Torben M. Andersen: Giv Folketinget uafhængige økonomer

Torben M. Andersen: Giv Folketinget uafhængige økonomer

13.09.2010


Oppositionen vil have Det Økonomiske Råd til at regne efter, når folketingets politikere præsenterer økonomiske udspil. Dét vil bryde Finansministeriets monopol på at være politikernes regnedrenge. Men tidligere overvismand Torben M. Andersen foreslår i et interview med RÆSON, at der oprettes en helt ny institution til opgaven. Modellen kunne være USA’s Congressional Budget Office.

Af Kenneth Praefke, RÆSONs økonomiske kommentator

Efter intense stridigheder om rigtigheden af udregningerne bag henholdsvis regeringen og oppositionens økonomiske planer, foreslår oppositionen, at Folketinget fremover får en vismandslignende institution til at regne forslagene efter i sømmene. En opgave, der i dag ligger i Finansministeriet. For oppositionen stoler ikke på, at regnedrengene i Finansministeriet kan holde politiske hensyn ude af deres udregninger. ”Vi vil gerne se på, hvordan vi kan styrke Det Økonomiske Råd, så de får muligheden for at udbrede deres arbejdsfelt,” sagde Morten Bødskov torsdag den 9. september til Politiken. Dagen efter en ophedet finanslovsdebat, hvor oppositionen først anklagede regeringens genopretningsplan for at falde fra hinanden, og finansministeren senere anklagede oppositionens tilsvarende plan for at være ti milliarder kroner for kort til at gå op.
      Bødskov har ingen steder nævnt det, men hans idé kunne være efter amerikansk forbillede. De amerikanske medier, tænketanke og kongresmedlemmer kunne næppe forestille sig en verden uden dem; Kongressens vismandslignende organ Congressional Budget Office, der regner efter, når politikere i Kongressen – eller præsidenten – kommer med økonomiske forslag. Hvad koster en idé rent faktisk? Konoret har en bunden opgave: at sætte tal på politikernes luftkasteller – de laver ingenting på egen hånd. CBO, som de hedder i mediesproget i USA, vil i en dansk kontekst ligge et sted mellem vismændene – med deres uafhængighed – og Finansministeriet – som i dag er dem, der sætter tal på politikernes forslag.

I regi af Det Økonomiske Råd eller ej?
At skabe en CBO-lignende vismandsinstitution i Folketinget vækker begejstring begejstring hos en tidligere økonomisk vagthund: “Det er en rigtig god ide,” siger Torben M. Andersen, der er tidligere overvismand og i dag økonomiprofessor på Aarhus Universitet til RÆSON: “Det vil medvirke til at skabe større klarhed omkring effekterne af forskellige forslag, og mindske risikoen for politisk mudderkastning med tal, der ikke er nemme at efterprøve. Det vil også medvirke til at skabe større disciplin i de forslag, der bliver fremsat, og selvfølgelig en bedre balance i analyserne fra den til enhver tid siddende regering og opposition.”
      Bødskovs udtalelser peger mod, at han vil tilføre Det Økonomiske Råd, der huser de økonomiske vismænd, flere penge og lade dem tage endnu en regneopgave i arbejdsporteføljen. I dag betjener vismændene i virkeligheden ikke nogen. De leverer to halvårlige rapporter om dansk økonomi, som bruges flittigt i den politiske og økonomiske debat. Men rapporterne leveres lige så meget til den bredde offentlighed som politikerne. Udover den bundne form (med en del konjunkturanalyse og en del specialanalyse, der varierer fra gang til gang) har vismændene frie hænder til at undersøge og mene, hvad de vil. At de som sådan ikke betjener nogen er netop med til at give dem den nødvendige troværdighed.
      Den funktion som uafhængig-regnedreng-for-de-folkevalgte, som Bødskov efterlyser, kunne skrues sammen på flere måder. Man kunne lave en overbygning af Det Økonomiske Råd, så den nye CBO-lignende institution kommer til at ligge under det man i dag kender som vismændene. Herunder kan man forestille sig flere konstruktioner: fx kunne overvismandsposten udvides til et fuldtidsjob – i dag er vismændene universitetsprofessorer og vismandsposten er blot et deltidsjob, der dels varetager de halvårlige rapporter, dels varetager kladde-regningerne for Folketinget. Det ville give en meget politisk frontfigur, der tit og ofte ville komme i stormvejr ifbm. både halvårsrapporter og udgiftsestimater. Samtidig ville det tvinge overvismanden ud af universitetet, så han mistede lidt af sit akademiske fodfæste til fordel for en politisk dagligdag.
      Man kunne også forestille sig en version, hvor vismændene får lov at passe sig selv som hidtil, men en ny enhed lægges i samme hus som dem – Det Økonomiske Råd – og trækker på de regnedrenge, der i forvejen sidder i huset. Men man slipper næppe for en synlig og slagkraftig chef, der kan stå på mål for sagligheden, når de når frem til et andet facit end finansministeriet eller de politiske partier.
      Endelig kunne man forestille sig, at de folkevalgtes vismænd slet ikke lægges i Det Økonomiske Råd, som Morten Bødskov foreslår, men i stedet oprettes som et særskilt organ, der får den dedikerede opgave at kvalificere udgiftsdiskussionen.

Torben M. til RÆSON: En ny kontrolinstitution skal være helt uafhængig
“Det er ikke hensigtsmæssigt at placere opgaven hos Det Økonomiske Råd. Det er vigtigt for rådets funktion, at det fungerer helt uafhængigt af det politiske system og derfor ikke modtager politiske bestillingsopgaver. Det er vigtigt at rådet har friheden til selv at fastlægge temaer og spørgsmål, så man ikke bliver låst af givne politiske opfattelser eller forslag,” mener Torben M. Andersen, der som tidligere overvismand selv ved, hvor vigtig den økonomiske faglighed og uafhængighed er for troværdigheden af vismændenes arbejde.
      Samme pointe om vismændenes uafhængighed og ubetingede faglige prioritering fremdrog tidligere overvismand Peter Birch Sørensen i et interview med RÆSON i slutningen af marts år, få måneder efter, at han selv havde overdraget vismands-kasketten til Hans Jørgen Whitta-Jacobsen: ”For økonomstanden er det en meget vigtig institution, og den er værdifuld for offentligheden. Som uafhængig institution har vismændene en rolle som en slags vagthund. Vismændene placerer sig lidt bevidst i et elfenbenstårn; hvordan ser det ud med rent fagøkonomiske briller, og hvad vil være det ideelle at gøre?”
      ”Vismandsinstitutionen er enormt vigtig, fordi den har uafhængighed,” lød hans budskab. Og det står formentlig uimodsagt af de fleste – fra økonomer til politikere. Men vismændene er også vigtige fordi de kan sætte fokus på områder, der set fra et økonomisk perspektiv er væsentlige – langt fra at være bundet af at estimere udgiften til allerede fremlagte politiske forslag.
Torben M. Andersen, der iøvrigt bifalder idéen om et nyt kontrol-organ, mener derfor også, at det vil være mere hensigtsmæssigt at oprette en helt ny institution til at kigge de politiske forslag efter i sømmene.
      “Det vil være meget bedre at placere denne funktion i et helt nyt organ, så man får en meget klar arbejdsdeling i forhold til analyser og input til den politiske proces.”

Kenneth Praefke er RÆSONs økonomiske kommentator og skriver fast om dansk og international økonomi