|
|
”Du har jo stort set ingen opposition i Danmark i dag. Der er ingen opposition. Regeringen kan køre det igennem de vil med Dansk Folkeparti – og gør det. […] Det jeg hører, det er at folk siger: det er midten, der skal tilbage igen. Altså, min drøm er jo at midten kunne blive så stærk at det var os, der ligesom kunne spille ud med noget. […] i ’73 da vi blev startet, jamen det var som en reaktion mod blokpolitikken. Det er for at undgå blokpolitikken. Og nu har vi fået den – for første gang i alle de her 30 år, nu er den dér!"
Ordene er Mimi Jakobsens: i et stort interview med RÆSON slår hun fast at det er op til de tre små midterpartier at bryde med blokpolitikken: ”jeg ser da stadigvæk bestemt en realistisk mulighed i at de tre partier om ikke går til valg sammen så i hvert fald sørger for at holde tæt kontakt i det, der skal ske i de kommende år.”
Mimi Jakobsen mener, at højre-venstreskellet i dag er forsvundet – skellet står mellem de internationaliseringsivrige og de skeptiske – dem hun kalder ”frygtningene” og som er ”bange-for-alt-hvad-der-er-anderledes, bange-for-alt-hvad-der-er-nyt”: ”Og den skillelinie er utrolig problematisk og farlig. Og den kører jo ikke kun i det danske samfund; men den ene halvdel af befolkningen risikerer at stå fuldstændigt af. Og den anden hjuler derudad – kører engageret og følger med.”
Samtidig er kombinationen af teknokratiske politikere og ivrige spindoktorer i færd med at ødelægge politikernes rolle: ”man fjerner sig jo fra folk – så man ikke engang får en politikerlede men bare en politiker-ligegyldighed.” Mimi Jakobsen slår fast: ”jeg mener det er en politisk leders opgave – uanset hvad partiet hedder eller er – at sige hvad man mener og det var jo så det, vi røg ud på i sidste valgkamp. Men jeg sagde jo til dem inden: ’det her, det kan komme til at koste – men vi kan ikke give os på det. Så kom det til at koste, det håber vi så at nogle værdsætter til en anden gang.”
Hendes vurdering er, at VK-regeringen sparer så hårdhændet, at det efterlader varige skader på det danske samfund – og på udlandet. Det sker – i modsætning til 80erne - ikke af hensyn til økonomien men af rent ideologiske årsager:
"Hvorfor gør de det? Hvorfor nu begynde at køre alt det der op? På et tidspunkt hvor Danmark er rigere end nogensinde! For slet ikke at snakke om ulandsbistanden, som er den ultimative solidaritet. De går ud og siger de vil effektivisere og ændre ulandsbistanden – og det er jo gode ord, hvem vil ikke have en effektiv ulandsbistand? For Red Barnet betyder det at der er 3500 børnearbejdere i Guatemala, der ikke får tre timers undervisning – som var deres afsæt til en fremtid. Dét kalder jeg effektivisering. Og det gør de – guddødemig – oven på 11.september, hvor den sidste må have erkendt, at denne her verden hænger sammen, og ting, der pågår rundt omkring i verden influerer os alle sammen.”
”Og det oprører mig sådan, at man i en borgerlig regering, der burde have respekt for viden, forskning, kunnen, dygtighed, og alt dét der, at de går ud og skærer ned : fjerner et menneskerettighedscenter, går ud og fjerner eksperter, og vil ikke lytte til dem, der ikke passer dem. Hvad er det for en form for borgerlighed?”
MIMI JAKOBSEN OM:
Socialdemokratiet ** Den nordiske dagdrøm ** Kaniner der aldrig har eksisteret ** Den skrøbelige union ** Irak ** Forsvar for terrorbalancen ** Hvad amerikanerne mangler ** Hvad italienerne bare skriver under på ** Hvad franskmændene med stor fornøjelse roder sig ud i
LÆS INTERVIEWET NU:
06.03.03: Mimi Jakobsen i RÆSON: Midten skal tage initiativet