|
|||||||||||||
|
Introduktion: I de næste dage kan HELE dette interview med Niels Bjerre-Poulsen frit hentes på RÆSONs åbne site. For at følge debatten skal man ellers købe bogen om ”Amerikas Valg”, der koster 299 kr. inklusiv porto og ekspedition. BESTIL DEN HER Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Præsidentens tveæggede sværd ”Man kan godt sige, at amerikanerne generelt er mere bange for omverdenen end de har været tidligere. Se på, hvor stor en vægt udenrigspolitiske spørgsmål tillægges i den aktuelle valgkamp: meget tyder jo på, at tommelfingerregelen med, at det i sidste ende er økonomien, der afgør valg, må revideres en del”. Det siger lektor Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON. Ugens dækning af den amerikanske valgkamp fokuserer på konsekvenserne af 11. september – på treårsdagen for terrorangrebet. I denne uge tilkendegav Bush, at han vil følge en anbefaling fra 9/11-Kommissionen, som han tidligere havde afvist. Ifølge Bjerre-Poulsen er det en del af et mønster: ”Bush-regeringen har vendt på en tallerken i det spørgsmål – det er jo ironisk, når man kører så hårdt på Kerry som en flip-flopper [vindbøjtel!] På det tidspunkt, hvor det politiske pres bliver for stort – og det gør det jo nu: der er der virkelig ændret noget på den politiske debat i USA det sidste år – så sadler Bushregeringen om og gør forslagene til sine egne. Det er også sket her.” Ifølge Bjerre-Poulsen har Bush fra starten ønsket at styrke præsidentembedets magt: ”Det startede ikke med 11. september – det var intentionen fra den dag, George Bush trådte til: man ville have fjernet nogle af alle de begrænsninger, som var blevet pålagt præsidentembedet siden Watergate-dagene. Nogle af forsøgene på at slippe af med de begrænsninger startede altså inden 11. september – men igen blev 11. september ligesom forståelsesrammen. Det, man kunne sælge de her indgreb til den amerikanske befolkning på, som nødvendige for at beskytte den nationale sikkerhed.” Om sin oprindelige vurdering af 11. september, umiddelbart efter angrebet, siger han: ”Jeg undervurderede i hvilken grad det amerikanske demokrati var parat til at droppe de almindelige checks and balances-mekanismer, som normalt skal holde præsidenten i skak. Den grad i hvilken den amerikanske presse, Kongressen og til dels også højesteret ville lægge sig på ryggen og stort set lade Bush-regeringen gøre, som det passede den – det er først indenfor det sidste halve års tid, man kan se at nogle af de der mekanismer, som skal holde præsidentembedet i skak, har virket igen.” Har Bush misbrugt 11. september? ”Skamløst. Absolut skamløst. Som vi talte om i sidste uge var jeg alligevel overrasket over, hvor ligeglade man var på det republikanske partikonvent, med indvendinger om at det kunne give bagslag, hvis man vedvarende kombinerede Kampen mod Terror, krigen i Irak osv. – og det til og med så ud som om, man druknede i det partipolitiske. Det var man fuldstændig ligeglad med. I denne uge kom næsten toppunktet, da vicepræsident Cheney var tæt på at sige, at hvis folk valgte Kerry til præsident ville USA blive angrebet igen. Der findes vel ikke noget mere skamløst misbrug af en national tragedie end det?”
LÆS INTERVIEWET NU: Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Præsidentens tveæggede sværd ____
David Gress i
RÆSON: Patrioternes delte land Det siger David Gress til RÆSON. Ugens dækning af den amerikanske valgkamp fokuserer på konsekvenserne af 11. september – på treårsdagen for terrorangrebet. Om amerikanernes syn på terrorismen siger han: ”Det var jo sådan, at man i 90erne havde meget let ved at glemme, at der faktisk VAR foregået terrorangreb – fx forsøget på at vælte de to tårne i 1993, som kun mislykkedes ved et svineheld. Det kunne have været meget værre end 11. september – for den plan gik ud på at vælte dem nedefra ved nogle bomber i kælderen – hvad der kunne have været 10 eller 100 gange værre. Men det mislykkedes – og man levede i illusionen om, at ’det gik sgu’ nok’. Et gammelt udtryk siger, at heldet beskytter idioter, banker - og USA! En glad tro på at det nok skulle gå – som man nu er vokset fra.” Gress mener i øvrigt, at ’efterretningstjenesten i mange, mange år ikke har været de penge værd, man har brugt på den’. Han mener, spionerne igen skal have lov at arbejde mere i hemmelighed: ”Enten må man gå tilbage og fjerne nogle af de der krav om åbenhed, eller også får man altså en tjeneste, der bare er en vittighed. Hvor ingen vil gøre noget, der er alt for risikabelt, fordi de må påregne at det på eller andet tidspunkt bliver offentliggjort. Hvem vil lave markarbejdet, hvis et eller andet kongresmedlem næste år pludselig sprøjter ud i bladene, at ’vi har jo ham dér, som sidder i Kabul!’? Det er for farligt.” Hvilke emner ville have præget amerikansk politik, hvis ikke 11. september havde fundet sted? ”Et emne, som egentlig har ligget forbløffende underdrejet, ville være kommet frem: den store indvandring fra syd, både legal- og illegal. Der sker en enorm befolkningsforandring i mange stater, især i syd-vest. Det er noget, som mange ikke bryder sig om – men ingen af de to partier tør røre ved det. De er hundeangste: det betragtes som racisme at røre ved det. Hverken Bush eller Kerry vil snakke om det – de vil kun sige at indvandrere beriger samfundet. Løs la-la-snak: ’de kommer her, fordi de gerne vil være frie og rige’. Det kan være meget godt og også passe i mange tilfælde, men nede på jorden – Californien, Texas – lever folk med en hel anden virkelighed. Og det emne bliver et af de store emner fremover. Jo mere, ingen tør røre ved det, jo større faren for at der opstår tredje-partier; mærkelige begivenheder og underlige ting i delstaterne.”
LÆS INTERVIEWET: David Gress i RÆSON: Patrioternes delte land ____
Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Hvis din fjende har en bedre fantasi ”Den positive overraskelse er rent ud sagt at den amerikanske befolkning er så delt, som den er. At eftertanken og kritikken i USA er i dag langt mere udbredt, end der var udsigt til i det første års tid efter 11. september”. Det siger journalist Jørgen Dragsdahl til RÆSON. Ugens dækning af den amerikanske valgkamp fokuserer på konsekvenserne af 11. september – på treårsdagen for terrorangrebet. Dragsdahl mener, at 11. september gav Bush anledningen til at iværksætte den ene af sine to dagsordener – den udenrigspolitiske. Her forfølger Bush ”en aggressiv nationalisme” – med en meget selvhævdende amerikansk politik, kendetegnet af fjendskab overfor multilaterale institutioner og fjendskab, eller mistænksomhed, overfor de allierede.” Til gengæld er reformerne på hjemmefronten blevet udskudt: ”Terrorforebyggelsen, homeland security, har jo betydet, at de ønsker man har i det konservative bagland ikke har fået nogen særlig høj prioritet. Man har forvandlet et kæmpemæssigt overskud på statsbudgettet til et kæmpemæssigt underskud – det er da af fundamentalt kættersk art for en stor del af en republikansk præsidents bagland!” Dragsdahl selv har ikke ændret syn på 11. september: ”Jeg havde i adskillige år arbejdet med ’den nye form for terrorisme’ og var meget lidt overrasket over 11. september. Jeg skrev øjeblikkeligt om, hvad det ville få af følger – nemlig at man her fik en chance til at gøre ”anti-terror” til det organiserende princip i amerikansk udenrigspolitik. Så man ville få den vision eller det samlende princip, som man havde savnet. I dagene efter sagde jeg i et radiointerview, at jeg forventede man ikke kun ville slå til mod Afghanistan men også imod Irak.” Dragsdahl vurderer også USA’s forsøg på at umuliggøre fremtidige terrorangreb: ”Der er nogle muligheder, der eksisterede, der ikke eksisterer i dag. Men enhver sikkerhedsforanstaltning bygger på nogle antagelser – og det er jo bare et spørgsmål om for opponenten at have en bedre fantasi.”
LÆS INTERVIEWET NU: Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Hvis din fjende har en bedre fantasi ____ Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | Hvem har ikke misbrugt 9/11? ”Der er næppe særlig mange, der IKKE har misbrugt 11. september. Uanset om det har været Bush eller nu John Kerry – eller Howard Dean, eller for den sags skyld europæere, som er anti-amerikanere som udgangspunkt og derfor leder efter nogle ting at brokke sig over”. Det siger lektor Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON. Ugens dækning af den amerikanske valgkamp fokuserer på konsekvenserne af 11. september – på treårsdagen for terrorangrebet. Han fortæller: ”Jeg var selv i New York 11. september, og stod nede på gaden da det første tårn faldt sammen. En af de første tanker i mit hoved ved den lejlighed var: ”Du altforbarmende! Nu bliver der optøjer, hvor folk de røver butikker! Og nu går folk fuldstændig amok mht. at beskytte sig – de bliver så paranoide, at de begynder at overfalde folk, der ser en lille smule mellemøstlige ud.” Og man så selvfølgelig tendenser til det sidste, men generelt vil jeg sige, at amerikanernes skræk var i det store billede et relativt kortlivet fænomen.” Han siger: ”Man har jo gjort lidt grin med eller været kritisk overfor The Department of Homeland Security, når de udsender de her forhøjede terrorvarsler, men jeg tror sådan set at det ER ærligt ment fra deres side. Jeg tror, vi ville langt mere bange, hvis vi fik det hele at vide. Jeg tror, at der har været mange planlagte terrorangreb, som vi aldrig hører noget om, men som de er vidende om og holder tilbage for ikke at skræmme folk for meget.” I en aktuel vurdering af valgkampen skriver han: ”Hvad vil der ske de næste uger? Der vil med en vis sandsynlighed ske det, at Kerry haler lidt ind på Bush, når euforien over konventet og markeringen af 11/9 er passeret. Samtidig har ledende Demokratiske strateger varslet, at de nu vil iværksætte en meget hård, negativ reklame-kampagne, der går direkte på Bush og Cheney som personer, bl.a. ved at afsløre ting fra deres privatliv. Så kapløbet bliver nok tættere igen. Men det ændrer ikke på, at valget lige nu er Bushs at tabe - ligesom det fra midt juli til slut august var Kerrys at tabe.”
LÆS INTERVIEWET NU:
Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | Hvem har ikke misbrugt 9/11?
|
|||||||||||||
