25. oktober 2004  

 
 
 

Kurrild-Klitgaard, Bjerre-Poulsen, Gress og Dragsdahl  i RÆSON | Nedtælling til Dirty Thursday

For at følge debatten om "Amerikas Valg" skal man købe de fire forfatteres bog om USA, der koster 299 kr. inklusiv porto og ekspedition. I denne uge spørger vi bl.a.:

- Med 10 dage tilbage: hvad er du selv mest spændt på?
- Hvis valget ender i en situation så kaotisk som den i Florida i 2000, hvad vil det så betyde for amerikanernes tillid til deres politiske system?
- Hvad kan vi på dette stadie i valgkampen konkludere om mediernes rolle i amerikansk politik?

Introduktion: I de næste dage kan denne uges interview med Peter Kurrild-Klitgaard frit hentes på RÆSONs åbne site.

_____

1.   Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Farvel til det fælles rum

2.   Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Råt, usødet og forfriskende

3.   Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | Nedtælling til Dirty Thursday

4.   David Gress i RÆSON | Bush, Kerry og de lange sætninger

 

_____

 

1.   Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Farvel til det fælles rum

"Den yderste højrefløj har fået sine egne massemedier, i særlig grad: Fox News. Det har medvirket til den almene polarisering, men primært bidraget til at 'det fælles rum' for befolkningen ikke eksisterer længere. Det plejede at være sådan, at den centrale nyhedsankermand var landsfader. Sådan er det ikke mere: befolkningen har ikke længere en fælles oplevelse af, hvad der var aftenens nyheder. Og det betyder også, at nok kan de store aviser og nogle af tv-stationerne pille Bush' påstande fra hinanden, men det aldrig når ud til alle dem, der kun ser nogle andre nyhedskanaler."

I ugens interview vurderer Jørgen Dragsdahl mediernes rolle i amerikansk politik. Han siger:

"Kerry kan udnytte nyhederne hver eneste dag - men tilsyneladende uden at det påvirker situationen særlig stærkt. Det er fuldkommen uhørt, i moderne amerikansk historie, at der er en så overvældende stribe af negative nyheder for den siddende præsident, som overhovedet ikke betyder noget. Det er jo ikke nyheder, som medierne har opfundet: den ene afsløring følger på den anden. Mange påstår jo, at USA har nogle forfærdelig liberale nyhedsmedier - men sandheden er, at de medier, man skælder ud for at være liberale, har været under en sådan beskydning de sidste år fra folk, der virkelig er liberale, som mener at de har svigtet deres opgave; at de ikke er gået hårdt nok til Bush; har dækket over, hvad der skete i Irak."

Ifølge Dragsdahl skabte det kaotiske valg i 2000 en voldsom mistillid hos mange vælgere:  "Selv hvis Bush vinder en kneben sejr vil utilfredsheden med det demokratiske system vokse - det er, for mange mennesker, simpelthen ikke et troværdigt, demokratisk system. […] Efterhånden som det blev klart at Bush var fuldstændig fløjtende ligeglad med at han ikke havde fået noget folkeligt mandat, men tværtimod regerede som om han havde vundet en jordskredssejr, er kritikken af, at demokraterne opgav slaget så nemt, selvfølgelig også vokset. Det betyder, at alt andet end en meget stor sejr for Bush vil ikke blive accepteret som troværdigt." Og han fortsætter: "Der er ingen tvivl om, at hvis Kerry vinder, vil republikanerne - sådan som de har kørt sig selv retorisk op - heller ikke tage dét til efterretning med et smil."

LÆS ARTIKLEN NU:

Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Farvel til det fælles rum

 

_____

2.    Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Råt, usødet og forfriskende

"Så polariseret som hele valgkampen og miljøet er blevet er det umuligt for medierne at levere en lige så tam dækning, som de ellers har haft de sidste år. 11. september forhindrede ligesom enhver form for tendens i at flippe ud. Det er nu helt forandret. Selv når det gælder almindelige medier kan man tænke, 'Hold da op - det er en politisk debat, som også er skarpere end hvad vi er vant til herhjemme!'. På avisernes klummesider fx bliver tingene skåret ud og serveret råt for usødet. Man kan spørge om det, på længere sigt, er et problem for den politiske dialog og demokratiet. Men det er forfriskende efter et par år, hvor der har været lagt låg på debatten."

Det mener Niels Bjerre-Poulsen. Om slutspurten i kampagnen siger han: "Man venter selvfølgelig altid på den store overraskelse, og både medier og kandidater griber ud efter hvad som helst. En sag, der pludselig har virket til demokraternes fordel, er manglen på influenza-vaccine. Kan man gøre leveringen af influenzavaccine til et billede på en generel, manglende evne til krise-håndtering? Man prøver: "Hvad nu hvis det havde været miltbrand?" Men dermed griber man så virkelig også efter det sidste strå, man overhovedet kan få fat i, for at få drejet debatten de sidste par grader." 

Hvad er Bjerre-Poulsen, med 10 dage tilbage, selv mest spændt på? "På om den nye balance mellem kandidaterne, der opstod med tv-debatterne, holder frem til valget. Om det kan lade sig gøre for Bush's lejr at få nok vælgere til at glemme hvad de så om Kerry - om republikanere kan holde fast på argumentet om, at det i virkeligheden forholdt sig anderledes og det var deres mand, der vandt."

LÆS ARTIKLEN NU:

Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Råt, usødet og forfriskende

_____

 

3.   Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | Nedtælling til Dirty Thursday

”Jeg holder øje med på torsdag d.28: Dirty Thursday. Der har i de seneste år været en tendens til at man prøver at offentliggøre noget, der kan ramme modstanderen sent i kampagnen. Skulle man tænke rigtigt strategisk ville man på torsdag komme med en heftig afsløring, der så vil dominere mediebilledet om fredagen. Så tager folk på weekend - og følger ikke mere med i det. Mandag har de travlt på arbejdet - og tirsdag skal de så stemme.”

Det siger Peter Kurrild-Klitgaard, der fortsætter: ”Man talte om, at der i 2000 var 4 mio. evangeliske kristne, som blev hjemme på valgdagen - og spekulerede på hvorvidt det skyldtes afsløringen, der netop kom om torsdagen, af at Bush havde en gammel dom for spirituskørsel.”

Risikerer USA det samme kaos på valgdagen som i 2000? ”Hvis det igen bliver sådan, at det bliver én stat, der afgør det - eller måske to - tror jeg sagtens vi vil kunne se noget, der ligner Florida, bare meget værre. Fordi vi allerede ser at advokaterne er ude at rejse retssager præventivt. Det var en 4-5 sager, der blev forelagt domstolen i november 2000. Det tal ville blive voldsomt meget højere nu - fordi man har forberedt sig på at rejse alle mulige tekniske spørgsmål.”

Hvordan vil det gå med med valgene til Kongressen? ”Der findes ingen, der seriøst tror at republikanerne skulle miste deres flertal i Repræsentanternes Hus. Tværtimod ser det ud til at de formodentlig vil styrke det - og styrke det så meget, at man allerede nu taler om at det tidligst vil blive i 2012 at de ville se ud til at kunne tabe det igen. I Senatet ser det lidt anderledes ud. En række republikanske senatorer, der er på genvalg, er i problemer. Jeg tror, republikanerne vil holde deres flertal i senatet, men de vil miste nogle sæder og til gengæld vinde nogle andre. I sidste ende kommer det nok til at gå stort set lige op i forhold til nu: en fordeling på 51-49.”

LÆS ARTIKLEN NU:

Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | Nedtælling til Dirty Thursday

_____

 

4.   David Gress i RÆSON | Bush, Kerry og de lange sætninger

”Amerikanske medier er generelt men europæiske medier er næsten totalt pro-Kerry - jf. hele den grundtone, der har været i dækningen i Europa, af at Kerry er langt mere fornuftig, moderat og begavet. Jeg har lige læst en undersøgelse på nettet, der mener at Bush’s IQ ellers nok er en anelse højere end Kerrys! Men det er typisk at man ser positivt på Kerry - fordi han taler i lange og ikke korte sætninger!”

Det siger David Gress. Han mener, at et nyt kaos efter valgdagen vil kunne udløse en vrede vendt mod de advokater, der allerede står klar til at rejse tvivl om valgresultatet: ”Kerry-folkene har i flere måneder reklameret med, at de vil slå ned på alt, hvad der bare ligner usikkerhed. Der vil nok være nogle steder, hvor der ER tæt løb, så man kan sagtens forestille sig en del uro - og at det vil vække harme. Men måske snarere harme mod de her jurister end mod systemet som sådan.”

Om mediernes rolle i valgkampen siger han: ”De store TV-stationer har helt uhæmmet støttet Kerry. De har fisket historier frem, hvor de kunne finde dem, og har vinklet dem, så det tjente Kerrys interesser – mens de har prøvet at sværte Bush. Det er nok en tand mere polariserende og ensidigt end før - men det går fint i tråd med det, som vi i mange, mange år har vidst om journalisters politiske holdninger: det er ingen hemmelighed, at de ligger til venstre, og generelt har holdninger, der ligner demokraternes. Det nye er, at de mere uhæmmet lader deres egne holdninger diktere hvordan de vinkler nyhederne”.

Han fortsætter: ”En markant ting i ugen var et spøjst forsøg fra den britiske avis The Guardian, der har skrevet breve til vælgerne i et bestemt amt i Ohio for at få dem til at støtte Kerry! Det er temmelig uhørt - og ret grotesk at en avis i et fremmed land gør det. Det kunne næsten have været udtænkt af en Bush-muldvarp på The Guardian, for det virker så kluntet og arrogant. Men i valgkampens sidste dage SKER der i det hele taget bizarre ting!”

LÆS ARTIKLEN NU:

David Gress i RÆSON | Bush, Kerry og de lange sætninger

_____

RÆSON er et uafhængigt nyhedsmagasin forbeholdt de største spørgsmål i dansk og international politik: det startede i 2002 og er siden udkommet på www.raeson.dk, hvor størstedelen af stoffet fortsat er annoncefinansieret og derfor gratis. For mere information, kontakt RÆSONs ansv. chefredaktør, Clement Behrendt Kjersgaard: clement@raeson.dk.