OBAMA VS. WALL STREET: Goldman Sachs – Grådighedens ansigt

OBAMA VS. WALL STREET: Goldman Sachs – Grådighedens ansigt

05.05.2010


Frustrerede amerikanere, der er trætte af finanskrisen og Wall Street, har endelig fået en skurk at rette deres vrede mod; mægtige Goldman Sachs. Det amerikanske finanstilsyn anklager finansgiganten for bedrageri og med søgsmålet er fulgt opstandelse fra mainstreet, politikere og medier. I centrum for det hele står ”Fabulous Fab”, en ung og kreativ Goldman Sachs-medarbejder, der beskrives som inkarnationen af Wall Street-ondskab.

Af Kenneth Praefke, Washington, D.C.

GOLDMAN SACHS sælger i øjeblikket (finans)aviser som utroskabsramte Sandra Bullocks sælger (sladder)blade.
      Wall Street-giganten er blevet de amerikanske mediers yndlings-scapegoat efter at det amerikanske finanstilsyn SEC [US Securities and Exchange Commission, red.] anlagde et civilt søgsmål mod selskabet for bedrageri.
      Bedrageribeskyldningerne retter sig mod bakens kunderådgivning på boligmarkedet og specifikt subprime-markedet (lånemarkedet for lånere med lavest kreditværdighed). Mens Goldman Sachs solgte sine kunder værdipapirer bestående af subprime-lån, satte virksomheden nemlig selv penge på, at boligmarkedet stod foran et snarligt kollaps. Og da kollapset kom, tjente Goldman Sachs styrtende med penge, mens deres kunder tabte tilsvarende stort.

Grådighedens ansigt
Anklagerne mod Goldman Sachs er blevet personificeret ved det, der ligner virkelighedens svar på Gordon Gekko – den fiktive grådige hovedperson i filmen ”Wall Street” fra 1987. Hans navn er Fabrice Tourre. Han er omdrejningspunktet for SEC’s anklager mod Goldman Sachs – faktisk er han den eneste Goldman Sachs-medarbejder, der er nævnt med navn i anklagen – og har grådigheden et ansigt, bærer det sandsynligvis Tourres øjne, øre, næse og mund.
      Fabrice Tourre, der ynder at kalde sig selv Fabulous Fab, er arkitekten bag nogle meget avancerede eller ”eksotiske” værdipapirer. Han har gjort kometkarriere og er i en alder af 31 år vicepræsident i Goldman Sachs. Der er ingen tvivl om, at han har været på jagt efter penge. Om han også har været kriminel, vil SEC-søgsmålet vise. Men grunden til at netop Fabulous Fab bliver set som rendyrket Wall Street-ondskab skal blandt andet findes i en stribe kontroversielle mails, som han sendte sine venner – og som er blevet offentliggjort efter anklagen. Blandt de saftigste:
      ”Højere og højere gældssætning, hele bygningen kan kollapse når som helst […] Den eneste potentielle overlever er Fabulous Fab […] stående i midten af disse komplekse, højt-gearede [gældssatte, red.], eksotiske handler skabt uden nødvendigvis at forstå alle implikationer af disse monstre!!!”
      Eller denne e-mail fra Tourre til hans kæreste, sendt i januar 2007:
      ”Jeg føler mig ikke skyldig, formålet med mit job er at gøre kapitalmarkederne mere effektive og i sidste ende give de amerikanske forbrugere flere effektive måder at belåne og finansiere sig selv, så der er en ydmyg, nobel og etisk begrundelse for mit job ;) Utroligt, hvor god jeg er til at overbevise mig selv.”

Skammekrogen
Fabulous Fab er blevet en mediedarling, og ikke på linje med David Beckham eller Lance Armstrong, men som den ultimative skurk i mediernes behandling af Wall Street og forhandlingerne om en reform af den finansielle regulering i USA. Tourres ansigt, der er lidt for gammelt til at være en konfirmands og lidt for ungt til at være en bankdirektørs, er blevet det belejlige symbol på det amerikanske folks Wall Street-afsky. Da den offentlige vrede nåede sit foreløbige højdepunkt ved en senatshøring i sidste uge [tirsdag d. 27. april, red.], var fotografernes linser indstillet på Fabrice Tourre. Siddende ved siden af sine velklædte ligemænd fra Goldman Sachs – de ledende medarbejdere fra subprime-divisionen – i sort jakkesæt, hvid skjorte og slips i blå og røde nuancer blev Tourre nådesløst grillet af de frådende senatorer.
      Senere måtte også CEO for Goldman Sachs, Lloyd Blankfein, sætte sig foran senatsudvalget ved høringen, der samlet tog 10 timer og 43 minutter. I sin forberedte tale kaldte Blankfein dagen, han modtog SEC-søgsmålet ”en af de værste dage i mit professionelle liv”. Et professionelt liv, der som bekendt lige har budt på den værste finansielle krise siden Den Store Depression.
      Goldman Sachs-sagen er benzin på bålet for de kongresmedlemmer, der ønsker ny hård regulering af Wall Street. Washington Post-journalisten Erza Klein skrev søndag i sin analyse af høringen, at den manglende anger fra Goldman Sachs-toppen kan ende med at give bagslag for banken og resten af Manhattans finansdistrikt:
      ”Problemet for Tourre – og Wall Street – er, at de er så opsatte på at bevise, at det, de gjorde var lovligt, at de ikke kan se, hvad de gjorde forkert. Det er mænd (og de fleste af dem er mænd) af markedet, og de spiller efter markedets regler: lav så mange penge som muligt uden at ryge i fængsel. Det er en verden, hvor folk hyldes for at snyde kunden – det vil sige, sælge et ”crappy” produkt til en dum investor. Men det er ikke den verden, resten af os lever i. Og hvis ikke Wall Street snart opfatter dét, kan den finansielle regulering ende med at blive meget skadelig for dem.”

Damage Control
Goldman Sachs er normalt kendt for ikke at gøre opmærksom på sig selv. Kunderne er virksomheder og oftest virksomheder, der gerne vil have ro og tavshed om de ydelser, Goldman Sachs leverer til dem.
      Men med anklagerne om snyd og en voksende upopularitet, har den normalt tavse bank kastet sin CEO Lloyd Blankfein ind i mediemøllen til prime time-interviews på diverse tv-kanaler i et forsøg på damage control. Blankfein kæmper med at forklare, hvordan ingen eller kun meget få så krisen komme: Selvom det er nemt retrospektivt at mene, at Goldman Sachs var en af de få, der forudsagde krisen, så var firmaet, som alle andre, ikke sikre på, hvor markedet var på vej hen. Han skal også forklare at derivater, syntetiske CDO’s og andre eksotiske handler rent faktisk har et formål som den mest effektive måde at styre og fordele en virksomheds risiko på.
     Derudover har Goldman Sachs ifølge Washington Post opgraderet sin lobby-virksomhed i Washington fra ingenting til et stjernehold af tidligere rådgivere og PR-konsulenter for diverse præsidenter, vice-præsidenter og andre topfolk i Det Hvide Hus. Og snakken om, at Goldman Sachs vil forsøge at indgå forlig med SEC for at undgå yderligere revner i det guldglinsende navn er intensiveret.
      Formentlig med god grund. For de politiske og folkelige frustrationer i forbindelse med finanskrisen kan nu få afløb i forhold til én skurk.
     Og vreden er ægte nok. Det frustrerer folk, at finansgiganten, der – tilsyneladende – var med til at få boligmarkedet til at crashe og finansmarkederne til at fryse til, måtte tilføres skattekroner, altimens skatteborgerne selv blev arbejdsløse i milliontal. Og at Goldman Sachs nu igen, mens ledigheden stadig bevæger sig omkring de ti procent, er begyndt at tjene helt ekstremt mange penge på deres uhåndgribelige business.


Kenneth Praefke (f. 1987) er stud.polit og redaktør på de polit-studerendes internetportal Altandetlige.dk. Har desuden skrevet freelanceartikler om økonomi til RÆSON, Uniavisen.dk og Weekendavisen. Kenneth blogger om økonomi på econblog.dk.


[Udgivet 5/5 2010. Nykorrektur 8/5 2010]