|
|
Ligesom islam hører olie iblandt de faktorer, som man kan være så godt som sikker på før eller siden bringes på bane, når der diskuteres mellemøstlig politik. Denne tætte sammenkædning mellem verdens vigtigste energikilde og Mellemøsten skal ses i lyset af, at regionen står for omkring 1/3 af verdens olieproduktion ligesom små 70% af verdens kendte oliereserver befinder sig i den mellemøstlige undergrund. Hertil kommer, at omkostningerne ved at udvinde olie omkring den Persiske Golf er meget lave. I begyndelsen af 1985 beløb udgifterne ved at udvinde én tønde olie, der på verdensmarkedet kunne sælges for 28 USD, sig f.eks. til 7 USD i Nordsøen eller i Alaska, mens de kun var på 0,10 USD i Saudi-Arabien. Så selv om Mellemøstens andel af verdens samlede olieproduktion i dag er mindre end den var i 1970’erne, hvor hele 40% af verdens olie kom fra denne del af verden, vil en sænket olieproduktion eller egentlige afbrydelser af oliestrømmene fra Golfen til den industrialiserede verden kunne få globale økonomiske konsekvenser.
Med udsigt til en ny militær konfrontation mellem USA, der er verdens største forbruger af olie, og Irak, der har verdens næststørste kendte oliereserver kun overgået af nabolandet Saudi-Arabien, kan det derfor ikke overraske, at det i den senere tid er blevet diskuteret, hvilken indflydelse den irakiske olie har haft på den amerikanske Irak-politik såvel som hvilken indflydelse en eventuel krig vil kunne komme til at få på det internationale oliemarked.
