Peter Viggo Jakobsen om oppositionens Afghanistan-forslag: ”Ikke voldsomt realistisk”

Peter Viggo Jakobsen om oppositionens Afghanistan-forslag: ”Ikke voldsomt realistisk”

17.12.2010


”Jeg tror ikke, at det er en voldsomt realistisk strategi. Det, som oppositionen jo også er nødt til at tænke på, er, hvordan en dansk strategi vil passe ind i den amerikanske og engelske strategi. Jeg tror ikke der er nogle partier, med regeringsansvar, som frem til 2014 vil have lyst til at gøre noget, der for alvor kunne gøre englænderne eller amerikanerne sure.”

HVAD SKAL DANMARK I AFGHANISTAN? Den danske regering forhandler med folketingets partier om en ny strategi for indsatsen i Afghanistan (se fx: Partier dybt splittet om Helmand-exit). I denne serie spørger RÆSON en række eksperter om situationen i landet: den første er lektor ved Københavns Universitet, Peter Viggo Jakobsen.

Interview af Jakob Damsholt

1. De fleste iagttagere er enige om, at Danmark ikke kan blive i Helmand uden de engelske tropper. Tror du, at briterne for alvor er på vej ud af Afghanistan nu, og hvornår vil de i så fald være helt ude?
Briterne gør præcis det samme, som Danmark også har lagt op til at gøre. Man kigger efter Obama og Washington, og det bliver i den kontekst, at den britiske tilbagetrækning kommer til at foregå. Jeg kan ikke forestille mig, at riterne vil gøre noget, der vil genere Obama voldsomt. De vil trække sig ud i takt med amerikanerne – således, at de kan bakke op om den strategi, amerikanerne er i gang med at udføre.

2. Hvor “committed” [fast besluttet på] er Obama og USA til at fuldføre den strategi – altså at man i 2014 har overladt ansvaret for sikkerheden til Afghanerne?
Der er nogen tvivl om, at man vil køre den strategi igennem, og det vil også gøre det nemmere i den næste valgkamp, Obama skal ind i. Når han skal kæmpe om at blive genvalgt er det vigtigt, at han har vist sig ansvarlig og ført en politik som Republikanerne også kan bakke op omkring. Det er vigtigt for ham ikke at fremstå svag på forsvarsområdet, og derfor kan jeg ikke forestille mig, at Obama vil begynde at trække sig ud hurtigere end 2014. Alle de indikationer, der er kommet fra Washington de seneste måneder, har også peget i retning af, at den gradvise nedtrapning af det amerikanske engagement, vil være relativ langsom og komme til at kulminere omkring 2014.

3. Er der nogle tegn “on the ground” på, at Obamas surge (troppeforøgelse) virker?
Det kommer an på hvad man kigger efter, og hvordan man måler. Hvis vi ser isoleret på det operative niveau i Helmand, hvor man har gjort en rigtig stor indsats rent militært, så er der tegn på, at oprørerne er kommet under kraftigt pres. Der er blevet slået temmelig mange talebanere ihjel, og der er også blevet fanget mange. Hvis man ser på meningsmålinger fra helmandprovinsen, ser man også en stigning i antallet af lokale, der synes at situationen går den rigtige vej. Så hvis vi kigger isoleret på de steder, hvor man virkelig har gjort en indsats i Afghanistan, så er der altså nogle indikationer på, at det går den rigtige vej. Men hvis vi så løfter blikket og ser på, hvordan det går med at få centralregeringen til at fungere bedre og når vi ser på Pakistan, så er der ikke rigtig nogle forbedringer at spore. Men på slagmarken, de steder hvor man virkelig har gjort en indsats, der kan man godt se nogle militære fremskridt.

4. En “sejr” er nu defineret som overdragelse af sikkerheden til de afghanske styrker i 2014. Anser du dette for muligt? Og hvis ikke – kan man så, som man har gjort tidligere, omdefinere hvad en sejr i Afghanistan er?
Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at det, vi kommer til at se, er en overdragelse af ansvaret til afghanske sikkerhedsstyrker. De træner jo soldater med fuld skrue, og jeg tror godt man vil kunne nå de mål man har opstillet – dvs. målene for hvor mange, der skal være trænet og parate. Jeg er heller ikke i tvivl om, at man vil overdrage ansvaret til disse sikkerhedsstyrker uanset hvor gode eller dårlige de er. Derfor når man i mål med den målsætning, man har nu. Men det mere interessante spørgsmål er hvem, der kommer til at styre disse sikkerhedsstyrker, og hvordan de sikkerhedsstyrker kommer til at agere i takt med at vi trækker vores soldater ud. Vil de adlyde en siddende regering, eller vil de begynde at følge egne interesser og mål? Det er det springende punkt. Det er let nok at træne mange soldater og politifolk, men det store spørgsmål er hvem, der skal styre dem når man har så svage statsstrukturer, som man har i Afghanistan. Og de svage statsstrukturer kan man ikke nå at lave om på inden 2014.

5. Oppositionen i Danmark taler om en hurtigere tilbagetrækning, der skal efterfølges af en civil indsats i stedet for en militær (se fx: “Nej til status quo i Afghanistan”; kronik af bl.a. Mogens Lykketoft 20/9 2010). Er det realistisk, at man kunne have en meningsfuld civil rolle at spille i en situation, hvor man ikke længere har soldater i landet? [NB TILFØJELSE: Socialdemokraternes forsvarsordfører John Dyrby Paulsen mener, at denne formulering er upræcis – han siger til RÆSON: “Vi har IKKE foreslået at alle danske tropper trækkes ud i 2011″ og tilføjer, at partiet ønsker “at fokus skal skiftes mod træning og uddannelse frem for de nuværende kamp-opgaver, og det ser vi gerne ske hurtigst muligt, begyndende fra sommeren 2011″]
Vi er jo et så lille land, at vi stort set kan gøre som vi vil. Det er klart, at hvis vi trækker vores soldater ud og indsætter en masse civile rådgivere i stedet for, så vil de selvfølgelig kunne bidrage til den civile indsats. Men jeg tror ikke, at det er en voldsomt realistisk strategi. Det, som oppositionen jo også er nødt til at tænke på, er, hvordan en dansk strategi vil passe ind i den amerikanske og engelske strategi. Jeg tror ikke der er nogle partier, med regeringsansvar, som frem til 2014 vil have lyst til at gøre noget, der for alvor kunne gøre englænderne eller amerikanerne sure. Så i den sammenhæng tror jeg ikke, at det er politisk gangbart at gøre det. Jeg kan forestille mig en politisk udvikling i retning af, at vi skifter fra at fokusere på kamppatruljer til i stigende grad at fokusere på træning af de afghanske sikkerhedsstyrker, men en total hurtig tilbagetrækning af de militære styrker, det har jeg godt nok svært ved at forestille mig.

6. Tror du Karzai forbliver ved magten efter overdragelsen af ansvaret i 2014, og når de vestlige styrker har forladt landet?
Det er jo meget svært at gætte på. Det er jo ikke engang sikkert, at han overlever så længe, for det er jo folk, der gerne vil have ham slået ihjel. I sidste ende afhænger det jo af hvem, der er i stand til at lave de fornødne aftaler og få de reelle magthavere til at samarbejde. Karzai er jo i en god position med henblik på at skrue sådan en koalition sammen, fordi han stadig er den mand, der kan trække en masse penge og støtte til landet. Det giver ham en masse magt i de forhandlinger, der kommer til at finde sted. Men det afhænger helt af det magtspil, der kommer til at være når vi har forladt Afghanistan, og det er meget svært at sige noget om,

7. Hvilke indrømmelser kan Taleban få i de forhandlinger, der foregår uden at det kommer til at ligne et knæfald for fundamentalisme, reaktionære kræfter og terror?
Jeg tror ikke det bliver til ret mange indrømmelser, for så stærke er Taleban ikke militært. En endelig aftale vil afspejle den reelle magtbalance mellem de forskellige afghanske parter på et tidspunkt, hvor vi ikke rigtig er til stede med soldater længere. Taleban er i den sammenhæng ikke nogen enhedsaktør, der vil kunne blive enige om, hvad det egentlig er de gerne vil opnå. Så det den aftale, der i givet fald vil blive indgået vil selvfølgelig være en aftale, hvor de får mere indflydelse i egne områder. Men jeg kan ikke forestille mig, at den nordlige alliance (Karzais allierede) vil gå på kompromis med noget som vil true deres magtbase.
Dog er det selvfølgelig klart, at det ikke bliver fantastisk nemt at være kvinde i Afghanistan når vi trækker os ud. Der er jo en generel holdning til, at kvinder ikke skal have de samme vilkår og muligheder som vi kender i den vestlige verden. På den måde vil de vestlige frihedsrettigheder, som vi siger vi har kæmpet for dernede, selvfølgelig få det sværere. Det vil de også gøre selvom man holder Taleban fra magten.


FOTO: Amerikanske soldater under Operation Mountain Fire i den østlige Nuristan-provins, 12/7 2009. (Foto: U.S. Dept. of Defense)

RETTET FREDAG D.17/12 9.22