DANSKE EKSPERTER OM AFGHANISTAN: USA bliver alene tilbage

DANSKE EKSPERTER OM AFGHANISTAN: USA bliver alene tilbage

28.07.2010


Websitet WikiLeaks har offentliggjort tusindvis af amerikanske militære dokumenter om Afghanistankrigen (se fx), der på forhånd var delt med New York Times, Der Spiegel og The Guardian. RÆSON spørger danske eksperter og politikere om afsløringerne – og om fremtiden for krigen:

NB: Artiklen opdateres løbende med flere svar.

1. Bør nogen være overraskede over papirernes indhold?
PETER VIGGO JAKOBSEN (LEKTOR, KU): Nej, der er ikke kommet noget afgørende nyt frem. Detaljer omkring våbensystemer og dræbte civile ja, men intet større der kan overraske. At dokumenterne viser, at det går dårligere end vi hidtil har vidst, som flere danske politikere har udtalt, er noget sludder. Enhver der har fulgt bare en lille smule med, ved at det ikke just går som NATO kunne ønske. Det har NATOs generalsekretær og NATO-styrkens to seneste chefer – McChrystal og Petraeus – sagt meget klart ved flere lejligheder i tiden op til dokumenternes offentliggørelse. Det er også det langt de fleste uafhængige eksperter har sagt gentagne gange det sidste års tid.
BJØRN MØLLER (SENIORFORSKER, DIIS): Hovedindholdet som refereret i pressen bekræfter bare skeptikernes generelle kritik: At det hele går rigtig skidt, Taliban vinder frem; krigens generelle legitimitet svækkes alvorligt af de mange civile tab; Pakistan spiller en dobbeltrolle som både officiel allieret i kampen mod Taliban og Al Qaeda og som støtte for Taliban, osv. — samt ikke mindst det overordnede indtryk, at nogen forholder befolkningen væsentlige oplysninger. Det sidste er måske det allervigtigste, da det jo er et tungtvejende argument for uafhængige undersøgelser. Bortset fra det må vi afvente, at uafhængige forskere får anvendt det enorme råmateriale til mere systematiske analyser – eller at journalister og andre afslører specielt “saftige” enkelthistorier.
JØRGEN DRAGSDAHL (JOURNALIST): Ja. Danske politikere har i vidt omfang udtalt sig og handlet i strid med kendsgerninger, som i lang tid har været tilgængelige for de særligt interesserede via rapporter, soldaters beretninger og udenlandske medier. Så hvis dansk politik afspejler en tro på egen viden, må overraskelsen være meget stor. For den velinformerede indeholder papirerne lidet nyt, men de udgør en overvældende og uafviselig dokumentation.



2. Nogle vil mene, at de fleste NATO-lande forlængst har truffet en beslutning om at trække deres soldater hjem. Kommer papirerne for sent til at gøre nogen reel forskel for krigens forløb?
JAKOBSEN:
Da der ikke står noget nyt i papirerne, kan de ikke gøre nogen forskel – timingen er ligegyldig.
MØLLER: De vil i hvert fald ikke få nogen til at revidere en allerede truffet beslutning om at trække sig ud, men jeg tror på den anden side ikke, at de lækkede dokumenter som sådan vil få nogen til at forlade ISAFs synkende skude. Her er det helhedsbilledet, der er det afgørende – f.eks. de netop offentliggjorte opinionsundersøgelser, der viser at afghanerne hellere ser NATOs hæl end tå.
DRAGSDAHL: Obama har i vidt omfang rettet de forudgående 8-9 års fejl, men de indsatte resurser er stadig for små. Det er tvivlsomt, at denne afsløring vil forstærke indsatsen. Mere sandsynligt er, at regeringer og opinion vil se yderligere bevis for, at sejr ikke er mulig”.



3. Ja eller nej: Er USA om 5 år alene om at have soldater i kamp i Afghanistan?
JAKOBSEN:
Ja, USA er alene i krig om 5 år.
MØLLER: Ja, det forekommer sandsynligt.
DRAGHSDAL: Nej – fordi USA måske heller ikke er stærkt engageret til den tid.



4. Papirerne synes at dokumentere, hvordan Pakistan har støttet Taliban aktivt.
Er du enig eller uenig i følgende:
”Situationen i Pakistan afgør krigens udfald”
JAKOBSEN: Delvis uenig. Den er en vigtig faktor men afgør det ikke alene. Karzai-regeringens evne og vilje til at vinde befolkningen for sig gennem mere effektiv regeringsførelse er vigtigere.
DRAGSDAHL: Mange faktorer er afgørende, og Afghanistan-Pakistan udgør en samlet krigszone.
MØLLER: Det afhænger tildels af, hvad man mener, krigen “handler om”: (A) forhindre nye Al Qaedabaser eller (B) at forbedre den generelle situation i Afghanistan? Hvis A er målet (som det er ved at blive som følge af USAs og NATOs nye “strategier”) er Pakistan helt afgørende. Det er formentlig her, Bin Laden og konsorter har slået sig ned efter invasionen i 2001 – men hvis vesten trækker sig ud af Afghanistan, vil de måske vende tilbage. Set fra vores synspunkt er det på den anden side næsten ligegyldigt, hvor i verden, de slår sig ned. Hvis målet derimod er B, er Pakistan derimod mindre vigtig. Krigens udfald er meget forudsigelig: Vi har forlængst tabt den.

Er du enig eller uenig i følgende:
”Pakistan er et større sikkerhedsproblem end Afghanistan”
JAKOBSEN:
Delvis enig. Isoleret set er Pakistan et større problem pga. risikoen for at dets atomvåben kan falde i de forkerte hænder. I virkelighedens verden er man nødt til at have en regional tilgang til problematikken og Pakistan og Afghanistan kan derfor ikke adskilles.
DRAGSDAHL: Fordi Pakistan har større strategisk betydning og er udrustet med atomvåben, er det en nærliggende mulighed.
MØLLER: Ja, bl.a. fordi en total kollaps af denne skrøbelige stat kan bringe dens atomvåben helt ud af kontrol.

Hvordan kan USA/NATO reelt få Pakistan til at afbryde enhver støtte til Karzais fjender?
JAKOBSEN:
Det kan USA ikke, fordi Pakistan ser det som en vital interesse at sikre sig at de har hånd i hanke med udviklingen i Afghanistan.
DRAGSDAHL: Spørgsmålet bør formuleres anderledes, fordi det afgørende er de fjender, som NATO og dele af den afghanske befolkning har. Forsoning mellem Indien og Pakistand ville være til stor hjælp. Der kan dog spores nogle fremskridt i indsatsen mod den pakistanske ”støtte” til Taliban-grupper og Al Qaeda.


MØLLER: Det tror jeg ikke de/vi kan – og hvis det skulle lykkes, vil det næppe spille nogen rolle. Hans regering har hverken demokratisk legitimitet eller evnen til at regere landet.

5. Efter sigende arbejder Pakistan på at få terrorlederen Haqqani til at tale med Karzai (se fx). Er et kompromis mellem styret i Kabul og Haqqani, Taleban m.fl. ikke en tvingende nødvendighed for en forbedring af situationen i landet?
JAKOBSEN
: På et eller andet tidspunkt skal der findes et kompromis mellem Karzai og centrale Taleban-ledere men timingen er altafgørende, og det er svært at se hvordan et kompromis der er acceptabelt for Karzai og NATO kan komme i stand på et tidspunkt, hvor Taleban tror de kan vinde militært – evt. ved at vente på at NATO begynder sin tilbagetrækning.
DRAGSDAHL: Jo – som situationen er i dag. Men et kompromis forudsætter, at alle parter kan se gevinst, og det er ikke iøjnefaldende.
MØLLER: Der bliver i hvert fald ingen fred uden en inddragelse af en del af dem, vi idag betegner som “Taliban” og oven en blok anser for islamistiske fanatikere og jihadister.

6. “S og R [skal] opsige den nuværende aftale med regeringen og Dansk Folkeparti og erklære, at efter valget trækkes soldaterne hjem”, citat: Frank Aaen. Vil USA/NATO kunne få Helle Thorning-Schmidt som statsminister til at gøre andet end præcis hvad Frank Aaen foreslår?
JAKOBSEN:
Ja. Thorning-Schmidt kunne ikke drømme om at følge Frank Aaens råd. Hensynet til USA/NATO er en hjørnesten i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik og hun vil gøre hvad hun kan for ikke at få skudt i skoene at S igen fører fodnotepolitik. Hun vil gå langt for at fremstå som et ansvarligt parti i forsvars- og sikkerhedspolitikken. Hun vil derfor ligge sig i læ af USA og Storbritannien og gøre det samme som dem. Dvs. begynde en gradvis tilbagetrækning i takt med at USA og UK trapper ned. Det er også det, der ligger i den Afghanistan-strategi som S er enig med regeringen i.
DRAGSDAHL: Det er tvivlsomt, at Frank Aaen har større indflydelse på en dansk regering end USA/NATO. Men denne krig afgøres, som i mange andre tilfælde på slagmarken. Danske tab og håbløse udsigter vil formentlig være afgørende.
MØLLER: Mit indtryk er desværre, at også S (og SF for den sags skyld) har investeret så megen prestige i krigen, at de næppe vil kunne få sig til at trække Danmark ud.

7. Hvordan skal et Afghanistan uden udenlandske troppers tilstedeværelse undgå at blive hjemsted for Al-Qaida? Hvordan skal NATO reagere, hvis terrorlejre alligevel etableres?
JAKOBSEN:
Det vil NATO aldrig kunne enes om som alliance, så det er op til USA og udvalgte allierede at tage hånd om det problem, hvis det opstår.
DRAGSDAHL: Obamas stabschef, general Jim Jones, har i et interview netop sagt: ’Taliban har generelt, som gruppe betragtet, aldrig tilsluttet sig den globale jihad-aktivitet og har tilsyneladende ikke ambitioner hinsides sit område’. Denne udtalelse er et grundskud for påstanden om, at krigen i Afghanistan skal hindre terror mod Nørreport. Det er muligt, at dele af Taliban i et kompromis vil love, at Al Qaeda ikke må operere fra afghansk område. Hvis terrorlejre alligevel etableres kan bombardementer og specialstyrkers angreb være et modtræk. Under alle omstændigheder bør et højt beredskab mod terrorister opretholdes, idet Al Qaeda og lignende grupper allerede har hjemsteder i mange andre lande.
MØLLER: Et terrornetværk som Al Qaeda har ikke brug for noget “hjemsted”. Allerede idag er det snarere et “varemærke,” som forskellige lokale oprørs- og terrorbevægelser kan se deres fordel i at “smykke sig” med end en egentlig organisation. Skulle resterne af Al Qada (eller andre) være dumme nok til igen at etablere egentlige træningslejre, er det oplagte modtræk at bombe dem fra luften – som USA har gjort adskillige gange før. For at afskrække terroristerne kunne man med fordel gøre dette klart fra starten. Denne trussel vil iøvrigt være langt mere troværdig, hvis den bliver rettet mod Afghanistan end Pakistan. Det er altid en god ide at tænke sig om en ekstra gang, inden man bomber en atommagt, selv en mindre en af slagsen som Pakistan.

ARTIKLEN OPDATERES LØBENDE MED NYE SVAR
Kommentarer/indlæg? redaktionen@raeson.dk