Bjerre-Poulsen; Dragsdahl; Kurrild-Klitgaard; Gress | Fra midtbanen til Midtvesten

For at følge debatten om "Amerikas Valg" skal man købe de fire forfatteres bog om USA, der koster 299 kr. inklusiv porto og ekspedition. I denne uge spørger vi bl.a.:

- Hvad er, bedømt ud fra tv-debatterne, det største indenrigspolitiske emne i valgkampen?

- Tegner dette til at blive en valgkamp, man vil se tilbage på og mene at tv-debatterne virkelig gjorde en forskel?

- Var det en fejl af Kerry da han i et interview udtalte, at terrorismen kan blive reduceret til "en gene"?

Introduktion: I de næste dage kan denne uges interview med Niels Bjerre-Poulsen og Jørgen Dragsdahl frit hentes på RÆSONs åbne site.

_____

1.   Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Kerrys formel

2.   Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | To mand uden momentum

3.   Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Argumenter for $100 millioner

4.   David Gress i RÆSON | Fra midtbanen til Midtvesten

_____

1.   Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Kerrys formel

"Der er ikke mange fingre at sætte på Kerrys indsats. Han fandt den rigtige formel i den første debat - og den stil har han kørt i de to efterfølgende. Selvom han fik mere kvalificeret modstand er han også i dem fremstået som en vinder."

De tre TV-debatter var overraskende saglige - og modsat den konventionelle visdom har de faktisk gjort en forskel. Det mener Niels Bjerre-Poulsen. Især har forløbet hjulpet Kerry, fordi han i den første debat manede den grove karikatur af sig selv i jorden:

"Debatten ændrede ved den grundlæggende dynamik, fordi det var udfordreren, der virkede statsmandsagtig, og Bush, der virkede rådvild. Det kunne alligevel Bush bedre slippe afsted med for fire år siden, da han endnu ikke var Præsident. Her opstod der en underlig konflikt mellem hans status og hans fremtoning, som Kerry udnyttede forbilledligt."

Han fortsætter: "I 2000 betonede kandidaterne på mange måder betonede at de var inde på midten - og det var mere uklart, hvordan de stod overfor hinanden politisk. Men i år har begge kandidater indset at de skal beskrive to alternativer - og samtidig forsøge at få modstanderen placeret udenfor den politiske hovedstrøm.

Ifølge Bjerre-Poulsen blev det største indenrigspolitiske emne: "Skattelettelserne - eller rettere: finansieringen af de ting, man gerne vil udrette. Kerry skal på en gang vise visioner og samtidig understrege, at det ikke skal ske ved at inddrage alle de skattelettelser fra middelklassen, man lige har fået af Præsident Bush. Omvendt skal Bush bortforklare fire års relativ inaktivitet på en lang række områder - han skal overbevise vælgerne om, at han pludselig vil gøre en masse ting, han ikke har gjort de sidste fire år, og det uden at hullet i statsbudgettet vokser yderligere. Der havde de begge to en svær udfordring - og de var meget godt tjent ved at man ikke for alvor diskuterede omkostningerne ved deres programmer."

LÆS ARTIKLEN NU:

Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Kerrys formel

_____

2.   Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | To mand uden momentum

"Det er helt klart at der er sket et stemningsskift for Kerry-kampagnens vedkommende: hvor man i september var meget defensive, og blev nødt til hele siden at forklare sig kan man nu være med i offensiven. Og for nu går det sådan set ganske godt. Men omvendt er der ingen af kandidaterne, der har en markant føring: det ligger så utroligt tæt, at ingen af dem for alvor har momentum."

Det mener Peter Kurrild-Klitgaard, som p.t. opholder sig i USA. Han fastslår: "Faktisk synes jeg det har været påfaldende hvor utrolig ens de to kandidater har været på andet end netop personspørgsmål og overfladiske ting. Her ved den sidste debat så vi endda at de stort set så ud som om de var klædt på af den samme medierådgiver: fuldstændig ens tøj, helt ned til de røde slips med gule pletter! På den måde bekræfter debatterne at det i første omgang handler om hvem, der undgår fodfejl og i øvrigt sælger budskabet bredt."

Han fortsætter: "Når det står så lige har politikerne to hensyn at tage. Det ene: at komme ind på midten og overbevise tvivlerne. Det andet: at få mobiliseret kernevælgerne. Det er helt klart at blandt analytikerne svinger holdningen mere og mere i retning af, at det afgørende i de næste uger bliver at få kernevælgerne ud. Og det er det, de to kampagner er i gang med nu."

LÆS ARTIKLEN NU:

Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | To mand uden momentum

_____

3.   Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Argumenter for $100 millioner

"Det centrale er, at Kerry totalt har dementeret det billede som republikanerne med stor succes havde skabt af ham. Derfor har republikanerne rent ud sagt mistet $100 millioner i reklameudgifter - de er totalt spildt nu, fordi folk har fået en anden opfattelse af Kerry."

Republikanerne er meget overraskede over John Kerrys succes. Jørgen Dragsdahl mener at tv-debatterne denne gang virkelig har gjort en forskel: "Det viser opinionsundersøgelserne krystalklart: at Kerry fra at være langt bagude og faktisk afskrevet, også af mange mennesker som sympatiserede med ham, nu er i en position til at vinde valget."

Om Bush siger han: Den bedste måde at forstå Bush-administrationen på er at gå tilbage og gennemlæse det, nogle har raset imod når det gjaldt den marxistiske venstrefløj i 70erne: hvordan de venstreorienterede ikke kunne klare afvigende meninger; hvordan deres sind og hjerner var lukkede overfor alle impulser udefra. Bush-folkene er også ideologiske fanatikere, religiøse fanatikere. Det svarer lidt til sekter: set udefra er meget af det, de laver, vanvittigt, og hænger ikke sammen med at de vil appellere til andre mennesker.”

Med to uger til valgdagen fastslår han: "Denne valgkamp er nok på vej ind i en meget hård og også - selv efter amerikansk målestok - usædvanlig beskidt fase."

LÆS ARTIKLEN NU:

Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Argumenter for $100 millioner

_____

4.   David Gress i RÆSON | Fra midtbanen til Midtvesten

Ifølge David Gress antog valgkampen en nærmest socialdemokratisk tone i tv-debatterne, hvor kandidaterne overgik hinanden i at love at løse vælgernes problemer i forsøget på at erobre midtbanen. Men sidste akt af valgkampen står om de stater i Midtvesten, som sejrherren SKAL vinde.

Gress om debatterne: "På intet tidspunkt sagde nogen af dem - hvad man kunne tænke sig Bush kunne have gjort - 'Hør nu her - jeg er præsident for De Forenede Stater, og det er ikke min og regeringens rolle at styre alle aspekter af livet. Nogle ting må borgerne selv om'. Det budskab er der ingen, der vil høre. Alle vil høre budskabet om, at her har vi en far, som har øjnene åbne og passer på sine børn. Det er jo en slags socialdemokratisk holdning til samfundet, men den er virkelig slået igennem - i hvert fald i debatterne."

Gress om Kerry: "Kerry leverede en god forestilling, en god facade - og lagde med mere held den linje, som han jo - med mindre held - har forsøgt at lægge før. Som den ansvarlige, bekymrede, forudseende --- dén, som kan samle de forskellige polariserede grupper i en ny optimisme, eller i hvert fald siger han kan gøre det. Det var jo et budskab, han i lang tid havde vældig svært ved at få ud."

Gress om Bush: "Bush spildte nogle muligheder for virkelig at bide sig fast i haserne på Kerry og spørge, 'Hvad er det for noget sludder, du står og siger, mand?' Han var lidt for pæn. Det kan måske koste ham valget, hvad jeg nu ikke tror det gør."

LÆS ARTIKLEN NU:

David Gress i RÆSON | Fra midtbanen til Midtvesten

_____

RÆSON er et uafhængigt nyhedsmagasin forbeholdt de største spørgsmål i dansk og international politik: det startede i 2002 og er siden udkommet på www.raeson.dk, hvor størstedelen af stoffet fortsat er annoncefinansieret og derfor gratis. For mere information, kontakt RÆSONs ansv. chefredaktør, Clement Behrendt Kjersgaard: clement@raeson.dk.