Eu til G20: Klar til opgør med finanssektoren

Eu til G20: Klar til opgør med finanssektoren

23.09.2009


Topmøde. Når EU i dag møder resten af verdens største økonomier i Pittsburgh bliver det med et ufravigeligt krav om at lægge et loft over bankernes bonuslønninger. Men EU får svært ved at få USA til at følge trop.

Af Rikke Brøndum

BRUXELLES. Det skal være slut med tårnhøje bonusaflønninger til bankernes topchefer, og G20-landene skal blive enige om, hvordan og hvornår de vil udfase de statslige hjælpepakker, så verdensøkonomien kan vende tilbage til normal tilstand efter krisen.

Sådan lyder den udmelding som EU’s 27 stats- og regeringschefer blev enige om i Bruxelles i sidste uge, og som EU i morgen lægger på bordet, når G20-mødet starter i Pittsburgh. EU bliver repræsenteret af det svenske formandskab, som er opsat på, at det nu skal være slut med bonuskulturen i bankverdenen. G20 bør ”begrænse de variable lønninger i banker til kun at udgøre en bestemt del af den samlede løn”, lyder det i den erklæring, som EU har med fra Bruxelles.

Især Sarkozy har presset på for at få EU til at vedtage bindende regler for bonuslønninger i kølvandet på Frankrigs egen beslutning om, at udbetalingen af bankernes bonus skal udsættes med tre år. ? Finansminister Christine Lagarde har siden da forsøgt at overtale andre lande til at følge Frankrigs eksempel for at undgå konkurrenceforvridning. Og på trods af, at England har været tilbageholdende med at regulere finanssektoren, så var det altså et samlet EU, der på topmødet i sidste uge besluttede at trække sablen mod bonuskulturen. 
  
”Det kan ikke nytte noget, at skatteborgernes penge – som er blevet brugt til at hjælpe bankerne ud af krisen – nu bliver brugt til at betale for urimeligt høje lønninger. Det er vi helt enige om i EU”, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen efter mødet og gentog dermed EU-formand Frederik Reinfeldt, som ligeledes langede hårdt ud efter bankerne.

Ud over opgøret med bonuslønninger, så vil Europa kæmpe for, at G20-landene implementerer de såkaldte Basel II-regler  der er et internationalt regelsæt for risikostyring – som de europæiske lande selv har tilsluttet sig via EU’s kapitaldækningsdirektiv. Reglerne indebærer en betydelig stramning af den måde, bankerne skal opgøre deres kreditrisici på og skal sikre at de ikke låner mere ud, end de har kapital til.  
Det er dog ikke kun sanktioner, for EU har også penge med i bagagen: de 27 lande har besluttet at tilføje yderligere 50 mia. euro til Den Internationale Valutafond (IMF), så organisationen kan få en central rolle i kampen om at få styr på de internationale finansstrømme og styrke udlånspolitikken til de lande, der er hårdest ramt af krisen.

USA vil ikke forbyde bonusser
Flere store G20-lande – herunder Canada – mener ligesom EU, at det er nødvendigt med nye kapitalkrav. Selv om ikke alle landene har tilsluttet sig Basel II-reglerne, har der siden det seneste G20-møde i London hersket enighed om at stramme kravene til bankerne, så de har tilstrækkeligt med kapital til at modstå en ny nedtur uden statshjælp.

Langt vanskeligere bliver det at få USA til at springe bankbossernes bonusboble. Det vurderer Carsten Tanggaard, professor ved Erhvervsøkonomisk Institut på Handelshøjskolen i Århus. USA er nemlig hjemsted for verdens største investeringsbanker, og det er først og fremmest dem, der i udpræget grad benytter sig af bonusaflønninger:”USA har en anden tradition på området og er i modsætning til Europa som udgangspunkt imod regulering. Amerikanerne mener, at krisen skal løses ved at stimulere økonomien yderligere, og grundholdningen er, at man ikke skal blande sig i bankernes interne forhold. Det får EU svært ved at lave om på”, siger han og tilføjer, at EU’s forslag er politisk såvel som fagligt begrundet:

”EU sender et værdipolitisk signal om at gøre op med grådigheden. Men rent fagligt er der også grund til at gøre op med bonuskulturen, fordi det gør bankerne overdrevet risikovillige. Til gengæld skal EU’s regler gælde på globalt plan, hvis de skal virke”, forklarer han og tilføjer, at også EU’s forslag om en samlet exitstrategi efter krisen er nødvendig for at undgå, at nogle lande fortsætter med statshjælp, mens andre ikke gør. 

Flere ting tyder da også på et vanskeligt G20-møde hvad EU’s bonus-forslag angår. I starten af sidste uge var chefen for Frankrigs finanstilsyn Jean Pierre Jouyet til møde med G20-finansministrene i det såkaldte Financial Stability Board (FSB) – et nyt organ, som G20 netop har oprettet efter krisen med henblik på at vedtage globale regler for den finansielle sektor. Efter mødet konstaterede han: ”Europa og USA har to forskellige opfattelser af bonuslønninger, og det står tilbage som det punkt på dagsordenen, vi får sværest ved at blive enige om”.

Hvordan skal IMF reformeres?
Bankernes aflønningspolitik er imidlertid ikke det eneste omstridte emne på G20-mødet i Pittsburgh. Også Den International Valutafond, IMF, er på dagsordenen. Landene skal først og fremmest beslutte, hvor meget støtte IMF skal have for at kunne låne penge til de lande, der er hårdest ramt af krisen. Men samtidig er der på forhånd lagt op til en hed diskussion af, hvor mange pladser EU skal have i IMF. I dag har EU otte ud af 24 pladser, som pt. fordeles ud fra landenes økonomiske bidrag. Tyskland, Frankrig, Italien og England er nogle af de største donorer til IMF, og de fire EU-lande står alene for 20 procent af den samlede stemmevægt, mens USA råder over 17 procent.

USA ønsker, at EU får ét sæde, hvilket ikke falder i god jord hos de største EU-lande, som selvsagt foretrækker at beholde deres nuværende pladser. EU mener som udgangspunkt, at fordelingen af pladser bør afspejle landenes reelle plads i verdensøkonomien, uanset hvor rige de er. EU er parat til at give lande, som i dag er underrepræsenterede, mere stemmevægt, men det er endnu ikke besluttet hvilke lande, der falder under den kategori. Spørgsmålet om hvordan IMF skal reformeres er derfor endnu ubesvaret.

Industrien imod strammere bank-krav
På flere punkter kan G20-mødet altså vise sig at blive en ophedet diskussion mellem EU og USA, men de kan ikke længere se bort fra nye økonomier som Kina, Rusland og Brasilien.

EU har dog sørget for at have orden i egen baggård og kan næppe kritiseres for ikke at have taget kampen op mod finansmarkederne. Siden krisen for alvor brød løs sidste efterår, har institutionerne i Bruxelles nemlig knoklet på højtryk for at udarbejde nye direktiver, der alle har til formål at underlægge finansmarkederne nye regler. Ud over at indføre nye kapitalkrav til banker og stramme bonuslønningerne, har EU besluttet at oprette et europæisk finanstilsyn. Det skal overvåge finansmarkederne og får mandat til at vedtage bindende beslutninger for banker, der opererer på tværs af medlemslande. Samtidig barsler EU med nye regler for alternative investeringsfonde, herunder kapital- og hedgefonde, som også skal leve op til særlige krav til kapitalbeholdningen og offentliggøre afkast og forretningsmetoder.

Mens både industriorganisationer og finanssektoren støtter op om det europæiske finanstilsyn, så har EU’s kapitalkrav og regulering af investeringsfonde fået hårde ord med på vejen. Den europæiske industri har således forsøgt at få EU til at være varsom med kapitalkravene til banker, fordi mange virksomheder i Europa stadig har svært ved at låne penge. Også reglerne om investeringsfonde er blevet kritiseret skarpt af fondenes europæiske brancheforening, EVCA.

Begge direktiver skal nu forhandles i EU-parlamentet, før de kan træde i kraft..