af
Peter Kurrild-Klitgaard |
Det er en vild overdrivelse og
overfortolkning, når en masse nu
udlægger det som om, at det er et
faktum, at "moralske spørgsmål"
gjorde udfaldet ved det amerikanske
præsidentvalg. Det kan godt være, at
det rent faktisk var tilfældet - men
vi kan slet ikke vide det på
baggrund af de tilgængelige
informationer.
I de ofte refererede
exit polls blev vælgerne
spurgt, hvad de syntes var de
vigtigste emner for dem. Men man kan
faktisk ikke ud fra den rangordning
(x pct. siger y; x-z pct. siger q;
o.s.v.) udlede, at det var dét, der
fik dem til at stemme som de gjorde
- eller at det var lige dét, der
gjorde udfaldet. I 1987-88 viste de
danske undersøgelser, at dét
problem, som flest danske vælgere
fandt "vigtigst", var
"betalingsbalancen" (!) - men denne
var ikke et valgkamp-emne i 1987 og
slet ikke i 1988 (hvor valget alene
handlede om
udenrigs-/sikkerhedspolitikken). Ved
dette amerikanske valg kunne man -
rent hypotetisk- forestille sig, at
halvdelen af dem, der svarede "moral
values" var konservative
republikanere, der tænkte på abort,
og som alligevel ville have stemt,
som de gjorde, mens den anden
halvdel var left-liberals, der
tænkte på, at Bush havde løjet. I
andre meningsmålinger, der ikke gav
vælgerne en liste at vælge fra men
bad dem selv foreslå, hvilke emner,
der var vigtigst, pegede flere
vælgere på Irak, krigen mod terror
og økonomien end på de emner, der
der ofte bliver lagt ind under
"moral values"."
Hvad
kan man i givet fald bruge tallene
til? Man vil først kunne sige noget
om, hvilke emner, der rykkede
2004-valget, når man går ned og
laver statistiske analyser, der rent
faktisk afdækker motiverne hos de
vælgere, der denne gang stemte og
som ellers ikke ville have stemt.
Indtil man laver det, er det ren
spekulation, overfortolkning og
læsning af dyreindvolde.
DOWNLOAD
ARTIKLEN SOM PDF-FIL
TIL FORSIDEN
