Journalist Tobias Havmand, Libanon: “Jeg tror, Mubarak vil falde, og muligvis vil flere andre regimer følge efter”

Journalist Tobias Havmand, Libanon: “Jeg tror, Mubarak vil falde, og muligvis vil flere andre regimer følge efter”

30.01.2011

.

Interview af RÆSONs chefredaktion

Ja eller nej: Er vi vidner til en protestbølge, der vil forandre Mellemøsten? Ja. Jeg tror, Mubarak vil falde, og muligvis vil flere andre regimer følge efter. Om ikke andet vil det betyde, at regionens andre despoter vil være nødt til at komme med reelle reformer. Opstanden i Egypten har vist en tildels irrationel styrke i protesterne, som de utvivlsomt har noteret andre steder i regionen, både folkeligt og hos magthaverne.

Politikens Herbert Pundik mener, at Mubaraks regime kan fastholde magten, hvis det forstår at reformere sig. Hillary Clinton opfordrer netop idag Mubarak til reformer. Hvad er sandsynligheden for, at Mubarak med større eller mindre ‘reformer’ over de næste dage kan få dæmpet protesterne og måske udskyde/afblæse regimets fald? Kan regimet overleve uden Mubarak? Jeg tror ikke, det kan overleve med Mubarak eller Suleiman i spidsen, da han under alle omstændigheder var den mest sandsynlige arvtager efter præsidentvalget og dermed blot mere af det samme. Accelerationen af folkelige protester er for voldsom til, at den løsning kan stoppe det. Hvis NDP kan dele magten med oppositionen på en overbevisende måde, er det muligt, at de endnu kan redde sig, men jeg tror, det vil kræve ganske voldsomme indrømmelser – og så er det oven i købet næppe nok

Er det en samlet opposition, der står bag Mohamed ElBaradei? Er det sikkert, at Det Muslimske Broderskab bakker ham op? Hvad er i givet fald deres analyse af situationen? Oppositionen er meget fragmentarisk, og det er betegnende, at det netop ikke er en politisk opposition, der har fremkaldt oprøret, men en slags borgerretsbevægelse. Store dele af oppositionen har været korrumperet og købt af styret, og den vil derfor være nødt til at se sig selv dybt i øjnene. Jeg tror, man vil se nye karakterer træde frem med udgangspunkt i den liberale borgerretsbevægelse, suppleret med oppositionsfolk, der ikke er alt for kompromitterede – samt dem, man ikke kan komme udenom. – Det egyptiske Broderskab er et kapitel for sig. Lige nu lurepasser de, og de er også selv internt splittede omkring vigtige principielle spørgsmål, men der er ingen tvivl om, at de har en meget stor rolle at spille i fremtidens egypten. Og det vil ikke nødvendigvis blive sammen med resten af oppositionen.

Hvis USA trækker støtten til Mubarak, falder han øjeblikkeligt, mener professor Karim Makdisi (interview med RÆSON dd). Har han ret? Under hvilke omstændigheder ville USA overveje at gøre det? Han vil i hvert fald falde ganske hurtigt; hæren og sikkerhedstjenesten er bag Mubarak, men hvis USA trækker deres støtte, vil de næppe støtte ham meget længere. USA er interesseret i stabilitet, først og fremmest, og de er vel meget tæt på at sige, at de ikke støtter ham længere allerede, fordi det er åbenlyst, at et Egypten med Mubarak i spidsen ikke er stabilt nu og heller ikke vil blive det i fremtiden.

Hvem ville vinde et helt frit demokratisk valg i Ægypten? Det er meget svært at sige; det kommer an på, hvilke politiske konstellationer, der kommer ud af dette opgør, om der f.eks. kommer en troværdig alliance mellem dele af oppositionen som en ‘movement for change’ og borgerretsorganisationer. NDP ville givetvis stadig få mange stemmer, ligesom det muslimske broderskab ville

Kan protestbølgen sprede sig til andre lande i Mellemøsten? Hvilke lande kunne lade sig inspirere? Ja, bestemt: Algeriet, Syrien, Yemen f.eks.

Har Obama haft en sammenhængende Mellemøstpolitik fra 2009 til idag? Hvor stor en indflydelse har USA på de begivenheder, der nu udspiller sig i Ægypten/regionen? Meget lidt indflydelse. Obama har vel i det store hele ikke haft det store idealistisk projekt, efter at hans bosættelses-pression over for Israel faldt til jorden, og Obama-administrationens reaktion på opstanden i Egypten har mildest talt været vag. Obama rationerer nok sin idealisme til hjemmefronten og undgår at investere for megen politisk kapital i udenrigspolitiske satsninger, som kan ramme ham i nakken.

Libanon: Hezbollahs kandidat til premierministerposten, Najib Miqati, skal nu danne ny regering i Libanon; den tidligere premierminister Hariri har sagt nej til at deltage i en koalition. Har Hezbollah nu overtaget landet? Njah, de har vel igen demonstreret, at de er den mest magtfulde gruppe i landet, men jeg tror henad vejen, at de vil blive udfordret igen, og jeg tror dybest set heller ikke, at Hizbollah har en interesse i at være i forgrunden på længere sigt; det handler hovedsageligt om at beskytte sig mod fremtidige angreb (i forbindelse med hairiri-tribunalet), og at være så relativt åbent i spidsen for Libanon eksponerer og blotter dem for meget, f.eks. i forhold til Israel og USA.