Klaus Langhoff-Roos
er cand. scient. pol. og har arbejdet for et af de store danske
konsulentfirmaer, PA Consulting Group. Skrev bogen ”Momentum – om
industriers udvikling og virksomheders omstillingsevne” (Børsens
Forlag), der er blevet kaldt til én af sidste års bedste
ledelsesbøger. Han er nu flyttet til Schweiz og er tilknyttet et
rådgivningsnetværk, der bl.a. arbejder for de større europæiske
flyselskaber.
|
|
|
|
|
2. Langhoff-Roos: København
som #65
LANGHOFF-ROOS.
Hvad betyder det dig, at Københavns Universitet
havner på en 65. plads over verdens bedste universiteter? (Nr. 65 i verden og
nr. 16 i Europa iflg. en undersøgelse foretaget af Shanghai Jiao Tong
University Institute of Higher Education:
http://ed.sjtu.edu.cn/ranking.htm og
omtalt fx på http://economist.com/world/na/displayStory.cfm?story_id=2367332).
Er I tilfredse med den måde gradingen i den type undersøgelser bliver
foretaget på? Hvis ja, kunne I forestille jer, at jeres bevilling blev styret
ud fra jeres resultater - via internationale benchmarks?
LN.
Jeg har netop været i Shanghai og har fået et indblik i metodikken bag den
kinesiske rangering. Publicerede artikler i internationale faglige
tidsskrifter af en vis lødighed er vægtet meget højt, og det stiller
universiteter med sundheds-, naturvidenskabelig og veterinær forskning meget
stærkt. Men som altid med den slags rangeringer er det nok
udvælgelseskriterierne, der er vigtigere end den samlede rangering.
Universiteternes struktur og størrelse spiller i Shanghai-undersøgelsen en
stor rolle. Havde man fx samlet KU, KVL og Det Farmaceutiske Universitet, var
vi tilsammen blevet en europæisk topspiller. Jeg er naturligvis glad for, at
KU er kommet så relativt fint ud af undersøgelsen, og vi er i meget høj grad
opmærksomme på at finde veje til at kanalisere flere resurser til vore
spydspidsområder, som jo også er de områder, der slår ud i en undersøgelse som
denne. At værdiskabelsen i forskningen også principielt skal kunne måles er
jeg helt enig i, men man skal naturligvis ikke lade enkeltstående og
tilfældige analyser og rangeringer danne grundlag for bevillingstildelingen. I
vores forestående arbejde med udviklingskontrakter må vi forholde os til, om
placeringer på rangeringslister skal være et succesparameter, men jeg ved, at
rigtig mange europæiske universiteter er fokuserede på at rykke op på den
liste, så forbedringer kan kun nås i hård konkurrence og forudsætter, at der
er tilfredsstillende rammer for arbejdet.
ARTIKLENS FORSIDE
NÆSTE SIDE
TILBAGE
|
|