RÆSON på Rødding Højskole: Premiere på Nytårskuren (18-19/1) og ny udgave af Folket & Magten (21-23/9)

På højskoleweekend med RÆSON: I weekenden 18-19. januar er der premiere på Nytårskuren, som Rødding Højskole afholder i samarbejde med RÆSON. Der er ankomst lørdag, til højskolesang, foredrag med professor Mikkel Vedby Rasmussen (om verden i 2025), efterfulgt af duel med Henrik Dahl (LA) og Kira Marie Peter-Hansen (SF) og efter middagen: Stort foredrag med RÆSONs udgiver, Clement Kjersgaard under titlen: De næste 25 års verdenshistorie. Flere detaljer offentliggøres senere, men billetterne kan bestilles allerede nu.

Folket & Magten – udsolgt hvert år og tilbage i september 2025: Fra søndag 21. september til tirsdag 23. september afholder vi traditionen tro vores 48-timers festival om politik og kultur, der er udsolgt år efter år. Mød bl.a. Bertel Haarder (fhv. undervisnings-, integrations- og Europaminister, V), Carsten Jensen (forfatter), Nina Smith (professor), Rikke Thomsen (sangerinde og sangskriver), Mickey Gjerris (lektor), Niels Jespersen (Afghanistan-veteran, historiker og chefredaktør ved netavisen Pio), Isabella Arendt (konsulent, medlem af K) samt Clement Kjersgaard (udgiver og studievært). Billetterne kan bestilles allerede nu.