21.10.2009

VK-regeringen oprettede i 2007 et klimaministerium med Connie Hedegaard i spidsen. Det skulle være en forberedelse til det globale klimatopmøde i december i år, som topembedsmanden Thomas Becker var idémanden bag at få til København. Becker har nu fratrådt sin stilling med kun to måneder til topmødet. Og der er opstået tvivl om en omfattende global aftale efter tøvende udmeldinger fra bl.a. USA og Indien. RÆSON spørger ungdomspolitikerne:

Af Tobias Fabricius Kjær, stud.mag.,RÆSON

DF og SF kræver Thomas Becker tilbage som Danmarks topforhandler. Skal han genansættes?

Rune Kristensen, landsformand for Konservativ Ungdom: Det korte svar må blive nej! Nu er det jo ikke sådan, at sådanne ansættelser afgøres i Folketingets Miljøudvalg, og ej heller blandt de ungdomspolitiske formænd. Jeg mener, at man må give Klimaministeriet ro til forhandlingerne og ikke forsøge at fokusere på personers uenigheder.

SF og DF er de to mest populistiske partier i Folketinget, og derfor kommer det ikke bag på mig, at det er dem, der vil blande sig i ansættelserne i Klimaministeriet.

Emil Dyred, landsformand for Radikal Ungdom: Thomas Beckers afgang er dybest set en administrativ beslutning, som Folketinget ikke skal blande sig i.

Jakob Engel Schmidt, landsformand for Venstres Ungdom: Thomas Becker skal under ingen omstændigheder genansættes. Ifølge ministeriet er Becker fratrådt sin stilling som konsekvens af en række administrative uregelmæssigheder. Kravet om hans genansættelse bunder derfor mere i oppositionens behov for profilering, end i et reelt forsøg på at styrke Danmarks forhandlingsposition. De politikere og medier, der hævder at Beckers afgang får konsekvenser for det samlede forhandlingsresultat, har fuldstændig overset det faktum, at han blot er én person blandt mange kompetente embedsmænd.

Pelle Dam, landsformand for Socialistisk Folkepartis Ungdom: Der bliver med statsgaranti ikke tale om en genansættelse af Becker, men det virker amatøragtigt at skulle miste en topforhandler så kort før så vigtigt et topmøde. Man skulle tro, at regeringen i almindelighed og ministeren i særdeleshed enten evnede at løse så banalt et problem, som der lader til at have været tale om, eller kunne leve med konsekvenserne i sølle to måneder længere.

Har Connie Hedegaard og Klimaministeriet gjort det godt?

RK, (K): Ja – helt ubetinget fremragende. Connie Hedegaard har fra sin start som Miljøminister turdet slå i bordet overfor daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, og hun har fortsat sin idealistiske kamp i Klimaministeriet i forhold til Lars Løkke Rasmussen.

Connie Hedegaard har været en af hovedpersonerne i spillet om at få Klimatopmødet til København, og hun er blevet kåret af Time Magazine til at være blandt klodens 100 mest indflydelsesrige personer.

ED, (R): Connie mener det utvivlsomt godt, men med en så klimatisk fodslæbende og provinsiel chef som først Anders Fogh Rasmussen og siden Lars Løkke er der ikke meget, hun kan gøre – andet end at gøre alvor af truslen om at gå, hvis ikke regeringen sætter et ambitiøst mål for klimaforhandlingerne.

JES, (V): Hedegaard og ministeriet har gjort et godt og solidt stykke arbejde for at få sat klimaspørgsmålet på den globale dagsorden. Det er lykkedes til fulde, hvilket den store bevågenhed om det kommende topmøde i København vidner om.

PD (SF): Oprettelsen af et klimaministerium virkede på daværende tidspunkt som et helt logisk træk, men desværre er ministeriet og ministeren helt som forudset af flere iagttagere blevet mere et symbolsk tiltag end noget andet. I hvert fald synes det ikke at have gjort en afgørende forskel, hverken i forhold til at styrke klimaindsatsen i Danmark – som desværre langt fra er det foregangsland på vedvarende energi, som vi burde være – eller den internationale lobbyindsats frem mod topmødet.

Er klimaet – som både Lars Løkke Rasmussen og hans forgænger har givet udtryk for – en høj prioritet for regeringen?

RK (K): I hvert faldt hos den ene del af regeringen, nemlig Konservative. Konservative har trukket Venstre i den rigtige retning mod et fokus på et bedre miljø. Klimahysteriet har i mine øjne taget overhånd, men jeg mener, at regeringen på mange punkter har fundet en god middelvej.

ED (R): Kun på det retoriske plan. Hverken i sin energi-, miljø- eller skattepolitik formår regeringen at nærme sig så meget som en nuance af grøn.

JES (V): Ja – Klimaspørgsmålet står højt på regeringens prioriteringsliste. Regeringens plan for ”Grøn Vækst” skitserer hvordan Danmark skal gå forrest som klimavenlig vækstnation.

PD (SF): Fuldstændig ligesom på velfærdsdagsordenen har den borgerlige regering formået at få det til at se ud som om, de har gjort klimasagen til deres sag. Man må beundre dem for deres dygtighed til at sminke sig selv, når det forekommer dem opportunt, men reelt er det kun på det retoriske plan, at regeringen har gjort klimaet til sin sag. Rent indholdsmæssigt halter de konkrete initiativer desværre stadigvæk.

Hvad skal/kan Danmark gøre i de sidste to måneder før mødet finder sted?

RK (K): Danmark må være realisten i spillet frem mod og under topmødet. Der skal trækkes på dygtige danske kræfter inden for dette felt som bl.a. Bjørn Lomborg og så må det svenske EU-formandskab supplerende agere mægler mellem parterne. Danmark må naturligvis være dialogsøgende, men også presse de store nationer i forhandlingerne. Men vigtigst er det, at vi ikke hopper med på Al Gores klimaløgne.

ED (R): Der er ingen tvivl om, at den danske regering skal sætte sig ambitiøse mål for klimakonferencen. Men det kræver også, at regeringen lever op til de fine ord i sin egen politik, og det er indtil videre ikke sket. Danmarks rolle som vært for klimakonferencen er todelt: som diplomater og som udstillingsvindue for klimaløsninger. Den sidste del har regeringen dog næsten ikke berørt, og det er en forspildt mulighed.

JES (V): Med Lars Løkke og Connie Hedegaard i spidsen, skal Danmark udnytte sine stærke internationale relationer til at forberede et forhandlingsoplæg, som sikrer en bred aftale.

PD (SF): Det ville være på sin plads at supplere den massive mødeaktivitet i udlandet med ambitiøse tiltag her i Danmark for at vise omverdenen, at vi er villige til at gå forrest. En progressiv strategi fra regeringens side ville være at præsentere en lang række nye, konkrete tiltag over de næste to måneder – fx en bevilling til forskning i nye former for vedvarende energi, nye krav til energirigtigt nybyggeri, investeringer i etablering af jordvarme i alle offentlige bygninger, planer for nye havvindmølleparker og så videre og så videre. Det ville klæde regeringen at supplere de mange pæne ord med handling!

Desuden kan man vel forvente af Lars Løkke, at han får sit parlamentariske grundlag banket på plads – at regeringens støtteparti betvivler vigtigheden af en ambitiøs aftale må betragtes som en ydmygelse for regeringens nye klimavenlige kurs og er i øvrigt ødelæggende for opbakningen til indgåelsen af en ambitiøs aftale.