Mette Bock: Liberal Alliance har ikke travlt med at afvikle velfærdsstaten

Mette Bock: Liberal Alliance har ikke travlt med at afvikle velfærdsstaten

25.09.2010


“Der er mange vælgere, der har følt sig politisk hjemløse den seneste tid. Det er meget markant, som partierne har rykket sig ideologisk indenfor de sidste 10-20 år. Der er stort opbrud i det traditionelle partisystem, der er dannet i en helt anden tid end den, vi lever i i dag.”
Interview af Pernille Slot Hansen med input fra RÆSONs redaktion

RÆSON-skribent Jacob Packert spørger: På pressemødet torsdag blev du præsenteret med henvisning til Liberal Alliances sociale profil. Du skal, bl.a. qua din baggrund i Muskelsvindfonden, styrke Liberal Alliances sociale profil. Hvordan mener du, at partiets ideologiske grundlag – og fokus på fx skattelettelser – passer med løftet om at nedbryde den negative sociale arv “gennem en styrket sundheds-, uddannelses- og børnepolitik”?
Man har haft meget travlt med at sige, at Liberal Alliance er et asocialt parti, der har haft travlt med at afvikle velfærdsstaten. Det er for mig at se noget vrøvl. Vi skal have en sund og velfungerende økonomi i Danmark – hvis ikke vi sikrer dette, er det ikke muligt at sikre vores velfærdssamfunds fremtid. Ser vi på demografien, så ændrer den sig. Der bliver flere ældre borgere og stadig færre yngre, der skal sørge for det økonomiske grundlag, der sikrer velfærdssamfundet. Desuden ændrer verden sig omkring os. Hvis vi har et skattesystem, der adskiller sig meget markant for de omkringliggende lande, går det ud over væksten i Danmark. Økonomien skal være i orden, for, at kunne skabe den vækst der sikrer vores velfærdssamfund.
I vil nedbryde den negative sociale arv gennem en styrket sundheds-, uddannelses- og børnepolitik. Samtidig fastholder I at I ikke vil ha en ”Big Mother”-stat, hvordan skal de offentlige institutioner så være medvirkende til denne ændring?
Det, at man har en offentlig sundhedspolitik, er ikke det samme som bare at sige, at man bare skal bruge flere og flere kroner. Det er væsentligt at se på, hvordan vi organiserer sundhedsvæsenet. Hvordan sikrer vi, at rigtigt mange resurser ikke går til kontrolforanstaltninger, evalueringer og målinger, men at pengene bliver brugt til at arbejde ude hos dem, det vedrører? Der skal bruges mindre tid på administration – det er ikke den rigtige måde at bruge ressourcerne på. Ved at fjerne bureaukrati, effektivisere og ved at have større tillid til, at de mennesker, der har med tingene at gøre, rent faktisk selv formår at træffe beslutninger vedrørende organisering af deres arbejde, skaber vi ændringer. Der er så meget kontrol og evaluering og tilbagemelding. Der bruges for mange ressourcer på standardisering. Som politikere skal vi sætte rammerne for arbejdet og så må menneskerne derude selv finde ud af at tilrettelægge arbejdet og prioritere indsatsen på den måde, de som fag-personer vurderer er bedst. Mindre kontrol i det offentlige vil være med til at sikre nedbrydelsen af den negative sociale arv.
Hvilke reformer skal der til for at, bibeholde den danske velfærdsstat, og styrke den danske økonomi?
Skatten skal sænkes. Over de sidste 20 år er selskabsskatten blevet sænket – alligevel kommer der flere skattekroner i statskassen via selskabsskatten i dag, end der gjorde fra 20 år siden. En skattesænkning er ikke det samme som færre skattekroner – tværtimod vil en skattereform fremme den vækst der er nødvendig for velfærden.
Du har et CV med prestigefyldte stillinger i dansk erhvervsliv, DR, samt et utal af bestyrelsesposter. Andre kendte erhvervsfolk kunne ikke klare springet til politik via Alliancen. Frygter du ikke, at et kandidatur for et parti som LA – der ikke har haft entydig medvind og som har haft stort udskiftning på kandidatpladserne – kan bliver kompromitterende for din fremtid i erhvervslivet, og for den sags skyld i dit politiske liv?
Når man træffer et valg, løber man en risiko. Siden jeg forlod DR har jeg skullet overveje, hvad jeg skulle bruge den sidste 1/3 af mit arbejdsliv på. Jeg har fået flere gode jobtilbud, men jeg har i en årrække stået på sidelinjen og ment en masse om hvad andre burde gøre. Jeg er kommet frem til, at man på et tidspunkt også bør kaste sig ind i spillet og påtage sig det ansvar, det politiske håndværk er. Hvis vælgerne syntes jeg skal ind, kan jeg måske bidrage med noget erfaring, som en ung politiker ikke kan bidrage med.
RÆSON-skribent Jacob Packert spørger: Du har tidligere været folketingskandidat for SF og næstformand for Radikale Venstre. Har du værdipolitisk bagage med fra centrum-venstre?
Det har jeg da. Vi har i Danmark et homogent samfund med en række fælles værdier. En del af de værdier jeg havde i SF, har jeg stadig.
Ser du ingen forskel på det værdipolitiske grundlag i SF og LA?
Eksempelvis er der stor forskel på flygtninge- og indvandrerpolitikken. LA går ind for afskaffelse af 24-årsreglen. Her har SF tidligere været imod afskaffelse, men har nu rykket sig. På dette område har SF bevæget sig meget.
Hvordan hænger det sammen med at du tidligere har støttet SF?
Jeg stillede op for SF i begyndelsen af 90erne, og baggrunden var forholdsvis banal. Jeg skrev Lilli Gyldenkildes første erindringsbog, ”Fra fabrik til folketing”, og jeg satte utrolig stor pris på Gyldenkilde – og sætter stadig stor pris på det, hun stod for. Da Gyldenkilde valgte at stille op til EU-parlamentet, spurgte hun, om jeg ville stille op i Horsens, når hun trak sig. Det gjorde jeg, men fandt hurtigt ud af, at det var en fejltagelse.
Hvordan kan vælgerne vide, at du ikke støtter LA af goodwill til din bror, som tilfældet var med dit kandidatur for SF?
Jeg stiller ikke op for LA pga. min bror, og det håber jeg at vælgerne kan se – jeg stiller nærmest op på trods af min bror. Der er rigtig nok et slægtskab, men du kan ikke finde nogen partier, hvor der ikke er slægtninge i det danske folketing. Jeg syntes ikke at det, at Anders er min bror, skal forhindre mig i at stille op til folketinget for LA.
Hvordan kan vælgerne vide at din nuværende sympati med LA ikke også er en ”fejltagelse”?
Jeg har forståelse for at vælgerne kan have deres tvivl og gøre sig nogle tanker omkring at jeg tidligere har stillet op for SF. Jeg introducerede begrebet ”de politiske hjemløse” i begyndelsen af 2007 og jeg tror at der er mange vælgere, der har følt sig politisk hjemløse den seneste tid. Det er meget markant, som partierne har rykket sig ideologisk indenfor de sidste 10-20 år. Der er stort opbrud i det traditionelle partisystem, der er dannet i en helt anden tid end den, vi lever i i dag.
Da LA lancerede deres kandidater, var der enighed om de fire mærkesager som var opstillet fra centralt hold. Men med en kandidatkreds, der tidligere har været aktive i SF, S, R, og K, må der være tydeligt divergerende holdninger på andre vigtige politikområder. Er LA et parti for politisk hjemløse politikere?
Det mener jeg ikke. Tilvalget består i, at her er et parti, der ser frem og tør foreslå nødvendige reformer. At vi kommer fra flere forskellige partier, synes jeg ikke, der er noget underligt i. Hvor skulle vi ellers komme fra? Jeg har forståelse for, at nogle vælgere vil synes det er underligt, at vi kommer fra så forskellige politiske baggrunde som vi gør, men mange vælgere har også oplevet at flytte sig, og sætte deres krydser forskelligt. Vi gør os alle nogle erfaringer, og bliver klogere. Du vil ikke kunne finde et parti i Danmark, hvor samtlige kandidater er 100% enige i alt i et partiprogram, sådan fungerer det ikke. Men vi står sammen om hovedretningen, og er enige om hvilken vej vi går.
[]

FOTO: Jyske Vestkysten