Økonomien: Krisen bliver lang – politikerne har opbrugt deres muligheder

Økonomien:
Krisen bliver lang – politikerne har opbrugt deres muligheder

17.08.2011


Opsvinget er forsvundet. Det ulykkelige er, at der ingen kortsigtede løsninger er på problemet denne gang. Politikerne har spillet sig alle kort af hænderne.

Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske kommentator

DET ER UELEGANT, men tillad mig alligevel: Hvad sagde jeg? Det ligner et dobbelt dip, skrev jeg i RÆSON den 31. maj i år. Politikerne risikerer at spare os tilbage i krise, skrev jeg også i RÆSON godt fjorten dage senere den 16. Juni. Og helt tilbage i foråret 2010 skrev jeg en artikel om de forgældede vestlige økonomer under titlen ”De store statsgælde kan være væksthæmmende” (ok, den her er ikke så meget, hvad sagde jeg?, som hvad sagde Carl-Johan Dalgaard). Nu ser alle tre ting – desværre – ud til at blive til virkelighed. Farten er gået af Frankrig og Tyskland. Og med al sandsynlighed også USA. Tillagt gældskrisen i Europa og den generelle budget- og gældsballade i USA er der udsigt til en rigtig lang periode med rigtig lav vækst.

MØNSTRET HAR VÆRET BIZART. Finanskrisen kom og politikerne reddede først bankerne og så den almindelige økonomi. Så gik underskuddene og gælden amok og med det korte vækst rebound i baglommen strammede politikerne op igen med en sådan omhu, at de har taget lysten til at bruge penge fra forbrugerne. Og sendt økonomien tilbage i knæ. Så nu begynder de igen at barsle med vækstplaner. Det gælder Lars Løkke Rasmussen i Danmark som Barack Obama i USA. Man står med to faktorer: nervøse investorer (tynget af den uholdbare gældssituation i Europa og delvist i USA) og forbrugere, der er stoppet med at bruge penge.

MEN ENDNU VÆRRE? Der er ingen kortsigtede løsninger på nogen af problemerne. Politikerne har spillet sig alle kort af hænderne.

GÆLDSBYRDEN tager mange år at komme af med. De europæiske politikere har virket handlingslammede i deres håndtering af gældskrisen, men det er lige så meget et udtryk for, at situationen er umulig. Der er ingen fingerknips-løsninger og en græsk bankerot vil kun gøre det hele værre. Den mulighed, der er tilbage, er det lange seje træk. Heller ikke når det gælder væksten, som igen ser ud til at være blevet væk, er der en snuptags-løsning. Se for eksempel på, hvor mange penge de danske politikere har hældt i økonomien og hvor lidt det har hjulpet. Hvor meget det offentlige har brugt og hvor lidt det har motiveret de private forbrugere til at følge efter. Regeringen kom med nogle så ubetydelige vækstinitiativer i forbindelse med 2020-planen, at de allerede er glemt igen. Og oppositionen har stædigt – gennem snart år – fastholdt at 10 mia. kr. ekstra i fremrykkede offentlige investeringer er det evigt saliggørende. Men igen af delene vil hjælpe.

DET SÅ IKKE SÅ SORT UD, da det kun var Danmark, der gik i recession igen tilbage i maj. Men siden har de største europæiske økonomier fulgt os akkompagneret af gældsspektakel i både Europa og USA. Afmatningen, dobbelt dykket eller den økonomiske krise version 2 er en international krise og et spørgsmål om tillid og frygt. Og her hjælper de danske politikeres muskelkraft ikke meget. Vi skal både have gang i de danske forbrugere. Og de tyske. Og de franske. Og her er offentlige investeringer på 10 mia. kr., så lille et dryp i havet, at det ikke en gang giver ringe i vandet.

FORBRUGERNE OG ØKONOMIEN er lammet af en fastlåst politisk økonomisk situation, hvor verdens ledere har bygget så højt et tårn af gæld op på den ene side og så meget usikkerhed på den anden, at det eneste forbrugerne kan være sikre på, er, at deres penge ligger bedst i lommen. Og for økonomien er det det værste sted, de kan ligge.

DER ER INGEN løsning på kort sigt. Vi har kvajet os og vi kommer til at hænge fast i mudderet. Der er ingen midler til at undgå opbremsningen og en rigtig lang og langsomt genopretning. På langt sigt kan vi lære meget. De finansielle markeder skal overvåges og reguleres mere intelligent, så de ikke får lov at kaste os ud i så voldsom en krise igen. Den finanspolitiske holdbarhed skal genskabes i den vestlige verden – det betyder at gælden skal nedbringes. Og i Danmark skal vi tænke i vækst, innovationspolitik og strukturreformer, der både kan imødegå vores langsigtede økonomiske udfordringer, men også sikre, at vi næste gang slipper ud af krisen som klassens duks Sverige – og ikke som det mest langsomme får i flokken.

Kenneth Praefke (f. 1987) er økonomisk kommentator for RÆSON. Kenneth er kandidatstuderende i økonomi ved Københavns Universitet. Tidligere både økonomisk og daglig redaktør på RÆSON. I foråret 2010 økonomisk praktikant ved den danske ambassade i Washington, DC. / Sarkozy forlader møde med Merkel, 17.juni 2011 (foto: REGIERUNGonline / Kugler)