FØRSTE KVARTAL 2003: 31.januar
5. Vil EU's udvidelse kræve så meget opmærksomhed, at Bruxelles nu aldrig får tid til at agere på verdensscenen som Washington? Og hvad er der galt i det? |
||
Nej, forhåbentlig ikke. Der er brug for en stærkere europæisk røst til at pege på internationale problemer som fx Israel-Palæstina konflikten.
|
Kristian Madsen, DSU |
|
Det kan man selvfølgelig godt frygte, men det håber jeg så sandelig ikke. Det der er brug for, er jo netop at EU bliver stærkere og får en mere koordineret udenrigspolitik, således at EU kan blive en global aktør i fremtiden. Det er det, der er målet. |
Simon Emil Ammitzbøll, RU |
|
|
EU’s udvidelse mod øst vil ikke fjerne ekstra meget fokus fra unionens ageren udadtil. Hvordan EU handler på verdensscenen handler om hvem der har den politiske magt, mere end hvilke strukturelle udfordringer unionen står overfor. Hvis den politiske vilje er til stede, kan de europæiske lande spille en rolle i forhold til for eksempel at stoppe USA’s stjernekrig. |
Torben Kastrup, SFU |
Hvis dette bliver tilfældet vil Washington - desværre - sikkert sagtens kunne administrere denne blanco-check til det flertallets tilfredsstillelse. |
Signe A.E. Larsen, Min. |
|
Bruxelles skal ikke agere på verdensscenen som USA. Alene analogien til USA vidner om den totale mangel på realitetsfornemmelse, som gør sig gældende blandt flommeeuropiæske utoper. En udenrigspolitik er et lands ansigt udadtil. EU er ikke et land, har ikke fælles udenrigspolitiske interesser og har ingen fælles moral/etisk konsensus. Derfor skal EU ikke fører udenrigspolitik. Det skal Danmark nok selv klare (dermed ikke sagt, at en koordinering i visse enkelte sager af pressionsmæssige årsager kan være fornuftig...)! |
Morten Messerschmidt DFU |
|
Det tror jeg ikke. I første omgang er udvidelsen og omstillingen af EU selvfølgelig tidskrævende. Men effektiviseres og klargøres beslutningsgangene i EU tilstrækkeligt - og det peger konventets arbejde i retning af - vil udvidelsen tværtom styrke EUs format og position.
|
Bruno Langdahl, KFU |
|
Det er et klassisk dilemma hvorvidt man kan udvide EU samarbejdet både i dets udstrækning og dets omfang – kan man både være flere om at samarbejde og samtidig samarbejde tættere. EU’s udvidelse rejser naturligvis en række udfordringer for beslutningsprocessen og indretningen af institutionerne. Men det er samtidig en meget vigtig udfordring at skabe et EU, der hurtigt og effektivt kan agere udenrigspolitisk. Konflikterne på Balkan understreger på uhyggelig vis denne nødvendighed. Derfor skal dilemmaet overkommes. EU udvidelsen var et historisk fremskridt, men det er stadig overordentligt vigtigt at stå sammen internationalt. Ikke som en konkurrent til Washington, men som en kompetent partner.
|
Torsten Schack Pedersen, VU |
|
Om det er Bruxelles eller Washington der er verdensdominerende er for så vidt lige meget, det handler mere om hvilket system der dominerer verdensscenen. Så længe det er et system, hvor alt kun bliver gjort så længe der er penge i det, og man næsten udelukkende gør ting for at sikre enkelt-personers enorme rigdomme – fx den kommende krig mod Irak. Det eneste der er hensigten med den krig, er at sikre sig Iraks olie og derved olieprisernes fald, af hensyn til kapitalisterne i vesten, så de kan score nogle højere profitter. |
Charlotte Walkusch, Anissi Thorndal, Lars Lyndorff Krelskov, Socialistisk Ungdomsfront |
|