|
|
Det vil ikke være noget alvorligt problem hvis atomvåben bliver udviklet af Irak, Iran og Nordkorea - de tre ”slyngelstater” i ”Ondskabens akse” som ellers i særlig grad pådrager sig Washington’s bekymring. Vurderingen kommer fra Bjørn Møller, seniorforsker ved Institut for Internationale Studier, i en omfattende analyse som det storpolitiske magasin RÆSON offentliggør idag.
Indien og Pakistans konfrontation – med atomvåben på begge sider – burde give USA stof til eftertanke: "Der er ingen grund til at tro, at den gensidige afskrækkelse ikke skulle fungere nøjagtig lige så godt som den (bl.a. iflg. USA og NATO) gjorde i Europa under den kolde krig.”
Og at de tre slyngelstater skulle være særligt ”uafskrækkelige” er en helt grundløs antagelse: ”Trods de tre regimers mange ubestrideligt dårlige egenskaber er der intet, der tyder på, at de skulle være selvmorderiske.” I Saddam Husseins tilfælde skal man huske at USA før Iraks invasion af Kuwait havde givet udtryk for at ”man ikke havde nogen sikkerhedsinteresser i regionen og altså heller ikke havde udstedt nogle sikkerhedsgarantier, der kunne have gjort det ud for afskrækkelse. Afskrækkelsen slog altså ikke fejl – for den blev end ikke forsøgt.”
Ifølge Bjørn Møller er både Hussein og det ”groteske gammelstalinistiske styre i Pyongyang” overlevere – de ønsker først og fremmest at bevare magten, og vil derfor forstå at respektere truslen om en massiv amerikansk gengældelse. Nordkorea har muligvis bevidst valgt at benytte sig af Washingtons aktuelle konfrontation med Bagdad: ”idet Pyongyang formentlig (og sandsynligvis med rette) gik ud fra, at USA ikke ville have kapacitet til at håndtere to kriser på én gang, endsige til at føre to samtidige krige – trods skiftende amerikanske administrationers brovtende påståen af det modsatte.”
LÆS ARTIKLEN NU:
28.02.03: Bjørn Møller i RÆSON: Irakiske masseødelæggelsesvåben - et fiktivt problem