Henrik Jensen til RÆSON:  Kina manipulerer ikke sin valuta mere end Danmark

Henrik Jensen til RÆSON: Kina manipulerer ikke sin valuta mere end Danmark

06.12.2010


Selvom det gør ondt på amerikanerne, at Kinas lave valutakurs trækker produktion til Asien og sender arbejdsløshed den anden vej, så er USA ikke meget bedre selv, når de anklager Kina for valutamanipulation, mener økonomiprofessor Henrik Jensen.

Af Kenneth Praefke, RÆSON’s økonomiske redaktør

USA anklager Kina for at styre sin valutakurs som en hånddukke i et gadeteater og holde valutakursen – renminbi’en – kunstigt nede i pris. Det gør Kina for at favorisere de kinesiske eksportører, lyder det amerikanske skudsmål, og løbe med produktionen på – blandt andet – amerikanernes bekostning. Den lave renminbi-kurs gør Kina til en attraktiv samhandelspartner, mens den amerikanske eksportsektor lige nu mest af alt producerer arbejdsløshed. Amerikanerne vil have kineserne til at slippe sit manipulerende tag om renminbi’en og lade den flyde frit. Men hvad er den økonomiske substans i kurs-diskussionen?
     Som økonom vil du så sige, at Kina manipulerer sin valutakurs?
     ”De manipulerer vel ikke mere med valutakursen end Danmark har manipuleret med sin valutakurs i 30 år?,” spørger Henrik Jensen, der er økonomiprofessor på Københavns Universitet med speciale i international makroøkonomi. Han henviser til den danske fastkurspolitik mod først den tyske D-mark og siden hen mod euroen:
     ”At have en fastkurs medbringer noget stabilitet som er gavnlig. Men det er klart, at Danmark er et lille land, så hvad vi gør – hvis det har en negativ skadesvirkning på andre lande – har meget lille effekt. Kina er et stort land: når de begynder at koble deres valutakurs på en anden, så bliver den gavn, det må have for dem, noget negativt for andre. Men det er klart, at vi ikke kalder det ”manipulation,” når vi taler om Danmarks valutakurspolitik.”
     Henrik Jensen fremhæver, at USA på mange måder har gjort det samme ved at indføre told på japanske biler: ”Det er jo også at manipulere med prisen, så amerikanerne ikke skulle købe de mere billige japanske biler.”

USA bruger for meget, Kina for lidt
Blandt andet på grund af Kinas relative handelsfordel, men langtfra kun derfor, har kineserne et stort handelsoverskud, de sælger langt mere til udlandet, end de køber af udlandet, og omvendt har USA et ekstremt stort handelsunderskud – de køber langt mere af udlandet, end de sælger.
     Hvad er konsekvenserne af, at Kina har et ekstremt stort handelsoverskud og USA et ekstremt stort handelsunderskud?
     ”Det har egentlig ikke nogen direkte konsekvenser. Det skyldes at kineserne sparer meget mere op end amerikanerne. Dem, der sparer op, vil have overskud og de andre vil leve for lånte penge. Det er der sådan set ikke noget i vejen med. Det gælder jo også for privatpersoner; jeg låner penge hos min kreditforening for at finansiere mit hus og så har jeg underskud over for dem. Sådan vil det også være mellem lande. Der er ikke noget teoretisk til hinder for at det ene land har permanent underskud og det andet land permanent overskud. Det kan sagtens leve i harmoni.”
     Men hvornår bliver det et problem, at USA forbruger på Kinas regning, og at Kina suger dollar-sedler til sig?
     ”Problemet opstår hvis tendensen accelererer. Set fra USA’s vinkel: Hvis du har så stort et løbende underskud at gælden vokser og rentebetalingerne vokser i et tilpas hurtigt tempo, så kan du få en situation, hvor udlandsgælden begynder at gå på et eksplosivt forløb. Og så bliver det uholdbart. Den eneste måde hvorpå man så kan redde landet er ved ponzi-spil [pyramide-spil, red.], hvor du bliver nødt til at tage nye lån for bare at kunne betale renter på det gamle lån. Og det er selvfølgelig uholdbart,” forklarer Henrik Jensen, der tilføjer: ”der er lidt en analogi til Grækenland”, med henvisning til gældskrisen i Sydeuropa og særligt Grækenland der i foråret og forsommeren kæmpede for at holde sig af en eksplosiv gældsbane. Men han tilføjer: ”Lige nu er der dog ikke noget der tyder på det [et uholdbart forløb, red.] for den amerikanske rente er jo fortsat lav.”
      Men den diskussion er vel lige relevant hvadenten det er kineserne eller nogen andre, der låner amerikanerne penge?
     ”Ja. Det afgørende er tilliden til USA og om de overhovedet kan betale det her penge tilbage på sigt – kan de overhovedet servicere gælden [rentebetalingerne, red.]? Hvis alle folk tror at de kan det, så er der ikke noget problem.”

Kina låner til USA for at holde dollaren stærk
Hvad sker der hvis kineserne beslutter, at de ikke vil låne amerikanerne penge længere?
     ”Det er jo ikke noget, at kineserne som nation kan bestemme. Det er jo ikke sådan, at der sidder én agent og bestemmer, at ’nu vil jeg låne penge til amerikanerne’. Det er jo et helt edderkoppe-net af et marked, hvor strømmene kører rundt og sørger for, at det amerikanerne mangler, det tilflyder i kapital.”
     Og Kina kan godt have en interesse i at låne dollars tilbage til USA, understreger Henrik Jensen:
     ”Kina har en interesse i at låne dollars tilbage til amerikanerne i stedet for at dumpe dem på markedet – dét ville svække dollaren, hvilket er det samme som, at den kinesiske valuta styrkes i værdi i forhold til dollaren.”
     ”Hvis kineserne skulle beslutte sig for ikke at låne penge til amerikanerne, så skulle det simpelthen være i protest mod at USA indførte kapitalmarkedsrestriktioner. Altså sige: nu lukker vi for de finansielle strømme. Men den situation vil kineserne jo heller ikke være interesseret i. Så vil de sidde tilbage med en masse overopsparing, som de ikke vil kunne bruge til noget.”
     Henrik Jensen påpeger dog også, at det er meget kortsigtet kun at fokusere på den nominelle valutakurs. Det vigtige er det relative prisniveau mellem landene. For selvom en lav kinesisk valutakurs lige nu giver en konkurrencefordel, så tilsiger al teori, at de kinesiske eksportpriser gradvist vil stige og dermed udhule konkurrenceevnefordelen. ”Så på længere sigt er selve den nominelle valutakurs – manipuleret eller ej – ligegyldig.”

Husk at læs det trykte magasin RÆSON8, der udkom den 22. november og fokuserer endnu mere på valutakurskonflikten.
     Køb et abonnement på RÆSON og modtag også næste nummer af RÆSON direkte i din postkasse.Køb abonnement hér!