12. maj 2004 | 2. kvartal                                                                                < >

           
 

        

Klaus Langhoff-Roos er cand. scient. pol. og har arbejdet for et af de store danske konsulentfirmaer, PA Consulting Group. Skrev bogen ”Momentum – om industriers udvikling og virksomheders omstillingsevne” (Børsens Forlag), der er blevet kaldt til én af sidste års bedste ledelsesbøger. Han er nu flyttet til Schweiz og er tilknyttet et rådgivningsnetværk, der bl.a. arbejder for de større europæiske flyselskaber.

 

 

 

 

 
   

 

2. Langhoff-Roos: København som #65

LANGHOFF-ROOS. Hvad betyder det dig, at Københavns Universitet havner på en 65. plads over verdens bedste universiteter? (Nr. 65 i verden og nr. 16 i Europa iflg. en undersøgelse foretaget af Shanghai Jiao Tong University Institute of Higher Education: http://ed.sjtu.edu.cn/ranking.htm og omtalt fx på http://economist.com/world/na/displayStory.cfm?story_id=2367332). Er I tilfredse med den måde gradingen i den type undersøgelser bliver foretaget på? Hvis ja, kunne I forestille jer, at jeres bevilling blev styret ud fra jeres resultater - via internationale benchmarks?

 

LN. Jeg har netop været i Shanghai og har fået et indblik i metodikken bag den kinesiske rangering. Publicerede artikler i internationale faglige tidsskrifter af en vis lødighed er vægtet meget højt, og det stiller universiteter med sundheds-, naturvidenskabelig og veterinær forskning meget stærkt. Men som altid med den slags rangeringer er det nok udvælgelseskriterierne, der er vigtigere end den samlede rangering. Universiteternes struktur og størrelse spiller i Shanghai-undersøgelsen en stor rolle. Havde man fx samlet KU, KVL og Det Farmaceutiske Universitet, var vi tilsammen blevet en europæisk topspiller. Jeg er naturligvis glad for, at KU er kommet så relativt fint ud af undersøgelsen, og vi er i meget høj grad opmærksomme på at finde veje til at kanalisere flere resurser til vore spydspidsområder, som jo også er de områder, der slår ud i en undersøgelse som denne. At værdiskabelsen i forskningen også principielt skal kunne måles er jeg helt enig i, men man skal naturligvis ikke lade enkeltstående og tilfældige analyser og rangeringer danne grundlag for bevillingstildelingen. I vores forestående arbejde med udviklingskontrakter må vi forholde os til, om placeringer på rangeringslister skal være et succesparameter, men jeg ved, at rigtig mange europæiske universiteter er fokuserede på at rykke op på den liste, så forbedringer kan kun nås i hård konkurrence og forudsætter, at der er tilfredsstillende rammer for arbejdet. 

ARTIKLENS FORSIDE

                                                                     NÆSTE SIDE

TILBAGE