Christian Jensen om WikiLeaks: Der er behov for en undersøgelse

Christian Jensen om WikiLeaks: Der er behov for en undersøgelse

27.10.2010


“Jeg mener der bør en kommissionsundersøgelse til. Statsministeren siger, det vil tage for lang tid, og at det intet formål tjener at vente på en sådan. Jeg mener, man bør have tålmodighed til at vente på at få det sande og fulde billede af en i danmarkshistorien så vigtig beslutning som at drage i krig i Irak. Jeg mener, der bør nedsættes en uvildig folketingskommissionsundersøgelse.” Sådan siger ansvarshavende chefredaktør for Information, Christian Jensen til RÆSON.
      Interviewet er ét i en serie af Frederik Vitting Hermann, om konsekvenserne af de godt 400.000 dokumenter om Irakkrigen, som er blevet offentliggjort af websitet WIkiLeaks.


Af Frederik Vitting Hermann

Hvad er det mest kontroversielle i lækagen fra et dansk perspektiv?
Det mest opsigtsvækkende i dansk perspektiv er, at danske soldater i stor udstrækning har medvirket til at udlevere irakiske fanger til de irakiske myndigheder, på trods af at de har modtager gentagne advarsler om risikoen for, at fangerne der bliver udsat for tortur med døden til følge. Skandalen består i at forsvarsministeriet har oplyst folketingets forsvarsudvalg tilbage i 2006, at der var foregået 21 fangeoverleveringer, men ”The War Logs” dokumenterer at tallet er 95. Det er en misvisende oplysning.
      Det danske forsvar har en praksis hvor de lader britiske soldater være med på patruljer, hvor de anholder irakere, og skriver tilfangetagelserne på som foretaget af briter, selvom om de er foretaget af danske soldater i samarbejde med briter. Militærjurister siger, at det ikke gør nogen forskel i juridisk perspektiv – de danske soldater hæfter også for det.

NATO’s generalsekretær og USA udenrigsminister har udtrykt bekymring for udsendtes troppers sikkerhed i forbindelse med lækket. Er det risiko for dette?
Nej, det mener jeg ikke der er. Der er ingen oplysninger i det materiale, der er blevet fremlagt i hverken Information, New York Timers, Guardian eller Spiegel, der kompromitterer civile eller soldaters sikkerhed. Der er ingen navngivne personer i materialet, og ingen indikationer på hvilke civile irakere, der samarbejder med koalitionsstyrken. Det handler foreløbigt alene om de handlinger koalitionsstyrken har udført i Irak. Jeg mener det er et skalkeskjul for at holde nødvendige oplysninger tilbage.

Tror du, at lækagen kommer til at ændre på den brede danske opfattelse af Irakkrigen?
Denne lækage giver et enestående og unikt indblik i hvordan en krig bliver ført. De 391.832 dokumenter er rådata. Det er indberetninger om små og store hændelser – eksempelvis tilfangetagelser. Så med verdens historiens største militære lækage får vi et enestående indblik i, hvordan krigens gang er på den irakiske slagmark. Det ændrer jo det indblik offentligheden hidtil har haft af hvad, der er foregået. Forsvaret bliver på en måde udsat for et monopolbrud, idet der for første gang er mulighed for at foretage en demokratisk kontrol af forsvarets handlinger.

Hvad mener du konsekvenserne af dette nye indblik bliver?
De foreløbige konsekvenser er nu en undersøgelse, som vi må håbe bliver grundig og uvildig. Man kan have sine tvivl om den bliver tilstrækkelig uvildig. Håbet er at vi får et mere oplyst grundlag og træffe beslutninger på.

Bo Elkjær sagde til RÆSON i går, at det bestemt ikke var tilstrækkelig at forsvaret undersøgte sig selv, og lavede en intern redegørelse. Giver du ham ret?
Nej, jeg mener der bør en kommissionsundersøgelse til. Statsministeren siger, det vil tage for lang tid, og at det intet formål tjener at vente på en sådan. Jeg mener, man bør have tålmodighed til at vente på at få det sande og fulde billede af en i danmarkshistorien så vigtig beslutning som at drage i krig i Irak. Jeg mener, der bør nedsættes en uvildig folketingskommissionsundersøgelse.

Regeringen ’nøjes’ ind til videre med en intern undersøgelse i ministeriet. Hvad skal der til før at vi får en ekstern undersøgelse af forsvarsministeriet?
Vi forsøger på Information at fremlægge nye oplysninger fra dokumenterne. På et eller andet tidspunkt må alle, også regeringen, have en interesse i at få det fulde og sande billede af begivenhederne – desuden få tanker om, at det er uhensigtsmæssigt at forsvaret undersøger sig selv.

Er det en brist i vores demokratiske praksis, at der ikke kan iværksættes en undersøgelse af regeringen af andre end regeringen selv? (den eksisterende parlamentariske situation taget in mente)
Jeg vil ikke kalde det for et demokratisk brist. Det er et spørgsmål om hvad der er flertal for i folketinget. Det mest formålstjenestelige ville være, at alle parter, og det burde der være tale om, blev enige om, at der skulle laves en uvildig og tilbundsgående undersøgelse. Det ville være det bedste.

Kommer vi til at se en ændring i dansk forsvarspolitik og fremtidig krigsførelse?
Det er ingen tvivl om at materialet betyder, at fremtidige krige vil blive kæmpet på en anden måde, fordi der både i Danmark og internationalt er høj risiko for at ting bliver lækket. Jeg tror, man fremadrettet vil se en anden måde at gribe krigsførelse an på.
      Man kan håbe, effekten bliver, at forsvaret ikke betragter sig selv som en lukket enhed, men som en del af et demokrati, og får en større åbenhed om deres beslutninger og handlinger. Det skal selvfølgelig ikke kompromittere vores evne til at føre krig, men modsat skal man heller ikke gøre alt, hvad man kan for at hemmeligholde enhver relevant oplysning. Det kan man håbe på bliver konsekvensen.

Politisk kommentator Peter Mogensen udtalte i går på TV2 NEWS, at sagen er virkelig vigtig, men den vil ikke få de store politiske konsekvenser i Danmark, fordi befolkningens interesse for sagen er ret lav. Mener du, at der kommer politiske konsekvenser?
Det er meget vanskeligt at sige, hvad de konkrete konsekvenser for dansk politik bliver. Forsvarets redegørelse må blotlægge om nogen skal drages til ansvar. Der er blevet givet misvisende oplysninger undervejs, men det er for tidligt at sige noget om.