|
|||||||||||||
|
Bjerre-Poulsen; Gress; Dragsdahl; Kurrild-Klitgaard | Bush-Cheney: alt på ét bræt
Amerikas Valg For at følge debatten skal man ellers købe bogen om ”Amerikas Valg”, der koster 299 kr. inklusiv porto og ekspedition. BESTIL DEN HER. I denne
uge vurderer RÆSONs eksperter: Introduktion: I de næste dage kan denne uges interview med Niels Bjerre-Poulsen frit hentes på RÆSONs åbne site. _____ 1. Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Sprækken i dæmningen 2. Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | Cheney vs. Edwards: to tidsaldre mødes 3. Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Bush-Cheney: alt på ét bræt 4. David Gress i RÆSON | Nu falder maskerne
_____ 1. Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Sprækken i dæmningen ”Der er kommet mere og mere og mere vand bag dæmningen. På et tidspunkt går der hul et eller andet sted – og så brager det hele. Jeg ville ikke undre mig, hvis det lige pludselig kan komme til at gå endog meget galt for Bush og republikanerne i det her valg. Denne rapport om Iraks manglende masseødelæggelsesvåben kan blive den dråbe, der får det hele til at flyde over.” Ifølge Jørgen Dragsdahl er torsdagens rapport om Irak et af mange tegn på, at sandheden om Irak er ved at indfinde sig i den amerikanske valgkamp: ”Rapporten er i virkeligheden langt værre, end nogen kunne have anet. Hvis den bare havde sagt, ”Saddam Hussein havde ikke masseødelæggelsesvåben” – men den siger at han ødelagde dem i 1991. Der er jo mange, både i USA og andre lande, herunder Danmark, som har sagt at masseødelæggelsesvåbnene bare ikke er fundet endnu og at de nok var gemt et sted. Den tro er totalt knust af denne rapport.” Han fortsætter: ”Det underlige ved det her år og den her valgkamp har jo været, at Bush er blevet bombarderet med dårlige nyheder i et omfang, som ingen politiker burde kunne overleve – hvis demokratiets centrale princip om at politikerne skal kunne drages til ansvar betyder noget.” Om onsdagens debat mellem vicepræsidenterne siger han bl.a.: ”Cheney blev jo gal, ligesom Bush, og dét at de bliver vrede er i sig selv vældig interessant. For det fortæller, at de ikke er vant til at blive modsagt. Ikke vant til, på nærmeste hold, at støde på nogen, der går hårdt til dem og lufter deres uenighed. At have sådan nogle personer som nationens ledere er der mange amerikanere, der ikke bryder sig om.” LÆS ARTIKLEN NU: Jørgen Dragsdahl i RÆSON | Sprækken i dæmningen
_____
”Edwards’ stærkeste punkt var helt klart at han var veltalende, energisk og offensiv. Det er så også det eneste, han er – og dét er hans svageste punkt! Hvis Cheney er ren substans og ingen indpakning så er det lige omvendt med Edwards: primært indpakning og stort set ingen substans.” Det siger Peter Kurrild-Klitgaard, der i debatten mellem de to så et møde mellem to forskellige tidsaldre i amerikansk politik: ”Cheney er den sidste af sin slags og John Edwards måske den første af sin: de repræsenterer i den grad to forskellige generationer, selvom de rent faktisk ikke er så mange år imellem dem som man skulle tro. […] Edwards er en mangemillionær, der fadt ud af at det kunne i øvrigt også være fedt at være politiker. Det er udtryk for en trist udvikling i amerikansk politik – og han er i øvrigt ikke den værste.” Ifølge Kurrild er løbet atter åbent: ”Siden 30. september har Bush haft et forspring på 2,2%. Fra 9.-30.september havde han et forspring på 3,9% - så han har mistet lige knap 2 procentpoint. Dermed er vi tilbage til situationen som den så ud frem til midten af juli: hvor det reelt er dødt løb. Det må helt klart give republikanerne store problemer: det er dem, der har sved i håndfladerne og demokraterne, der kan vejre morgenluft.” Vi bad Kurrild vurdere Bush’ ansvar for de økonomiske problemer på en skala fra 1 til 10: ”Problemerne med væksten er han stort set ikke skyld i. Når det gælder budgetunderskuddet, er det spørgsmålet om der er plads til et 11-tal: det er klart at næsten alt, hvad han har gjort, har været med til at forværre situationen.” LÆS ARTIKLEN NU: Peter Kurrild-Klitgaard i RÆSON | Cheney vs. Edwards: to tidsaldre mødes _____
3. Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Bush-Cheney: alt på ét bræt ”Bush og Cheney har besluttet at sætte alt på ét bræt, fx når det gælder rapporten om masseødelæggelsesvåben. De er overbeviste om, at den mindste indrømmelse af, at de har begået fejl, skal manes i jorden. Cheney var fuldstændig utvetydig da han sagde, at hvis han fik valget mht. Irak igen ville han gøre præcis det samme.” Det mener Niels Bjerre-Poulsen. Og han fortsætter: ”I meningsmålingerne er der sket en udligning: det har skabt en helt anden dynamik i debatten og givet Kerry en frihed. Han kunne præsentere et billede af sig selv, som var så anderledes at det blev accepteret. Det har betydet, at han nu i højere grad selv kan vælge hvilke emner han vil bringe op i valgkampen.” Efter offentliggørelsen af en rapport, der hævder at Irak destruerede sine masseødelæggelsesvåben i 1991 konkluderer han: ”Det sidste halmstrå Bush og Cheney kan gribe i den rapport er ambitionen hos Saddam Hussein: hans skumle hensigter, uagtet at han ikke havde nogen våben. Det er selvfølgelig ikke meget, men jeg tror de er kommet til den konklusion at de ikke ligesom kan skifte hest nu – og ikke pludselig kaste sig ud i en eller anden form for selvransagelse”. Om Cheneys optræden i debatten med Edwards konstaterer han: ”Hvis man skal tale om svagheder og overraskelser lagde Cheney jo ud med at lyve, så det stod ud af begge ører på ham. Fuldstændigt utroligt påstod han, at han aldrig havde sagt der var en forbindelse mellem Al-Qaida og Saddam Hussein. Men han har stort set ikke lukket munden op det sidste år uden a påstå, at der var en forbindelse – så det var uhyrligt at høre ham sige, at han aldrig nogensinde havde sagt det.” LÆS ARTKLEN NU: Niels Bjerre-Poulsen i RÆSON | Bush-Cheney: alt på ét bræt ______
4. David Gress | Nu falder maskerne ”Mange steder i USA og Europa sidder journalister, der desperat gerne vil se Kerry vinde. De kører alle brugbare nyheder frem, og vinkler dem så stærkt de overhovedet kan: ”Nu har han fået en renæssance i sin valgkamp!” Et klassisk eksempel på, at medierne her prøver at skabe en nyhed, som ikke eksisterer.” Det mener David Gress, der uddyber: ”I valgkampe i 80erne var medierne også meget partiske men nu er maskerne ved at falde: mange af de her medier viser virkelig, hvor politiserede de er.” Om debatten mellem Edwards og Cheney siger han: ”Edwards’ stærkeste side var, at han jo er en sleben advokat, på både godt og ondt – det kunne man mærke på hans fremføring, som han klarede rimeligt godt. Hans svageste: at han også lidt for meget lignede en sleben advokat!” Præsidentens evne til at øve indflydelse på de økonomiske grundvilkår er begrænset, men: ”Det bedste han kan gøre er at få økonomien op at snurre. Der synes jeg Bush med sine skattelettelser – som absolut ikke kun har gavnet de rige, tværtimod – er gået i den rigtige retning. Han har været rimelig godt til at stå imod protektionisme: der vil jeg nok tvivle på om Kerry vil være helt så god.” Om underskuddet siger han: ”I USA som i Europa har man en meget stor pensionsbombe. Til den tid skal der være overskud på alle konti – ellers ryger det hele ud i noget meget ubehageligt. Der har Bush jo ikke været nogen god dreng – han har brugt penge uhæmmet, mere end nogen demokrat siden Lyndon Johnson (og endda mere end ham). Han har virkelig givet gaver til alle.” LÆS ARTIKLEN NU:
RÆSON er et uafhængigt nyhedsmagasin forbeholdt de største spørgsmål i dansk og international politik: det startede i 2002 og er siden udkommet på www.raeson.dk, hvor størstedelen af stoffet fortsat er annoncefinansieret og derfor gratis. For mere information, kontakt RÆSONs ansv. chefredaktør, Clement Behrendt Kjersgaard: clement@raeson.dk.
.
|
|||||||||||||
