Kommunalvalg: Spindoktorerne bliver i storbyerne

Kommunalvalg: Spindoktorerne bliver i storbyerne

11.11.2009


Medierne og landspolitikerne udnævner kommunalvalget til Danmarks midtvejsvalg, men tidligere valg viser, at kommunalvalgsresultat har meget lille effekt på folketingsvalget, og at den omvendte effekt er langt større. Valgkampstrategierne fra landspolitikken smitter dog af lokalt: Kommunalvalgkampen i de store danske byer er blevet professionaliseret med Obama-inspirerede segmentanalyser og strømlignede budskaber. I provinsen er valgkampspengene derimod stadig små, og moderne teknikker ugleset.

Af Rasmus Bebe, stud.scient.adm – Roskilde Universitet

Kampen om borgmesterposterne i de nu 98 kommuner befinder sig i sin afsluttende fase. Og den dominerende tendens slår nu igennem for fuld kraft: Mediedækningen af valgkampen er nemlig i høj grad blevet dækningen af valgkampene i de fire største byer. Tendensen skyldes ikke blot flere landsdækkende medier som f.eks. TV 2 News, landspolitikerne bidrager også til udviklingen. Dette er mest markant hos Socialdemokraterne, hvor Helle Thorning-Schmidt har udråbt erobringen af borgmesterposterne i de fire store byer som det altafgørende succeskriterium for partiet. Ifølge Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, har netop denne øgede opmærksomhed fra landspolitikernes side har været med til at centrere fokus i valgkampen på storbyerne.

”Kommunalvalgene er blevet en dansk udgave af de amerikanske midtvejsvalg, hvor man kan tage en aktuel temperaturmåling på de landspolitiske magtforhold. Sådan ønsker medierne i hvert fald at tolke kommunalvalgene”, forklarer Kasper Møller Hansen. Derfor vil alle partierne efter valget få travlt med at udlægge resultatet som en sejr ud fra egne succeskriterier, hvad enten det er erobring af borgmesterposter eller formandsposten i Kommunernes Landsforening, landspolitisk fremgang eller minimeret tilbagegang. Ifølge Roger Buch, kommunalforsker ved Journalisthøjskolen, er Socialdemokraternes succeskriterier da også reelt kun udtryk for en bevarelse af status quo. ”Socialdemokraternes succeskriterier er at erobre flest borgmesterposter, at partiet bliver størst på landsplan, samt at S erobrer borgmesterposten i de fire store byer. I dag opfylder de allerede to ud af tre kriterier. Reelt er det eneste Helle Thorning har lovet, at S vinder borgmesterposten i Odense. Det er jo ikke særlig ambitiøst.”

I hvilken grad kommunalvalget behandles som et midtvejvalg afhænger ifølge Buch af, hvornår i valgperioden, det falder: ”Da der ikke er forfærdeligt længe til næste folketingsvalg, får kommunalvalget automatisk større betydning, da det bliver en form for opvarmning til næste folketingsvalg. Det ser man i mindre grad, hvis valget falder tidligere i en af Folketingets valgperioder”.

Landspolitik påvirker lokalpolitik – ikke omvendt
Ifølge Kasper Møller Hansen siger udfaldet af kommunalvalget dog ganske lidt om et kommende folketingsvalg. ”Der er ikke ret meget spill over (afsmittende virkning, red.) i forhold til folketingsvalg. Det er ren retorik fra partiernes side. Fordi man stemmer socialdemokratisk i Fakse Kommune, stemmer man ikke nødvendigvis på Helle Thorning til folketingsvalget. Der er simpelthen for stor variation i kommunerne. En jysk Venstre-kommune er ikke det samme som Venstre i en nordsjællandsk kommune, hverken prioriteringsmæssigt eller ideologisk”.

Ser man på de senere års valgresultater, illustreres denne pointe tydeligt. Venstre er eksempelvis gået tilbage ved kommunalvalgene siden 2001, uden at dette har haft nogen betydning for Venstre som regeringsbærende parti. Vælgerne er altså i høj grad klar til at skifte parti ved kommunalvalgene. Dette var tydeligt i 2005, hvor hele 32 procent af vælgerne stemte på et andet parti ved kommunalvalget end ved folketingsvalget samme år.

Modsat er det derimod muligt at iagttage en landspolitisk effekt ved kommunalvalgene. Ifølge Kasper Møller Hansen hedder tommelfingerregelen i kommunalpolitik, at de landspolitiske tendenser slår igennem med halv kraft i kommunalpolitik. Står et parti således til en fremgang på ti procent får de i gennemsnit fem procent på kommunalt plan. Både Dansk Folkeparti og SF står således til fremgang den 17. november. Men ifølge Kasper Møller Hansen står de også over for den samme udfordring: De mangler en tunet partiorganisation, der kan mobilisere både potentielle vælgere og medlemmer, og som har tradition for at føre kommunale valgkampe. Det var nemlig først med oprettelsen af større kommuner ved kommunalreformen i 2005 at de mindre partier blev landsdækkende til kommunalvalget.

Med Obama som forbillede
Kampagneleder for Frank Jensen, Simon Kjær Hansen, fremhæver netop Socialdemokraternes store medlemsskare og erfarne partiapparat som partiets største konkurrencefordel i kampen om overborgmesterposten i København. ”Vi ligger i denne kampagne utrolig stor vægt på netop det organisatoriske. Valgkampen i år skal vindes ved at mobilisere medlemmerne og få dem ud og stemme dørklokker og være synlige på gaden.” Målet for Frank Jensens kampagne er at få ringet på 25.000 dørklokker. Denne strategi er hentet fra Barack Obamas valgkamp og har i USA vist sig utrolig effektiv til at få de potentielle vælgere ind i stemmeboksen på valgdagen. Dette kan meget vel vise sig helt afgørende, da netop

København har den laveste stemmedeltagelse i hele landet. Således bruger Socialdemokraterne enormt mange kræfter på at holde de frivillige til ilden igennem partiarrangementer, decentrale kampagnekoordinatorer og kommunikation efter ”first to know”-princippet, hvor de frivillige igennem sms-kommunikation konstant holdes opdateret med Frank Jensens gøren og laden. Ifølge Simon Kjær Hansen bruges der derfor i princippet lige så mange kræfter på koordinering og mobilisering som på at skaffe nye vælgere. Han mener, den øgede professionalisering i storbyerne er kommet for at blive. ”Vi skal være lige så professionelle, som hvis der var tale om et folketingsvalg. Der er simpelthen nogle andre forventninger til kampagnen i hovedstaden.” Socialdemokraterne i København har derfor også gjort brug af såkaldte geomatrix-analyser til at identificere områder med potentielle vælgere, så man bedre kan fokusere på netop disse områder i valgkampen. Derudover har eksterne kommunikationsbureauer også været inde over strategiprocessen for at sikre, at de udvalgte mærkesager stemmer overens med målgruppernes prioriteter.

Provinsen halter bagefter
Den megen debat om professionaliseringen af kommunalvalget gælder dog fortrinsvis de større byer, hvor der er større mediedækning og flere ressourcer til at føre valgkamp for. Ude i provinserne er det ifølge Kasper Møller Hansen i høj grad stadig de gamle dyder, der gør sig gældende. ”Det er stadig utrolig lavpraktisk. Borgmesteren kravler stadig selv op i lygtepælen med sin valgplakat, og det er hans kone, der laver suppe til valgmøderne”.

I de fleste kommuner er der ganske enkelt ikke råd til at ansætte en spindoktor eller hyre eksterne konsulenter. Den kommunale partistøtte er hovedårsagen til dette. ”Kommunalvalgene kan ikke blive meget mere professionelle eller dyrere, med mindre partistøtten øges. Partierne får simpelthen færre støttekroner pr. stemme til kommunalvalget end til folketingsvalget. Det sætter nogle naturlige begrænsninger for de lokale organisationer” forklarer Roger Buch.

Kommunalvalg er altså stadigvæk drevet af frivillige – også på trods af  at kommunerne blev forstørret med reformen i 2005.

Eksempelvis har Frank Jensens kampagneorganisation, der betegnes som den største i landet, kun én enkelt fastansat fuldtidsmedarbejder, og i mange kommuner finansierer partierne kun valgplakater til spidskandidaterne, hvis overhovedet nogen. Kasper Møller Hansen vurderer derfor, at en professionalisering af provinsbyernes valgkampagner kun vil ske i det omfang, at nye teknologier tillader dette. Fx gennem brug af de gratis sociale medier, samt en øget standardisering og automatisering af budskaber, og ikke mindst valgmateriale, fra centralt hold. Eksempelvis ved at lokalkandidaterne kan uploade deres billede og budskaber til partiets hjemmeside og derefter printe og distribuere deres eget valgmateriale.

Både Roger Buch og Kasper Møller Hansen fremhæver altså økonomien som den helt dominerende årsag til provinskommunernes begrænsede professionalisering. Med til billedet hører dog også at en professionel tilgang til kommunalpolitik  stadig er ugleset mange steder. Det blev tydeligt illustreret i 2005, hvor erhvervsmanden Christian Kjær i kampen om borgmesterposten i Rudersdal Kommune gjorde brug af både meningsmålinger og fokusgrupper. Kjær blev af sine modstandere hængt ud for at forsøge at opveje sit manglende lokalkendskab med smart strategi, og de Konservative blev straffet hårdt på valgdagen.