Morten Messerschmidt: “Alt for let for alt for mange at leve af det offentlige”

Morten Messerschmidt: “Alt for let for alt for mange at leve af det offentlige”

18.09.2010


”Det er ganske enkelt blevet for let for alt for mange mennesker at leve af ydelser fra den offentlige sektor”. Sådan siger Morten Messerschmidt (DF) i et overraskende interview til RÆSON idag. Det danske velfærdssystem kalder han “på den lange bane uholdbart”. Der er, mener han, blandt andet for mange førtidspensionister og for dårlig arbejdsmoral blandt folkeskolelærerne.
      Dansk Folkeparti har i 15 år forsvaret mange af de offentlige ydelser og har vendt sig mod reformer. Men nu rejser Messerschmidt reformspørgsmålet i sit kapitel i bogen ”Helle eller Løkke?”, som igår udkom på RÆSONs Forlag.
      I interviewet, som RÆSON bringer på sit gratis website i dag, står bl.a. førtidspensionisterne for tur: ”Fx er der meget stor forskel på hvad der skal til, før man i forskellige kommuner får tildelt førtidspension. Og det dur altså ikke, at man i nogle kommuner har en politik der gør det meget let at få adgang til offentlige ydelser for folk, der er i den arbejdsdygtige alder, og som måske oveni købet har en uddannelse. Danmark har ikke råd til at den slags arbejdsreserve bliver parkeret permanent på en post på finansloven hvor de ikke bidrager til produktionen.”
      Han fastslår også: ”Jeg synes at der er noget galt med arbejdsmoralen i folkeskolen, når vi kan se at man på grund af sygemeldinger i kommunerne reelt er nede på 4 dages undervisning om ugen. Der er behov for – som i den private sektor – at arbejde med nogle effektiviseringsmaksimer.”
      I interviewet kalder Messerschmidt antallet af overførselsindkomster ”uholdbart”, han karakteriserer velfærdsdebatten ”fastlåst” og beskriver S-SF’s 12-minutters plan som så utilstrækkelig, at den er ”latterlig” .

BOGEN ”HELLE ELLER LØKKE?”, MED MESSERSCHMIDTS ORIGINALE ARTIKEL, KOSTER 199 KR. INKLUSIV PORTO OG EKSPEDITION

INTERVIEW AF SOUZANE KHALIDAN

I dit kapitel i bogen “Helle eller Løkke”, som RÆSON udgiver idag, fastslår du at den nuværende udvikling i balancen mellem udgifter og indtægter i den offentlige sektor er skæv og at der er behov for et kursskifte. Hvad mener du med det? Hvad skal der gøres?
      Alle partier på Christiansborg ønsker at udvikle velfærdssamfundet. Det synes jeg grundlæggende er positivt og rigtigt, det deler jeg fuldstændigt ønsket om. Der er to tilgange til dét: Den ”røde plan” som er 100 procent fokuseret på at lade den offentlige sektor vokse. Og den ”blå” plan – som er den VKO og Liberal Alliance har lagt for dagen, som handler om at velfærden skal stige men at forudsætningen for velfærden er den private sektor. Dét fokus synes jeg er rigtigt. Hvis man ser på Danmarks konkurrenceevne – både i forhold til de lande, vi plejer at sammenligne os med og dem, vi indenfor de næste 10 år kommer til at konkurrere med – er der der ingen tvivl om at vi i fremtiden vil blive nødt til at have endnu mere fokus på den private sektor og på konkurrenceevnen – dvs. vores omkostningsniveau i forhold til andre lande.
      Jeg mener at det kræver to slags reformindstillinger – dels den, der tales meget om, som er den rene økonomiske reform. Dét har vi allerede taget hul på ved Genopretningsplanen – hvor dansk økonomi gennem arbejdsmarkedsreformer gøres mere konkurrencedygtig. Når det er sagt så mener jeg også at der er behov for en mere moralsk reformdagsorden. Det er ganske enkelt blevet for let for alt for mange mennesker at leve af ydelser fra den offentlige sektor. Det gælder dels i forhold til udlændinge som kommer ind – men det gælder også den måde en række kommuner administrerer offentlige ydelser på. Fx er der meget stor forskel på hvad der skal til før man i forskellige kommuner får tildelt førtidspension. Og det dur altså ikke, at man i nogle kommuner har en politik, der gør det meget let at få adgang til offentlige ydelser for folk, der er i den arbejdsdygtige alder, og som måske oveni købet har en uddannelse. Danmark har ikke råd til at den slags arbejdsreserve bliver parkeret permanent på en post på finansloven hvor de ikke bidrager til produktionen. Dette er blot et eksempel hvor jeg mener at man moralsk må tale om reformer – simpelthen en anden arbejdsmoral og tilgang til samfundet.
      Vi kan ikke forvente i fremtiden at have så let ved at afsætte vores produkter på de internationale markeder. Vi ser Kina, Indien og Rusland og andre lande på voldsom fremmarch. Det betyder altså tab af danske arbejdspladser hvis vi ikke tilpasser os den nye verdensorden. Danmark står overfor at tabe den internationale konkurrence om hvor produktionen og vidensudviklingen skal finde sted. I øjeblikket vælter arbejdspladserne og forskningsmidlerne ud af Europa og i retning af en række asiatiske lande og sydamerikanske lande. Vi skal ikke tro at alting bare er godt, fordi vi er en del af et indre marked og fordi EU i dag er en økonomiske sværvægter. De her lande bevæger sig med en sådan eksponentiel hast, at vi simpelthen er nødt til at indstille os på at de er ligeværdige parter. Og hvis ikke vi tilpasser os den nye verdensorden, så bliver de ikke bare ligeværdige, så kommer de foran os indenfor de kommende årtier.

Hvad lægger du op til at regeringen skal gøre? Hvor langt vil DF gå?
      Det er ikke et spørgsmål om hvor langt partierne vil gå og om VKO vil og om de røde VIL det her. Det her er noget, vi bliver tvunget til af udviklingen. Ganske enkelt fordi at hvis man fastholder status quo så vil man over de næste årtier kunne se at den danske konkurrenceevne vil falde – det vil betyde at vi vil få stadig færre muligheder for at afsætte vores varer, vi får færre penge i kassen og dermed færre penge til velfærden.

Men hvad med Socialdemokraternes og SF’s ekstra 12 minutter-plan?

      Det er fuldstændigt latterligt at forestille sig. Det hjælper ikke og det er slet ikke det der skal til. Det er langt mere gennemgribende ting, der skal til, hvis ikke at vi skal fortsætte med at rutsje ned af OECD’s og de internationale opgørelser over konkurrenceevne. Jeg synes, at det er vigtigt at man tager det alvorligt, simpelthen fordi det er forudsætning for Danmarks overlevelse.
      Jeg synes også at vi har en meget fastlåst debat. Når man går ud og siger noget om, at nu må man på den lange bane overveje at lave reformer, så bliver straks et spørgsmål om for eller imod indkomstskatter eller for eller imod efterløn. Det synes jeg i virkeligheden er forfejlet. I stedet for, eksempelvis, at tage en diskussion om man skal afskaffe efterlønnen, så synes jeg at det er meget mere relevant at tage en diskussion om, hvad kan man gøre for at gøre det attraktivt ikke at vælge at gå på efterløn. Kunne man skabe nogle ordninger for folk, der er på arbejdsmarkedet og som i vidt omfang er veltilpasset på arbejdsmarkedet og have en arbejdsdygtig alder? Og finder at incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet nogle år er større end at trække sig tilbage nogle år tidligere? Det synes jeg er en nødvendig og relevant diskussion at tage.

Er I parate til at fjerne den meget omdiskuterede efterløn?
      Jeg synes slet ikke det er relevant at diskutere reduktioner eller forøgelser i efterlønnen – der er jo allerede et bredt forlig. Det, jeg synes er interessant, er at diskutere om man lave nogle ordninger som gør det mere attraktivt at arbejde i stedet for at gå på efterløn. Det er interessant at sammenligne efterløn og førtidspension. Hvis man sammenligner kommuner rundt omkring i landet, så kan man konstatere at der er en relativt stor forskel på hvor mange der får tildelt førtidspension. Og det synes jeg egentligt er et problem – at der så at sige er nogle kommuner, hvor det er let at komme på en permanent offentlige ydelse. Det er dels moralsk forkert at folk, som ikke burde være placeret dér, bliver parkeret dér – på sidelinjen. Men økonomisk er det også uholdbart – at vi har en så stor del af den uddannende og den arbejdsduelige del af befolkningen på passiv forsørgelse, som tilfældet er p.t. i Danmark.
      På længere sigt er jeg ikke et sekund i tvivl om at vi også bliver nødt til at se på en række af de skatter og afgifter som er en del af prisen for at producere varer i Danmark. Når vi har nogle af verdens højeste energiafgifter, er det noget der direkte negativt påvirker vores evne til at konkurrere med andre lande – det mener jeg man er nødt til at se på.
      Og der er det jeg siger, at hele den debat om reformer i virkeligheden er meget låst fast. Det bliver hurtigt til et spørgsmål om ”40 eller 50 pct. indkomstskat?” eller ”for eller imod efterløn”? Det er meget unuanceret. Der er er mange andre måder at diskutere hvordan vi sørger for at Danmark kan klare sig i de kommende årtier.
      Andre lande har større problemer – fx er den franske præsident, Sarkozy, løbet ind i gevaldige udfordringer bare fordi han vil hæve pensionssalderen fra 60 til 62. Der må man sige at Danmark har et noget mere afbalanceret system end det man har i Frankrig. Men vi er nødt til at finde en model for hvordan tilbagetrækningsalderen – i takt med at befolkningen bliver stadig ældre – kan følge den udvikling. Når man bruger så lang tid på at få en offentlig betalt uddannelse, som vi gør i Danmark – hvor mange først har en endt uddannelse når de er omkring 30 – trækker sig tilbage mellem 60 og 65 år og lever indtil man fylder 80 måske 90, hvilket naturligvis er superglædeligt, jamen, så er den periode, hvor man producerer, uforholdsmæssigt kort i forhold til den periode, hvor man tager penge op af den offentlige kasse. Det er på den lange bane uholdbart og derfor bliver vi nødt til at have en diskussion om det.
      Der er behov for en mere nuanceret tilgang til den offentlige sektor. Når man taler om velfærden i Danmark, er det som om, at der er lighedstegn mellem ”mere velfærd” og ”flere ansatte i den offentlige sektor”. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at få en undersøgelse af om flere offentlige ansatte også nødvendigvis giver mere velfærd – eller om det i virkeligheden bare giver mere dobbeltarbejde og mere administration? I hvilke sektorer kan man tale om at flere ansatte også er lig med mere velfærd? Det er jo ikke sådan, at bare fordi man har flere ansatte på kommunekontorerne så oplever borgerne lige pludselig bedre velfærd. Hvorimod flere sygeplejersker og læger på hospitalerne godt kan betyde mere velfærd. Der synes jeg man har behov for en mere nuanceret debat.
      Vi har en af de dyreste folkeskoler i verden – men vi har ikke de bedste resultater overhovedet. Jeg synes at der er noget galt med arbejdsmoralen i folkeskolen, når vi kan se at man på grund af sygemeldinger i kommunerne reelt er nede på at have kun 4 dages undervisning om ugen. Der er behov for – som i den private sektor – at arbejde med nogle effektiviseringsmaksimer. Der er intet galt med at man effektiviserer den offentlige sektor, som man gør i den private.

UDVALGTE NYHEDER OM DENNE ARTIKEL:
– Jyllands-Posten: Messerschmidt advarer mod overførsler
– Politiken: Messerschmidt i ny bog: Det er for let at leve af det offentlige
– Berlingske Tidende: Messerschmidt advarer mod overførsler
– BT: Kalder skolelærere dovne
– Aarhus Stiftstidende: Skolelærere er dovne
– TV2: Pia K.: Vi er klar til reformer
– TV2: Messerschmidt: For mange pensioner
– DR: Messerschmidt: For nemt at få førtidspension
– 180grader: Morten Messerschmidt: “Alt for let for alt for mange at leve af det offentlige”