. Hvis disse frustrationer fortrænges, risikerer man, at de vender tilbage i dæmonisk form. Norge har i lighed med Sverige haft et mere lukket og politisk korrekt debatklima. Som jeg tidligere har skrevet, så tyder meget på, at netop det danske demokrati er blevet styrket af den åbne debatkultur og lidenskabelige kulturkamp, vi har haft siden 2001. Stadig færre anmeldes f.eks. for racisme, ligesom tal fra Politiets Efterretningstjeneste synes at vise, at racistisk motiverede overfald er faldet siden Dansk Folkeparti blev støtteparti for den borgerlige regering, og der blev åbnet for en fri debat om udlændingepolitikken. Undersøgelser fra Cepos har også vist, at muslimer er meget tilfredse med at bo i Danmark og mere tilfredse end muslimer i andre lande. Endelig har sociologen Peter Gundelachs omfattende værdiundersøgelser vist, at der findes en stor og stigende tolerance i Danmark.

2. Zenia Stampe skriver på Politikens site (24/7): “Vi har i 10 år hørt moderate muslimer lavmælt bede os om at se den ekstremistiske terror som gale menneskers værk og ikke som en del af den muslimske tankeverden. Måske skulle vi have lyttet bedre efter. Fuldkommen på samme vis bør vi ikke forfalde til at acceptere dette som en politisk handling fra den kristne nationalistiske højrefløj mod det norske demokrati.” Har hun ret?
KASPER STØVRING: Det er korrekt. Allerede nu florerer der ”guilty by association”-udsagn på blogs, netdebatter og på Facebook. Også blandt tilsyneladende begavede debattører aner man det. Som når Trine Pertou Mach og Lars Trier Mogensen her på siden taler om, at retorikken fra den parlamentariske højrefløj forhindrer, at der kan tegnes ”en klar streg i sandet over for ekstremisterne”, og at ”den tavse accept fra den borgerlige mainstream” medvirker til at legitimere højreradikalismen. Kort sagt: Hvis man er konservativ, er man i en eller anden forstand medskyldig. Den slutning er åbenlys idioti af flere årsager: Breivik kalder sig kristen, national og konservativ, men var derimod det modsatte. Han var revolutionær, hvilket han er helt bevidst om i sit manifest. Det ”kulturkonservative” er et skalkeskjul. Han er tydeligvis heller ikke national, da han hader sit eget folk, som han ser sig berettiget i at myrde, fordi han mener at have et moralsk privilegium. Breivik omdanner netop på skæbnesvanger vis politik til moral, og på den måde gøder han grunden for konflikter, der ikke kan forhandles i det demokratiske system. Breivik er altså anti-demokrat. Det er klart, at dem, som fordømmer alle muslimer, når islamister begår terror, på samme måde tager fuldkommen fejl. Man kan og skal derimod fordømme dem, der støtter terror, hvad enten det er muslimer, venstre- eller højreradikale.

3. Har vi i Europa undervurderet truslen fra det højre-ekstremistiske miljø?
KASPER STØVRING: Endnu en af de myter, der desværre atter manes frem efter udåden i Norge, er den, at højrefløjen skulle være særlig radikal. Tal fra Europol i 2010 viser derimod, at venstrefløjsbevægelser stod for 45 forsøg på eller udførte terrorangreb i Europa. Højrefløjen stod derimod ikke for et eneste tilfælde. Men at man af den grund så skulle dæmonisere den samlede venstrefløj, er jo fuldkommen absurd. Det er derfor pinligt og skamløst at søge at politisere terrorangrebet i Norge og se det som et udslag af en konservativ position. Hvad mere præcist angår truslen fra ekstreme miljøer: Ja, man kan og skal overvåge disse miljøer. Men det er meget vanskeligt at dæmme op for en enkelt, højt begavet psykopats gerninger, og det er derfor også svært at vurdere, om man har undervurderet truslen.

4. Vil begivenhederne i Norge generelt føre til mere overvågning, mere sikkerhed ved offentlige arrangementer m.v.?
KASPER STØVRING: Ja, men af grunde anført ovenfor er det umådelig vanskeligt at forhindre den slags terror.

Foto: Den norske ambassade i Helsingfors (Utenriksdept)