FN: Amerikansk veto er en udfordring for Obama

FN: Amerikansk veto er en udfordring for Obama

19.02.2011


Fredag nedlagde USA veto i FN’s Sikkerhedsråd mod en FN resolution, der ville have fordømt israelske bosættelser og forlangt et omgående stop for yderligere byggerier. Det amerikanske træk risikerer nu at skabe vrede i den arabiske verden og besværliggøre fredsprocessen i Mellemøsten yderligere.

Af Martin Wøldike, New York

Som et af de fem permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, benyttede USA sig fredag af sin veto-ret til at forhindre de 14 resterende medlemmer i at vedtage en resolution om fordømmelse af israelske bosættelser. Resolutionen ville, hvis den var blevet vedtaget, have slået fast ”at israelske bosættelser etableret i de palæstinensiske områder, der siden 1967 har været besat, inklusiv Østjerusalem, er ulovlige og udgør en markant hindring for at opnå en retfærdig, vedvarende og omfattende fred.”

De 14 andre medlemmer af Sikkerhedsrådet stemte alle for resolutionen og sendte dermed, trods det amerikanske veto, et klart signal om den brede støtte til det palæstinensiske forslag, som havde 130 lande som medforslagsstillere. Flere lande trak sig i dog sidste ende fra listen, heriblandt Syrien, der ikke mente resolutionen var stærk nok, og Libyen, der ønsker en samlet stat for israelere og palæstinensere.

Det amerikanske veto var på forhånd blevet stærkt kritiseret af flere arabiske lande, netop på et tidspunkt med stigende folkelig opstand flere steder i Mellemøsten. Havde amerikanerne derimod undladt at stemme ville det omvendt havde gjort både israelere og mange både demokratiske og republikanske Israel-støtter i den amerikanske kongres stærkt utilfredse.

Svær situation for Obama
Afstemningen sætter derfor præsident Obama i en svær situationen, både internationalt og indenrigspolitisk, mener Stewart Patrick, der er senior fellow ved Council on Foreign Relations i Washington.

”USA har en lang tradition for at forhindre, at FN bruges som instrument til at presse Israel, men jeg tror, at det amerikanske veto, under normale omstændigheder ville være nemmere at håndtere. Lige for tiden er det en kæmpe prioritet for Obama-regeringen ikke at ændre samtaleemnet fra undertrykkelse af muslimer i arabiske autokratier,” siger Stewart Patrick.

Efter det amerikanske veto, vil det også være sværere for USA at genstarte fredsforhandlingerne. Det mener Robert Danin, der har rådgivet Storbritanniens tidligere premierminister, Tony Blair, der i dag udfylder rollen som særlig mellemøstudsending for kvartetten bestående af USA, FN, EU og Rusland.

”Obama-regeringen vil nok føle, at de kom med et meget stærkt tilbud i form af en kritisk udtalelse om Israel, men at de i stedet var nødt til at bruge veto-retten – noget som de i realiteten ikke ønskede. Nu er de i stedet dybt frustrerede over, at palæstinenserne og israelerne ikke var mere behjælpelige med hensyn til bosættelsesproblematikken,” siger Danin.

USA er stadig imod bosættelserne
Den amerikanske FN ambassadør, Susan Rice, udtalte efter afstemningen, at USA i princippet deler de 14 andre landes holdning til den ”ukloge og illegitime fortsættelse af israelske bosættelsesbyggerier”, men at USA samtidig er af den overbevisning, at ”det vil være uklogt” at lade FN’s mest magtfulde organ forsøge at løse striden mellem israelerne og palæstinenserne”.

Palæstinenserne står imidlertid fast på, at de ikke vil vende tilbage til forhandlingsbordet førend Israel standser byggeriet af yderligere bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem. Netop Østjerusalem er afgørende for palæstinenserne, som ønsker bydelen som hovedstad i en eventuel palæstinensisk stat.

Fredsforhandlingerne mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre brød sammen i september, da Israel efter et 10 måneders byggestop genoptog byggeriet af bosættelser.

Den palæstinensiske FN-observatør, Riyad Mansour, kaldte efter afstemningen i Sikkerhedsrådet det amerikanske veto for beklageligt, og tilføjede, at Sikkerhedsrådet dermed ”forsømte muligheden for at sende et klart signal til Israel, om at standse dets overgreb og hindring af fredsprocessen”.

”Vi frygter, at afstemningen nu i stedet vil anspore israelerne til yderligere uforsonlighed og ansvarsfrilæggelse,” sagde Mansour.

USA’s Susan Rice insisterede imidlertid på, at resolutionen kunne skade fredsforhandlingerne ved at gøre begge siders holdninger mere stive og hårde, men talte samtidig stærkt imod yderligere bosættelser.
”Fortsat byggeaktivitet forbryder sig mod Israels internationale forpligtelser, skader tilliden mellem parterne og truer udsigten til fred”, sagde hun.

Israels FN ambassadør, Meron Reuben, takkede efter afstemningen USA for dets veto. Han tilføjede, at direkte forhandlinger mellem de to parter fortsat er den eneste vej fremad, og opfordrede den palæstinensiske ledelse til at vende tilbage til forhandlingerne omgående og uden forbehold.

”Denne resolution skulle aldrig have været forslået,” sagde Reuben, og advarede palæstinenserne om, at forsøget på at vinde opbakning til forslaget kunne skade forsøget på at genoptage fredsforhandlingerne.

10. amerikanske veto på 10 år
USA’s veto var det 10. mellemøstrelaterede af slagsen fra amerikansk side siden 2001, og det første i Obamas regeringstid. Det seneste amerikanske veto i Sikkerhedsrådet faldt den 11. November 2006 mod et resolutionsforslag, om at Israel skulle standse sine militære operationer og trække sine styrker ud af Gaza-striben.

Forud for afstemningen fredag havde palæstinenserne afvist et amerikansk forsøg på at erstatte den juridisk bindende resolution med en svagere udtalelse fra Sikkerhedsrådet. Efter et møde i den palæstinensiske ledelse i Ramallah fredag, besluttede man i stedet for udtalelsen at forsøge sig med et afstemning. Til stor skuffelse for den amerikanske FN ambassadør.

”Den ville have understreget, at Sikkerhedsrådet ikke accepterer Israels fortsatte bosættelsesbyggerier, som vedbliver at være en stor hindring for fredsprocessen. Derudover ville det have givet Sikkerhedsrådet mulighed for at fordømme alle former for vold, inklusiv raketter fra Gaza, og understrege vigtigheden af ro og sikkerhed for både israelere og palæstinensere,” sagde Susan Rice.

I et forsøg på at opnå et kompromis havde præsident Obama torsdag en 50 minutter lang telefonsamtale med den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas, og fredag talte Abbas ligeledes med udenrigsminister Hillary Clinton.

Netanyahu: Israel stadig indstillet på fred
I en udtalelse fredag aften forsikrede Israels premierminister, Benjamin Metanyahus at Israel stadig er indstillet på fred med sine naboer, inklusiv palæstinenserne, og at forhandlinger er den eneste holdbare vej mod fred.

”Vi ønsker en løsning, der kombinerer legitime palæstinensiske ønsker med Israels behov for sikkerhed og anerkendelse,” sagde Netayahu.

Talsmanden for det israelske udenrigsministerium, Yigal Palmor tilføjede at ”Israel sætter stor pris på den amerikanske beslutning, men beklager samtidig, at andre medlemmer af Sikkerhedsrådet ikke ønskede at hjælpe fredsprocessen fremad”.

Både jødiske organisationer og israelske støtter i den amerikanske kongres bifaldt ligeledes det amerikanske veto.

Således kaldte det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus, Howard Berman, den amerikanske beslutning for ”en modig demonstration af amerikanske støtte til Israel samt for fred mellem Israel og palæstinensere. Og demokraten Steve Rothman roste Obama-regeringen ”for at gøre det rigtige ved at benytte sit første veto til at blokere dagens anti-Israel-resolution”.

Sarah Whitson, der er Mellemøstchef hos Human Rights Watch udtrykte til gengæld sin bekymring over vetoet, som hun mener underminerer muligheden for at håndhæve international lov.

”Præsident Obama ønsker at sende et signal til den arabiske verden, om at han er modstander af bosættelserne, men han ønsker tilsyneladende ikke at lade Sikkerhedsrådet fortælle Israel at stoppe byggeriet i juridisk bindende form,” sagde Sarah Whitson.

Martin Wøldike (f. 1983) er RÆSONs USA-redaktør. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2008. For tiden læser han en master i International Affairs på The New School i New York. Han har tidligere arbejdet på TV2 Nyhederne, TV Avisen og Deadline.