Abbas Edalat: Krigen ER allerede i gang mod Iran – og efterretningerne er igen tvivlsomme

Abbas Edalat: Krigen ER allerede i gang mod Iran – og efterretningerne er igen tvivlsomme

21.12.2011


”USA har ført en hemmelig krig mod Iran i næsten syv år. Derfor skal vi tage truslen om åben krig meget seriøst.” Det siger iransk-britiske Abbas Edalat, som er stifter af ”Campaign Against Sanctions and Military Intervention in Iran” – en organisation, som udfører kampagneaktiviteter i offentligt regi, imod sanktioner og krig i Iran. Edalat beskylder – sammen med The New Yorkers Seymour Hersh – atomagenturet IAEA for, at dén rapport, der hævder, at Iran producerer atomvåben, er en ‘politisk rapport’ baseret på tvivlsomme oplysninger. Han mener, at USA’s spionfly bare er én indikator på, at anti-Iran-aktiviteter allerede er i gang.

INTERVIEW af Mahvish Ahmad, RÆSONs Mellemøstredaktør

Læs også
Eldad Beck: Israel angriber ikke Iran: De ville aldrig true først
Irans atomplaner: Passivt USA vil øge risikoen for israelsk soloangreb snart
Baggrundsanalyse: Magtkampen i Iran

RÆSON: Hvor seriøst skal vi tage truslen om krig mod Iran?
EDALAT: Meget seriøst. Der har faktisk foregået en skjult krig mod Iran i næsten syv år. I 2004 autoriserede George W. Bush oplagringen og brugen af taktiske atomvåben imod Iran via National Security Presidential Directive 35. Et præsidentielt direktiv, der er hemmeliggjort, men som menes at have autoriseret placeringen af atomvåben i mellemøsten for potentiel brug mod Iran, red.). Fra 2005 fremad har vi set, at amerikanske specialstyrker trænger ind i Iran via den irakiske grænse for at udføre spionage. I 2008 oprettede Bush et kampagnebudget på 400 millioner dollar for at støtte skjulte operationer i Iran, via støtte for terroristorganisationer (andre betegner grupperne som separatistorganisationer, alt afhængig af politisk mening, red.). Via forskellige aktiviteter, har disse grupper forsøgt at destabilisere Iran. I 2010 sagde Obama, at Iran, sammen med Nordkorea er det eneste atomvåbenfrie land, som han mener, USA har ret til at angribe med et atomvåben. The New Yorkers Seymour Hersh bekræfter, at USA bruger den seneste satellitteknologi til at samle informationer. De seneste sanktioner mod Den Iranske Centralbank, som håndterer Irans eksport af frugtolie og derfor spiller en central rolle i Irans økonomi, er også problematiske. Rusland og Kina har sagt, at sådanne indgreb er i strid med international lov, og netop et tegn på et økonomisk angreb mod Iran. Og Brasilien, Indien og Sydafrika har kategorisk sagt, at der ikke bør være sanktioner mod Iran. Alligevel fortsætter Vesten med bilaterale sanktioner i et forsøg på at svække den iranske økonomi.

RÆSON: Men har en rapport fra IAEA ikke bekræftet, at Vesten BØR frygte Irans atomvåbensprogram?
EDALAT: Det er først nu, i den seneste rapport, at IAEA udtrykker bekymringer om, at Iran har eksperimenteret med studier af den militære brug af atomkræft. Kigger man nærmere på dokumentet, kan man nemlig se, at dokumentet primært er baseret på en kilde: en bærbar der opstod i offentligt regi i 2004. USA hævder at den fik informationerne fra Iran. Men der er stillet spørgsmålstegn ved, oprindelsen af denne bærbar af Robert Kelley, en pensioneret IAEA direktør. Kelley siger, at vestlige efterretningsvæsner gav bærbaren til IAEA. Og meget tyder på, at ethvert sofistikeret efterretningsvæsen kan fabrikere sådan en bærbar, og de dertilhørende dokumenter. Der er selvfølgelig nogle nye beviser i rapporten. Men dem kan man også sætte spørgsmålstegn ved. For eksempel hævdes der, at en udenlandsk videnskabsmand har hjulpet Iran med at teste atombomber i et eksplosionskammer. Men den udenlandske videnskabsmand – en ukrainsk mand ved navn Danilenko – er nanoteknolog og ikke har nogen ekspertise indenfor atombyggeri. Han er i gang med at uddanne iranske studerende i hvordan, man kan bygge et eksplosionskammer for produktionen af nanodiamanter. Nanoteknologi er en ledende industri i Iran. Kelley bekræfter i et interview, at IAEA rapporten er stærkt misvisende, da sådan et eksplosionskammer overhovedet ikke kan bruges for atomtest. Vi skal derfor tage den neokonservative og israelske lobbys ønske om en krig imod Iran meget seriøst, givet at det har været en del af deres dagsorden lige fra begyndelsen. Mange har sagt, at de skulle have invaderet Iran i stedet for Irak efter den 11. september.

RÆSON: Men hvor meget hold er der i dine anklagelser? Hvilke beviser har du?
EDALAT: Meget af den viden jeg har om USA’s skjulte operationer kommer fra den undersøgende veteranjournalist, Seymour Hersch, som bl.a. skriver for The New Yorker. Han er ekstremt velrespekteret iblandt mange efterretnings- og militærofficerer i USA, hvoraf mange har lækket følsomme informationer til Seymour Hersch i et forsøg på at afholde en ny katastrofe i regionen. De føler sig forrådt, når det kommer til Irak, og de er ikke interesseret i at deres profession bliver misbrugt for anden gang til at underbygge et angreb mod deres land. Vi kender også til forskellige, problematiske præsidentielle direktiver via The New York Times og deres dybdeborende journalistik. Og så har forskellige prominente amerikanere – blandt andet en af de republikanske præsidentkandidater, Rick Santorum, og militærgeneral John Keane [medlem af ”House Committee for Homeland Security”, red.] – været ude og sige, at man skal udføre målrettede drab i Iran. Det dronefly, som den iranske stat har fået fat på, er en yderligere bekræftelse på, at USA udfører en skjult krig. Ja, der er klare beviser på at skjulte operationer allerede er i gang. Hovedmanden i MI6, John Sawyers, har i oktober 2010 offentligt bekræftet Vestens planer om skjulte operationer, der har til formål at forstyrre Irans atomprogram.

RÆSON: Hævder du så, at Iran slet ikke har nogen interesse i at opbygge et atomvåbensarsenal?
EDALAT: Ja. Irans øverste åndelige leder har udgivet fatwa imod produktionen, lagringen og brugen af både atomvåben og masseødelæggelsesvåben (andre fatwaer, fra bl.a. 2006, indikerer at Khomeini har tilladt brugen af atomvåben mod fjender, red.). En fatwa er ikke noget, man bare kan ændre. Derudover har Iran været på frontlinjerne i alle mulige internationale organer, i et forsøg på at opbygge en atomfri verden. Selv i et strategisk øjemed giver det ingen mening for Iran at udvikle atomvåben. Israel har 200-300 atombomber, og USA har flere tusinder. En eller to atombomber i Iran gør ingen forskel. Seymour Hersh bekræfter også, at hans kilder inden for den amerikanske administration fortæller ham, at iranske ledere netop kom til denne konklusion i 2003/04. NIE – National Intelligence Estimate, en efterretningsoversigt, der kræver konsensus blandt USA’s 16 spioninstitutioner – kom til samme konklusion i både 2003 og 2011. IAEA og USA’s nuværende udtalelser går faktisk imod deres egen, amerikanske, efterretning.

RÆSON: Hvis amerikanske spionorganisationer ved, at der ikke er noget at hente, hvorfor er de så interesseret i krig?
EDALAT: For det første mener nogen i USA, at Iran har atomvåben. For det andet er problemet, at den iranske revolution i 1979 var et stort tab for amerikanske interesser i denne strategisk vigtige region med dens olie og gasressourcer. Nu er der fare for, at andre lande er interesseret i at følge den iranske model. Ikke på alle punkter, men helt klart på punkter, der handler om større uafhængighed fra USA og Israel. Eksistensen af et uafhængigt land, der udfordrer amerikansk og vestlig dominans i regionen – en dominans, der går mindst to hundrede år tilbage – skræmmer amerikanerne.
RÆSON: Men hvad med folk på gaden i Iran? Er de enige i din udlægning?
EDALAT: To et halvt år siden, efter det præsidentielle valg, hvor forskellige kandidater stillede spørgsmålstegn ved resultaterne, opstod Den Grønne Bevægelse. De elementer, der er tilbage fra den bevægelse – for den er faldet lidt sammen – har i de seneste par uger været bekymret for truslen mod Iran. De har været i kontakt med os – fordi vores organisation er uafhængig af politiske interesser og har ingen officiel position, når det kommer til Irans interne situation – og sagt, at de er parat til at kæmpe imod udenlandsk intervention, under Den Islamiske Republiks banner.
RÆSON: Hvorfor er man så meget imod Vesten?
EDALAT: I sidste uge var det 60 år siden, at England satte sanktioner på Iran efter Muhammad Mossadegh, den demokratisk valgte statsminister, besluttede sig for at nationalisere olieindustrien. På det tidspunkt var olien kontrolleret af briterne, hvorfor England ikke var interesseret i Mossadeghs politik. Når sanktionerne ikke formåede at skubbe Mossadegh fra magten, organiserede MI6 og CIA i 1956 et coup d’etat imod Dr. Mossadegh og satte Shahen på magten. Derfor er iranere generelt ret følsomme over for vestlig intervention. De husker selvfølgelig også, hvad der skete i Irak. De husker, at der ikke var nogen masseødelæggelsesvåben, men at myten om dem var brugt som en undskyldning for at starte en ulovlig krig. Deres land, og sociale sammenhængskræft er blevet ramt hårdt. Det er iranere ikke interesseret i at være udsat for.

Mahvish Ahmad (f. 1982) er RÆSONs Mellemøstredaktør. Cand.scient.pol fra Københavns Universitet, MPA Public and Economic Policy fra London School of Economics og Bach.scient.soc i Udviklingsstudier fra Roskilde Universitetscenter. Modtager af Kronprins Frederiks Legatet for Harvard Kennedy School of Government. Har arbejdet som journalist for DR, Information og engelsk-talende aviser i og om Pakistan, og er tidligere lektor i statskundskab på Lahore University of Management Sciences i Pakistan. Har tidligere arbejdet i offentlige, private og non-profit sektorer. ILLUSTRATION: Obama (foto af Det Hvide Hus’ officielle pressefotograf).